Tirsdag fik bilen lige et service. Over 36 grader, så John lå bare i skyggen under bilen (tror jeg)Jeg måtte nøjes med at svømme i poolen, men Laura er jo altid klar med gin & tonic kl 17, så det går lige!! Lækker mad som Torsten og Lotta klarede i dag.

Onsdag flyttede vi først fra værelset i huset over til gæsteboligen, da svenskerne var taget videre. Tog så en tur til byen og travede Cape Town tynd. En utrolig interessant by. Parkerede ved Mount Nelson, da vi skulle derind om aftenen, gik ad den farverige Long Street med små svinkeærinder til St. George´s katedral, Geenmarket Square, hvor vi fik en lækker frokost mens vi iagttog det brogede gadeliv. Gik ad Fan walk ned til det nye stadion. En fantastisk "sti/gade" fra stationen, som blev lavet i forbindelse med VM. Hyggede os på Waterfront, som virkelig er flot og havde så lidt travlt med at komme tilbage via en flot park, hvor vi kunne se Slave Lodge samt parlementsbygningen og andre flotte bygninger. Vi var nemlig atter med til "danske-mødet" på Mount Nelson et par timer, rigtig hyggeligt.

Torsdag tømte vi deres udhus/værksted og ryddede fuldstændig op, noget blev smidt ud, men her har jeg mødt min overmand med at gemme (Toby kan måske bruge det senere!). Så det var svært at få plads til det hele, men vi er jo blevet gode til at pakke og sortere.

Fredag var vi trætte, men fik en SMS: vores visa var kommet og skulle hentes inden 5 dage I Nielspruit. Forsøgte at ringe for at få dem til at sende det til Cape Town. John brugte rigtig lang tid på at komme igennem - endelig, MEN det der var meningen var at det kom OM 5 dage. Og det kan bestemt ikke sendes hertil. Hende vi talte med i januar var der selvfølgelig ikke, og kun superviseren kan fortælle om det kan sendes, meeen hun er der jo heller ikke, så ring mandag. Vi gik op til Home Affairs kun 300 m. herfra, men de udsteder ikke visa mere og kan ikke fortælle os om det er muligt at sende det. Tja så gik det meste af den dag, men der er også for varmt til at foretage sig noget, så pyt.

vægmaleri i Cape Town

Ved 16-tiden kørte vi dog en fantastisk flot tur over bjergene fra østkysten til vestkysten (den samme som vi gjorde sammen med mor og far i 1984) for at besøge Jørgen og Sonja i Hout Bay. At sidde på deres terrasse med en drink og se solnedgangen ned over havet og hele bydelen er bare helt fantastisk.

Lørdag var vi på indkøb i Cavendish og hvad skete atter: John fik 3 par shorts (de andre er fuldstændig slidt op) og jeg INTET. Stephen kom her om eftermiddagen, hvor vi sammen med Laura, Silas og Linus (Thorbjørn er nemlig taget til Nigeria) tog til et stort festmarked ca. 100 m herfra med tivoli og masser af spisesteder, godt musik og enorm mange mennesker. (vi har været lidt nervøs for vores bil, da den holder på gaden, men her er masser af politi og vagter, så ingen problem). Valgte dog at spise på pubben her tæt ved, rigtig hyggeligt, og dejligt at møde Stephen igen. Han boede her sammen med os i sept. 2009.  

6-8. marts vindistrikt i Syd Afrika

Svært atter at sige farvel i Cape Town søndag morgen. Men også dejligt at være "på tur" igen. Fik købt ind og så ud i det flotte vinområde mellem bjergkæderne. Via Stellenbosch til den flotte by Paarl, en fantastisk flot tur via Du Toitskloof hvor man snor sig op og ned ad bjergene. Til et nyt vinområde (Drostdy - lyder måske bekendt for nogle) og stoppede på en vingård Slanghoek Mountain Resort, som vi havde set på et billede. Som ofte før nr det er privat var der overhovedet ingen, øv! Vi ringede på en klokke, gik en tur i området men måtte så køre væk. Hovsa der kom lige en bil, så jeg fór hen og spurgte om man ikke kunne campere her (vi kunne ikke finde campingpladsen). Lidt irriteret oplyste han den var nede ved floden 100 m herfra OG så skulle han da nok komme ind på kontoret selvom der var lukket fordi det var søndag!!! Sikke en velkomst, men han skulle også køre med os derned da vi skulle have en nøgle og vejbommen skulle åbnes.

