1-2. januar Mocambique

Rigtig nytårsdag med ren afslapning, dog ingen tømrermænd!!! Gik som vanlig en lang tur, dog ved havet i stedet for i sne. I eftermiddag har stranden været helt fyldt med mennesker, alle lokale, der nyder livet her, dejligt at se. Søndag blev næsten en kopi af nytårsdag. De sidste 2 dage har "sælgerne" også holdt fri, så ingen frugter, brød eller fisk. Så vi gik op for at spise i restauranten, men der var bestilt til 40, så de kunne ikke klare mere. Foreslog vi skulle gå nogle kilometer til et andet sted som måske havde åbent. ØØØHH der er jo mørkt, såå. Ok så kunne vi få rester fra de andre, det accepterede vi, men kort efter stod 2 tallerkner med fisk og pommefritter til os!! Ikke særlig godt, men mad.

3.-4 januar (Det Indiske Ocean

Vi ville køre videre, men John har haft det skidt i næsten 2 uger og synes han var ved at få det bedre, så vi tog en ekstra dag, hvor vi gik en tur den anden vej på stranden. Nu er bølgerne blevet så voldsomme, så vi faktisk ikke kan svømme i havet, men bare hoppe gennem bølgerne og nyde det, det er stadig varmt.

Campingpladsen er næsten tom. Måske er det derfor der ikke kommer sælgere mere. De har tjent nok i julen. Så det blev til suppe i aften!! Helt underligt at her var stort set fyldt da vi kom og nu er der nok kun 20 campister tilbage. Og tirsdag kørte vi så også videre. Overskyet og lidt regn ind imellem. I byen Maxixe fandt vi en meget tillukket forretning, som viste sig at have en del varer, så nu har vi både brød, kartofler, kød, gin og leverpostej, så klarer vi os atter en uges tid.

Kørte sydpå og ned til en campingplads ved havet. Her stod pludselig man skulle tage luft af dækkene (øh det skal jo i igen) for vejen er dybt, dybt løst sand. Sikke en tur. Kom til en plads med dybt, dybt sand overalt ellers fine forhold, men bare at trave op til receptionen var en kamp, så vi valgte at tage næste sted. MEN vi kunne ikke komme op ad bakken. Med grene, løse blade, skovl og kma skubbe bagpå lykkedes det 3. gang, uha sikke en omgang. Vi fandt ikke afkørslen til næste campingplads, så pludselig endte vi atter på Honey Pot. Trætte, så vi nuppede en lille hytte på campingpladsen (2 senge, myggenet og en ventilator + 2 stole udenfor) og spiste lasagne, så nu er vi klar til næste udfordring.

Mocambique har været meget grøn i forhold til var her okt. 2009. Vejene er virkelig blevet meget, meget bedre. Men folkemassen er helt utrolig, og befolkningen virker meget alvorlige (måske forståeligt) og ikke særlig flinke overfor os. Er det fordi her lige nu er alt for mange turister, eller de ikke kan lide hvide sydafrikaner eller??? Men vi kan se de har ikke meget andet at byde på end den flotte strand, og her er de godt besøgt af sydafrikanere, der kommer med telte, pavillioner, køkkentrailer og båden bagefter, ofte kommer familien i 2 biler. Men vi ser ALTID der kommer flere familier sammen, og de klumper sig sammen på een plads, hvor alt muligt er stillet op, vi er virkelige primitive i dette sammenhæng. Alle har set os, men ingen kontakter os, lidt underligt. Det har vi ikke oplevet andre steder. 

Så kører vi mod Sydafrika igen. Da vi drejede fra hovedvejen, var det asfaltvej med dybe huller, så her skal man køre slalom, men ok. Ikke megen trafik, så selvfølgelig får vejen ikke første prioritet. Men her er knageme fattigt uha uha. Ind imellem så vi dog kvægflokke og geder, som vi nu må erkende ødelægger græs m.m. - men ellers er her ikke meget at leve af. Jorden er sand, sand, sand. Betalte 600 Meticas (ca. 100 kr) for at komme ind i Limpopo parken. Her er stadig små landsbyer, så de dyr vi så var køer og geder og en enkelt hund. Efterhånden blev sandvejen dårligere og dårligere og ned til campingpladsen, var den nærmest ikke eksisterende, men pyt det klarer toyotaen fint. Campingpladsen Aguia Pesqueira var en behagelig overraskelse. Store dejlige, skyggefulde pladser med udsigt over søen Lækre bad og toilet + køkken, hvaba!!! og elektrisk lys. Vi er dog de eneste her (senere kom 2 familier i en af husene), og vi har besluttet at blive en dag mere på det flotte sted. Oppasseren viste os stolt hvordan det varme vand virkede, herligt. Lige til vi skulle have bad, ups ikke mere vand!!!!

Vi spurgte her til morgen, øøhh de havde ikke mere, men det kommer i en tankbil (vi har hele søen lige ved siden af os!!!), og helt bestemt i dag!! - tja lad os nu se, men vi kan jo sagtens klare os. Det har regnet hele natten (her er mørkt/sort uden måne eller stjerner) samt her til morgen, men det kan vel ikke blive ved, så vi tager chancen og bliver en dag mere. Vejret meget ustadigt, men vi har jo køkkenet, vi kan opholde os i.

Sidst på eftermiddagen kommer vores "oppasser". ØØh der kommer vist ikke vand, de er punkteret. Så vi drager 5 mand i samlet flok med tomme vanddunke ned til søen for at fylde dem op. En lang kringlet tur. Søen er oprørt, men det lykkes, de andre tager bad, vi drager hjem. Så badet består af etagevask i en gryde inde i bruserummet. Lige før vi går ud kommer John til at åbne en vandhane, og vupti, der kommer vand!!! Vandvognen har været her ha ha, vi kunne have fået et brusebad, og gutten var ved at knække af grin, da han kom for at fortælle vi bare kunne bruge MASSER af vand, for nu havde de været her og vi fortalte vi havde klaret os med en grydefuld. Hvad var problemet?????? Men turen til søen og søen selv var en god oplevelse, denne plads glemmer vi aldrig.

Ups. Ham havde jeg ikke set. Han er vred, knurrede af os.

Skorpion ved køkkenet.

Så tilbage til Sydafrika endnu engang. via grænseovergangen Giriyando direkte ind i Krüger. Fin tur dertil så lidt dyr på det sidste stykke inden grænsen. Pludselig stoppede John, løver ved hans vejside. Øøh han ville lige rulle vinduet op, pjat sagde jeg, kør lidt frem jeg vil lige tage et billede, ups jeg kunne se en hunløve, der lå med siden til, men en stor hanløve stirrede lige ind i bilen 2 m væk, den kunne jeg ikke se. Billedet blev taget, vinduet rullet op, men så blev det for meget for løveparret, de rejste sig, gik bag om bilen over på modsatte side. Pyha MEGET tæt på. Vi var en oplevelse rigere.

Ved grænsen til Sydafrika, kunne vi pludselig ikke få visa. Der er kommet nye regler, som vi ikke helt ved hvad går ud på, men vi kan ikke bare få visa mere end 3 måneder efter vores første ankomst, selvom vi har været ude af landet det meste af tiden, så vi har fået 7 dage til at få det klaret hos Home Affairs!!! De ville også undersøge bilen, det klarede John. Pludselig måtte vi ikke have vores kød, selvom det var vaccumpakket eller frugt, men de kunne ikke se det hvis de fik de 2 dåser sprite fra køleskabet, og det gav han dem. Jeg kan godt forstå de bare behøvede en af os, mens den anden betalte for at komme ind i parken, så ingen vidner. Men det må siges vi var meget hurtig gennem grænsen og ind i Krüger. Og så må vi via Home Affairs for at få nyt visa, øv