En utrolig dejlig plads med eget bad og toilet i et træskur, en lækker swimmingpool, græs overalt,  bjerge hele vejen rundt og grænsede op til vinstokke, tja hvad mere kan man ønske sig?? Kun prisen var ublu (det samme som for et etableret telt med køkken og bad). Talte med de eneste andre gæster - 2 fra Cape Town, som fortalte hvad de gav. Næste morgen gik vi op for at høre om det var forkert. Næh for man kan være 6 på pladsen til samme pris, MEN vi fik 50% pensionist-rabat, så vi blev en dag mere. Gik en tur op ad en stejl, høj bakke og kunne betragte traktorer og lastbiler fyldte med vindruer til vineriet tæt ved. Herefter tiltrængt med en tur i poolen, her var 33 grader i skyggen. Men om aftenen blæser det helt vildt, og så er det lidt køligt - lige før man skal have en trøje på! Ingen hunde eller katte, men heste græssede rundt om os, og vi reddede en lille frø fra druknedøden i poolen.

Tirsdag en kølig morgen. Vi kørte op til Tulbagh, en meget gammel by og en usædvanlig kirke, der var genopført efter et jordskælv og atter en ny kirke. Rigtig gamle historiske huse og alt utrolig velholdt. Via Porterville, Piketberg til vestkysten. Kørte til Saldanha hvor der var en campingplads, men den var ikke særlig spændende og man kunne ikke se havet, så vi prøvede Paternoster (en af de byer længst mod vest). Her fandt vi en plads i et parkområde Tsitsibay. Campere næsten ude i vandet i et meget blæsende område. Rigtig flot og skidekoldt - er kravlet i teltet i aften, hvor der kun var 16 grader og blæsende, men det er det værd!!

VISUM: Mandag ringede John til Home affairs og tro det eller ej, i løbet af 2 min var alt klaret. Vi tager til Namibia, fortæller visum er under udarbejdelse, viser vort papir og når vi kommer tilbage giver vi dem vores booking nr. og fortæller at vi henter det i Nielspruit, hvor de opbevarer det indtil vi kommer. (Gad vide om det virkelig går så let). Det er ok at køre dertil igen, for vi er ved at sælge bilen til Mike i Durban og skal så aflevere den ved grænsen til Mocambique, men det er en længere historie, som kommer når den er endelig på plads.

Slaghoek Mountain Resort - puha hårdt campingliv (bilen i baggrunden)

Tsitsibay. Utålmodig John: kl. 18 - G&T er klar

En kold morgen. Kl. 9 var der stadig kun 16,5 grader men dejligt i solen med udsigt over havet. Gik en tur ved det iskolde vand og kørte først kl. 12 (og så mangler vi jo de timer i den anden ende!!). Kørte en flot tur nordpå langs havet, så bl.a et tog. Der var i alt 3 lokomotiver og ca. 250 vogne, hold fast det var lang. Kørte til Lamberts Bay hvor vi spiste lækre blæksprutter, muslinger og andet fisk, uhm, men det tog lang tid og der blev pludselig koldt, så vi bestemte os for at køre lidt ind i landet og campere i byen Vredendal. UPS campingpladsen var lukket  - vist for flere år siden, det er en offentlig plads, så skiltene er der stadig. Kørte til Vanrhynsdorp og fandt en campingplads. Vi var lidt betænkelig, men kl. var over 19, så ok. Her kom Eddie fra Montagu, hvor vi har været af 2 omgange. De campere næsten ved siden af. Fik en sludder, de fik en del af vore vindruer og kom med en flaske cognac og 1 fl. rødvin fra der vinsalg i Montagu. Helt utrolig - og pladsen er faktisk ikke så ringe Her er en restaurant, som er fuldstændig fyldt på en onsdag aften!!! Det må være godt.

10.3.

Så er det den lige vej til Springbok, den sidste storby før Namibia, meeen jeg fik John overtalt til en lille omkørsel op i bjergene. Det var utrolig smukt, så godt vi gjorde det, selvom det var grusveje. Sikke udsigt ned over byen Kamieskroon. Og virkelig øde nærmest ørkenområder. Et område var helt lyserødt af liljer. Overalt store sten/klipper, og her er mange Quivertree (på dansk???) På 2½ time mødte vi kun 3 biler, og her er næsten ingen beboelse. Tænk at kan se måske 20 km frem og INGEN mennesker, dyr eller boliger, så føler man sig som eneste skabning på jorden. (den lille omkørsel var nooooget længere).

Her kom et herligt ungt par som var i en bil magen til os. Deres første nat heri. De spurgte, om de kunne købe lidt brød, da de ikke havde klaret deres indkøb. Spurgte efter lidt råd om bil, telt og indretning. Vi genoplevede vores start, hvor alt var nyt og enorm spændende. 

KUN 25 min. ved grænsen, 200 R i vejskat og så var vi i Namibia, også selvom en kvinde på ZA-siden lige skulle pointere vi bare kunne blive i ZA indtil vores visa kom, hun kunne jo evt. give os en bøde!!! Alt imens hun stemplede vores pas, pyt så fik hun markeret sin status!!!

Kørte til AI-AIS varmekilder. Hele turen hertil er gennem enorme sletter, som denne gang var grønne og med bjerge omkring os, utrolig smukt. Her er meget vand i floden pga. den megen regn længere nordpå, sidste gang (okt.2010) var her intet. Vi har ligget i det varme spa - sulfovand med massage, utrolig dejligt, brugt motions redskaber og badet i udendørs poolen, vandet er kun godt 40 grader varmt. Det er trods alt mere end luften. I dag var her kun 37 grader mod 39 grader i går. At sidde her kl. 21 i 29 grader er bare skønt. John hyggede sig i eftermiddag med nogle "mus/rotter" som bor i hegnet omkring os, dem er jeg nu ikke så vilde med, de er for store, men faktisk vældig søde.

Iver og Solveig (Thorning) er hernede. De sendte en SMS da vi var ved Tsitsibay hvor der desværre ikke er tlf -forbindelse, så den fik vi første næste dag. Vi meddelte dem at vi kører til AI-AIS.  kun ca. 120 km syd for Keetmanshoop hvor deres næste destination efter ZA er. Mener også at de skulle til Fish River Canon, hvor vi er, men her er ingen mobil forbindelse, og det lader til deres danske mobiltlf. ikke kan sende sms i Namibia. Men vi har prøvet at ringe til deres danske mobil, men ingen kontakt. Så John måtte selv spise sine "baked beans" og kartoffelmos her til aften, inden vi var oppe at se Manchester United vinde i fodbold. Håber at møde dem tilfældig på vejen, for vi har ikke andre muligheder for kontakt. Nu drager vi nordpå mod ørknen Sesriem.

Så drager vi mod nordvest. Turen fra Ai-Ais langs Fish River Canyon er noget af det smukkeste, så der blev stoppet mange, mange gange. Vi holdt ind på lodgen Roadhouse, fik kaffe og kage og checker lige -aha Iver og Solveig var her den 10. og er  kørt til Lüderitz. Vi bestemmer os for at køre de 600 km til Sesriem (Ørkenen),  for der er de nok indenfor 2-3 dage. Men desværre forgæves. Har atter forsøgt kontakt, og det viser sig nu vores telefonkort er udløbet, så vi har købt et nyt og sendt SMS, men har ikke andre muligheder og ofte er der ikke telefon eller net forbindelse her i Namibia. Et kæmpeland med kun 2,2 mio mennesker.