Her er utrolig grønt, græsset højt og meget vand overalt, så det er svært at se dyrene. Vi overnattede i Letaba, en dejlig lille campingplads, hvor vi så en hyæne på den anden side af hegnet og kunne høre løverne i løbet af natten. Næste morgen så vi en skorpion i "køkkenet", en latterfugl snuppede den. Mens jeg ristede brød opdagede jeg en mere ved min fod, jeg skulle lige kigge, vagten sagde meget bøs til mig: pas på de er farlige. Ja, ja men jeg havde jo ikke set den, da jeg startede. Vi kørte derfra og sydpå ved 8-tiden, indtil ca. kl. 13 så vi næsten ingen dyr, dog en enkelt bøffel og et mærkeligt syn på en bro: En krokodille sammen med en masse skilpadder, ½ m fra bilen. Men heldigvis kom vi pludselig forbi 4 store flokke elefanter, der græssede eller stod i skygge under træerne i middagsheden. Samtidig så vi giraffer, gnuer og zebra og impalaer. Så var dagen reddet. Overnatter på campingpladsen Satara, en stor, kedelig plads. Men vi skal jo bare sove her.

Næste morgen tidligt op og kørte tilbage gennem parken. Så absolut ingenting, spiste engelsk morgenmad ved Olifant, inde at se et museum om elefanter på Letaba campingplads (lidt skulle vi da se!!!). kørte ud ved 13-tiden, da startede det med at regne. Kom forbi Spar, som var åbent, så vi fik handlet lidt ind, inden vi kørte ud til Mfubu lodge for som aftalt at besøge Olga, som vi havde en fantastisk aften sammen med i oktober 2009. et fantastisk sted og pragtfuld velkomst.

Atter en fantastisk aften, og tja vi bliver lige en dag mere, John kan hjælpe hende med lidt reparationer. Men hold fast det regnede. De lækre "telt-huse" ligger på en skråning med fantastisk udsigt til svimmingpool ved floden. Vi syntes nok at Olga sad og holdt øje med floden, hvor her flyder med store træer m.m. i den rivevende strøm, - tja det var fordi pludselig var hendes pool forsvundet, floden var inde over plæne m.m. Men den herlige kvinde konstaterede bare, ja nu kan vi avertere at vi har mudderbad!!! Men et sørgelig syn OG da vi kom ned til vores hytte kom en ca. 4 m lang krokodille svømmende forbi, INDENFOR poolen.

Efter en varm dag med vask og reparationer af døre, biler m.m. hvor John blev god til at ramme bavianerne med slangebøsse (de er virkelig en plage) nød vi en dejlig aften, men atter regn og denne gang torden. Tirsdag fulgtes vi med Olga ind til Home Affars i Phalaborwa. Hun var meget skeptisk omkring visa, men vi mente det var bare en formssag, NIX. Efter en time opgav vi og bestemte os for at køre til Swaziland og så forhåbentlig få et 3 måneders visa når vi kører ud (ellers har vi intet, for det nuværende gælder til 14.1.)

Olifant River. Swimmingpool, krokodillen var indenfor 

kma i Gods Window

Ja som Olga sagde FUCK IT lad os handle og nyde en frokost, herligt, så det blev først ved 14-tiden vi kørte mod Blyde River Canyon. Her ville vi møde Esther fra Holstebro, der var på motorcykel-tur med 8 andre. Johannesborg-Swaziland-Blyde River Canyon-Johannesborg. Hun besøger sin SOS by i Swaziland hvert år i januar. Vi havde kun navnet på lodgen og kørte efter det. Mødte en flok motorcyklister på vejen og ganske rigtigt. Da vi kom til "vores" bestemmelsessted var det forkert vi skulle lige 80 km tilbage. Men turen var utrolig smuk så den tog vi gerne modsat vej - og overraskede hende. Havde en hyggelig aften sammen med dem, men det var nu blevet så sent, så vi tog aftensmad og en overnatning på lodgen - Blyde River Canyon Lodge.

Næste morgen blev Esthers fødselsdag fejret. Nogle af dem (incl. Esther) kørte til et reservat hvor man tager sig af nødstedte dyr. De ville komme igen ca. 11.30. Vi lovede at vente på lodgen, hvor vi nød morgenmaden, og ville bruge tiden til at komme på nettet. Selvfølgelig gik strømme, så ingen internet, ØV ØV. Det blev lidt sent inden de kom retur, så vi smuttede så snart de kom. Kørte så sydpå, for pludselig er tiden blevet knap, da vi skal til Swaziland senest torsdag, og vi ville gerne bruge en del tid i denne del af landet. Her er så smukt. Vi så bl.a Gods Window, men droppede 2 vandfald længere mod nord og kørte til den historiske by Pilgrims Rest, meget spændende. Overnattede på en dejlig campingplads her, men den er desværre nedslidt og selvfølgelig regnede det, så teltet var vådt næste morgen.