10 km før asfaltvej er vejen spærret, omkørsel ok, men efter et stykke tid er den også spærret!!!! Så vi kører igennem og kan se der har været masser af vand over vejen pga. at dækningen løber over (her spiste vi kager første gang vi var i Namiba med Ole og Anette). Det viser bare de har haft masser af regn her. Ved spærringen ingen forklaring men jeg mener de bare har glemt at flytte skiltene, det er nok korrekt for ingen spærring fra den anden side. En lang tur, men utrolig flot gennem dale med bjerge på begge sider, de er helt grønne og vi kører gennem rigtig meget vand. Vi har aldrig set Namiba så grøn. Men det betyder også at vi har set mange dyr i områderne. Store flokke af Oryx og springbukke. Har også fået nogle regnbyger ind imellem. En ubeskrivelig tur.

Men desværre ingen danskere på campingpladsen i Sesriem. Fik lige parkeret på en flot plads (14), så regnede det. Pyt vi sad i bilen med en bog, kryds og tværs og en lille lur, men efter 1 time måtte vi ud i regnen, slå teltet op, hente brød, kiks og kaffevand ind i bilen. Hold fast hvor er der mørkt herude!!!

Campere på Solitare Guest Farm. Uha, uha her er flot, bliver et par dage. Den ligger ved foden af bjergene med udsigt til ørkenen, vi kan se milevidt omkring os. Her har det regnet en del, helt uventet, hvilket bl.a. bevises af, at egen bygning med toilet og bad ikke har tag over sig, men er åben op i det fri. En kæmpeplads med lidt træer samt et stråtag til skygge. Mens vi bare sad og nød solnedgangen med vores g&t kom en "bat-eared ræv" løbende over pladsen fra det høje græs. Første gang vi har set en, så vi var helt exited, pludselig blev jeg forskrækket, blev slikket på armen - tja det var bare en springbok, ret tam må man sige, vældig sjovt indtil den forsøgte at snuppe vores kiks, og da det ikke lykkedes nuppede den et stykke af min bog!!!!! Nu er den tilbage og har lagt sig til rette for natten ved siden af bilen. Tja man oplever lidt f hver her.

Oryx "græsser" i ørkenen

Kørte omkring Solitare for at få diesel, det kom i aftes. Lige ind til bageren og købe æblepie og 1 brød. Så op ad vejen D1275 over Spreetshoogte Passet 1708 m højt med stigning 1:4,5 det er knageme stejlt, men ingen problem, (er vi blevet hærdet??). Noget af vejen er vasket væk pga. den megen regn, så nu er de ved at lægge sten på de værste stigninger. Underligt at tænke på at da vi for 15 år siden sammen med Ole og Anette kørte ad den, følte vi næsten det var med livet som indsats, da var der også kun grus og sten. Men en utrolig smuk tur gennem bjerglandskabet og hold fast hvor er her grønt. I Solitare viste de, at de fik: i 2009 -223 mm, i 2010 -135 mm og i jan 2011 -122 mm, febr.2011 -159 mm. så forståeligt her er meget anderledes.

Vi kørte tilbage via Gamsbjerg passet, hvor vi nød en kop kaffe ved den flotte udsigt over dalen. Frokost indtog vi med udsigt fra Spreetshoogte passet. Men aldrig har vi kørt gennem så meget vand. Floderne var fyldte og nogle steder lidt dybt at komme igennem. På hele den ca. 200 km tur så vi kun 3 biler. Den 18 km lange vej til campingpladsen var delvis vasket væk, men det klarede vi fint. Og det var endnu flottere end vi huskede det. En solnedgang hvor vi kan se bjerge hele vejen rundt, langt, langt væk. Så torsdag har vi bare siddet og læst og nydt udsigten herfra. John har bestilt aftensmad på gården, så vi traver de par km derop og håber atter der bliver fuldmåne, for vi skal først spise kl. 20. Vi har bål klar for de har "græshoppeplage", her er hundrede vis af dem, de er kæmpestore og æder alt, så vi tramper dem ihjel og brænder dem . I morgen er alt optaget her, så vi drager til Swakopmund. 