Så er det "vandfald-tur". Flot tur til Maria Shires waterfall, så Mac-Mac falls, og Sabie Falls. Her ved siden af er en campingplads, Sabie River Camp, som vi boede på i okt.2009, og mødte sønnen Desmond i Vic.Falls for 2 måneder siden. Vi smuttede ind som aftalt for at se om han var kommet hjem. Dejligt gensyn.

Vi havde travlt pga. visa, men han kendte dem i Nelspruit, så han ringede for at høre hvad vi skulle. Vi fik fat i diverse nødvendige papirer (tak til Torben, JB), drønede alle 3 derind og fik alt klaret + betalte 2 x 425 rand. MEN næh næh så nemt går det ikke, der var ingen stempel i passet!!! Nej nej det skal vi hente om ca. 6 uger - PÅ SAMME KONTOR. Jamen her vi jo ikke - tja det er jo vores problem, der er kommet en ny lov!! Tja hvad kan vi gøre, alt er afleveret og betalt, så nu må vi se om de evt. vil sende det til Cape Town. HVIS vi får det - ellers????. Lige nu har vi kun et stykke papir, der siger vi har søgt visa. Nå den tid den sorg, men vi må hellere blive indenfor landets grænser indtil vi får det, så det bliver ikke Swaziland denne gang. Vi havde ellers håbet at møde vores nevø Arvid her.

Det var vadeturen værd!!

Det regnede hele fredag nat og lørdag morgen, men vi kørte alligevel dog alle i Niekie and Mariska´s bil, (vores telt kan slet ikke foldes samme, så bliver alt vådt). Men pga. al den regn kørte vi gennem ½ m vand og vadede gennem dybt vand det sidste stykke, men hold fast et flot vandfald Forest Falls. Men det næste måtte vi opgive. Stien dertil var blevet til en flod (startede over knæhøjde og skidekoldt), så vi kørte til den gamle guldmineby Pilgrims Rest og fik kaffe og pandekager med "guldstøv" ovenpå. Bagefter hjem i den varme pool. Alt imens det stadig regnede. En rigtig skæg og anderledes dag og selvom det regner er her jo lunt.

En flok unge mænd skulle holde polterabend i området ved siden af os, så pga. dette samt regnen, bad de os flytte ned i den anden ende af campingpladsen til et etableret telt med køkken og bad - TAK. Søndag skulle det regne, men niks rigtig dejligt vejr, så vi fik alt det klamme tøj, bil og telt helt tørt. Jeg var i den varme pool sammen med Anja, der skal tilbage til sin mor i dag, mens John og  Desmond handlede. Han lavede en rigtig sydafrikansk "potje" middag til os. Rigtig lækkert. Hyggede os, læste og så fodbold McUnited-Tottenham (ok Lars) og nyder nu en kop kaffe med en scones i den halvlune aften.

Sludrede med et engelsk par, der skulle komme herned den 20.12 til hans forældre. Pga. sne kom de først den 29.12 og har haft regn det mest af tiden, skal hjem om 2 dage, stakkels dem. Vi er mere heldige.

Mandag godt vejr. Så vi kørte ud for at se de nærliggende vandfald Lone Creek Falls, Horseshoe Falls and Bridal Falls. Masser af vand, så helt anderledes end sidste gang vi så dem. Da vi besøgte det sidste startede det igen med at regne - indtil næste morgen!! Tog ind og handle, forsøgte atter at opdatere hjemmeside, talte med turistinformationen (hun har en veninde Valerie Gam i DK - tja i Silkeborg!!!!). Lavede boller i karry til Desmond. En rigtig hyggelig aften.

Men tirsdag var det nu tid til at drage videre. Regnen næsten stoppet og en flot anvist tur sydpå via Barbaton til Badplaas, hvor vi camperede i et kæmpe badeland, hvor der var naturlig varmebade OG det var varmt, vandrutchebane og meget andet. Et dejligt sted, men nok lidt for kommercielt for os (96 campingpladser).