Flot solnedgang i aftes, gik op til gården og fik lækker, lækker mad. Da vi trådte ind i den åbne spisestue sammen med 4 andre startede regnen og blev ved hele aftnen, så Franz kørte os tilbage til campingpladsen under klippen, hvor alt stadig var tørt, herlig. Da vi vågnede var her så smukt så vi var nødt til at blive en dag mere og dem, der havde bestilt kan ikke komme før i morgen pga. regnen. Floderne er virkelig fyldte og ikke alle steder passable. Lækker dag, flot udsigt, høj sol, bilen rengjort indvendigt og atter regn her til aften i ca 1½ time, men vi er jo bare i tørvejr, men ikke mere tørt toiletpapir i de åbne toiletter, ha ha. Her kl. 20 er der dog kun 23 grader pga. regnen

Kørte i flot vejr, men meget af vejen er vasket væk, pyt de 18 km ud til "hovedvejen" tog kun 56 min. Men som altid en flot tur. Var lige omkring byen Walwis Bay, som viste sig at være en stor by. Her mødte vi lige et optog, rigtig flot. Sjovt at se hvor meget nyt der er bygget de 30 km ned til Atlanterhavet mellem de 2 byer, hvor sanddynerne tordner sig op øst for vejen.

Ankom til Swakopmund til vores "fiskerhuse" Alt optaget. Hen på campingpladsen ved siden af ALT optaget. Men har så fundet en B&B, der havde eet værelse tilbage. Det viser sig at der er helligdag på mandag og ALT her i byen lukkede kl. 13 i dag, UPS!! Hvad nu?? Håber at kan få et permit i morgen til en campingplads i Namib Naukluft Park her tæt ved, ellers kører vi til Spitzkoppe og håber på en plads der. Så det blev et kort visit her. Men John glæder sig til engelsk morgenmad i morgen. Og heldigvis har et supermarked åbent i morgen. Men hvordan det ser ud nordpå aner vi stadig ikke.

Vi spiste frokost/aftensmad nede ved stranden. Her foregår åbenbart en international konkurrence i beach-volley, så der var mange mennesker. Desværre så vi os en lille flok Himba kvinder sidde for sig selv ved stien med nogle smykker foran sig. Alle, uanset hudfarve glor på dem. De er nomader, kommer fra den nordvestlige del, hvor der jo ikke bare er vand. Deres "vask" foregår ved at de smører sig ind i okkerrødt jord, håret er flettet og det ligner "kager i håret". De har kun et lille skørt på og masser af kæder. Nogle fantastiske flotte mennesker, men når man kigger eller vil tage billeder, dækker de deres bare bryster til, hvilket for os viser at de slet ikke føler sig tilpas her. Det mindede os desværre lidt om Australien, hvor de oprindelige Aboriginer er kommet ind til byerne for at finde lykken - hører ikke til, bliver ikke anerkendt og nu vakler halvfulde rundt, hvor de så rigtig bliver set ned på. Jeg synes lidt vi har set bushmændende blive ødelagt af den "moderne" verden, og er disse mon de næste??

Fik "permit" til parken i 2 dage, (de havde åbent søndag) handlede ind og så af sted. Men lige en stor omvej, da den oprindelig vej er lukket pga floden, alt for meget vand. At køre ud i det der hedder månelandskabet, ja det overgår da næsten alt. Uha det var flot og vi skulle da lige ned og se hvor slem det var med vandet. Rivende vandmasser, som ikke kan passeres. Vi camperede i Blutkopje. En kæmpesten med udsigt over sletten m.m. og INTET andet, nå jo en tønde et ildsted og langt væk et dash, så føler vi os i bushen!! Her var flere campister, men man kan ikke se hinanden.

Mandag løsrev vi os og kørte videre, men det blev aldrig helt så flot igen. Vi skulle da lige se det hele, noget hed Roch Arch, der var 11 km det måtte vi ud og se ad den smalle "markvej". ØV pludselig kom 2 biler drønende over bakken mod os, så vi hver især kørte ud til siden i det lange græs. Her var lige gemt et par kæmpesten/klipper som vi kørte henover og sad uhjælpelig fast. De modkørende stoppede og hjalp og i 2 timer i bagende sol løftede vi bilen og fik sat sten under. Han kunne så endelig trække os fri. De kørte fluks igen, dog bakkede han først lige ind i os, godt vi har "bull-barren" foran, men han fik en lille bule. Heldigvis har John sat en tyk plade under bilen, så intet skete foran, men vores dieseltank er bøjet og blevet utæt. Hvad nu??

Månelandskab

camping i smukke omgivelser

Tirsdag op i mørket og var heldige, her er altid hjælp i Afrika. Vi kan ikke få en ny tank, men de vil tage den nuværende af og svejse en ny og stærkere bund i. Dog skal der også lige kigges på bundpladen, den bøjer en lille smule. Om 2-3 dage vil det være klaret. Jubii. Så vi har fundet en lille 1-værelses lejlighed  hos Bush Babies Inn midt i byen. Forsøgte at få alt ud som vi kan forvente at skal bruge, for vi kan jo ikke lige komme i bilen igen. I eftermiddag tændte John computeren og pludselig var vi på nettet. Vi tror det er signal fra en forretning meget tæt ved, hvor vi var på trådløs i lørdags.

Og uha fik kun læst en enkelt mail - fra lillebror John at mor var død i morges og skal begraves allerede fredag formiddag. Kl. var 16 så der skulle handles hurtigt. Via skype fik jeg ringet til Gouda forsikring og fortalt vores tlf.nr. hernede. Heldigvis for så blev nettet lukket. Men de har været helt utrolige. Har skaffet os billetter hjem i morgen og retur hertil på søndag. Nok ad lidt mange omveje, men vi opholder os jo ikke det nemmeste sted at komme fra, og tja bilen står nu uden tank, så vi kan ikke køre nogle steder f.eks. til Windhoek, ikke lige den heldigste dag. Alt vores tøj m.m. er på værkstedet 2 km herfra, så der må vi op og finde det i morgen, for de har jo lukket. Men det skal nok gå. Vi kommer hjem.  Har kun haft tid til at se på alt det praktiske. UHA sikke et par dage.

Nogle hårde dage, men taknemlig for at vi kom hjem. TAK til Gouda. Men især tak til John og resten af den kære familie, som har klaret alt for os. Selv med 4 fly hver vej gik det fint. Walvis Bay, Cape Town, Frankfurt, Billund - Billund, München, Joburg, Walvis Bay. (Men tyske lufthavne bliver aldrig vore favoritter)

Tilbage i Namibia var bilen klar hos AC Motors, som har været helt fantastisk overfor os, - kun skulle der lige klares et par justeringer og mail m.m. til forsikringen, som vi dog brugte hele tirsdag på. Mandag var vi bare trætte, da kørte vi atter til Bushbaby Inn, hvor jeg faldt om på sengen og sov. Godt vi ikke skulle pakke ud/om før tirsdag. Har været på TUC og spise lækker fisk til aftensmad, lige hvad vi trængte til. Har fået handlet ind, så nu går det nordpå i morgen.

Lige hvad vi trængte til. Et par dage på Erongo Plateau campingsite. Vi var her som 3. gæst da den åbnede i september 2000, igen i september 2006 og så nu. Langt væk fra alting på en bakketop med udsigt over Savannen. Fantastisk solnedgang, godt vejr og HELT stille. MEN telefonen kan heldigvis nå os, tak Kenth selvom det var svært. Også Mike ringede, en gut der har købt vores bil (forventer vi) Nu er det Etosha med dyr eller vand, det ved vi ikke helt. Vi tager hvad der kommer de sidste 4 uger, uha det er kort tid.