Onsdag kørte vi atter i utrolig smukke omgivelser via Amsterdam!! (øøøh 3 huse og et lo...). Via Peit Retief mod kysten. (det er lige syd for Swaziland, men vi tør ikke køre derind pga. manglende visa til ZA). Her var vejarbejde på N2 (en af det mega store veje). De knap 100 km til Pongola tog over 3 timer. 5 stops undervejs, hvor man bare venter i op til ½ time - selvom de ikke er igang med vejen i det andet spor!!!- og i stegende hede. For første gang i 2 uger ingen regn!!! Heldigvis er turen meget, meget smuk. Vi kunne ikke nå kysten nu. Så et skilt i Pongola, der viste camping hos Zululand Nyala Safari, så det prøvede vi.

Lågen låst, men til alt held var en lokal bil lige kørt derind, så de kom og låste op for os. Det hele så lidt forsømt ud, men vi kunne campere, det viser sig at være ca. 3 km fra huset ude i en dyrepark. Vi er helt alene. Her er 4 flotte huse, et stort opholds hus med bad, som vi bruger. En dejlig lille swimmingpool. De har overtaget stedet for knap 1 år siden og er ved at gøre alt i stand, så toiletterne på campingpladsen er under ombygning. Her bliver bare rigtig flot. Vi nyder det. Bliver lige nogle dage. Onsdag aften var der 29 grader, så vi nuppede poolen inden vi gik i seng. Vi er også over 1200 m længere nede end for 2 dage siden.

I dag torsdag så vi i morges 2 bushbock ved pladsen. I eftermiddag kørte vi ud i parken. Her så vi - på afstand, for de er IKKE vant til biler - impala, gnu, kudu, vildsvin, zebra, giraf, helt fantastisk. Pludselig stormede det. Fra at sidde i skygge med sveden dryppende måtte vi i løbet af ½ time have T-shirt på. Nogle enkelte dråber, men vi undgik det meste. Lavede dog mad i opholdsrummet da vinden føles kold.

Fredag blev bilen gjort rent indvendig, læst m.m. Sad ved vandhullet i 2 timer og kiggede på giraffer, men dyrene er meget sky. Vi har lige fundet ud af at der har været krybskytter for 2 uger siden, øv. Derfor er de begyndt at køre rundt om natten. Men vi tog op for at se en anden plads med simple hytter, som de har bygget oppe i klipperne. Utrolig flot, de skal være klar til gæster om 1 uge. Her mødte vi lige en leopard på vejen!! Øøh vi anede ikke der var leopard og geparder her, så havde vi nok ikke vandret så meget rundt udenfor bilen. PYT. Og atter dejlig vejr. Herligt.

Lørdag kørte vi en utrolig smuk tur ned til Nick og Silvia i eShowe (Zulufadder - et norsk fadderskab), som vi besøgt sammen med Ry-familien i december. En rigtig hyggelig dag, hvor jeg tog ud til Aurelia, en dejlig lokal kvinde, som startede det hele. De har også B&B, så vi bestemte of for dette i stedet for en elendig campingplads oppe i byen. Søndag pakkede vi og klar til at køre, men tilbød at hjælpe nogle timer i et hus de har købt til beboelse af nogle af børnene, der ingen familie har. Det blev modtaget med kyshånd og især John kunne hjælpe med reparation af en masse småting inden de første flytter ind i morgen. Vi hyggede os virkelig med arbejdet sammen med Nick og Silvia og 2 norske kvinder, der er her som frivillige i 6 uger for at hjælpe med børnene i "Zulufadder" (www.zulufadder.no). Tja det blev så til at vi har pakket ud igen, for nu bliver vi lige nogle ekstra dage indtil det meste er lavet. Dejligt at vi kan hjælpe.

Vi kom lige forbi byen eShowe for at hilse på Nick og Sylvia. Ja her 5 dage senere er vi her stadig (og nok 4 dage mere). Her er rigtig mange småting, som bliver til mange andre ting. I aften onsdag er Nick og Sylvia taget til Durban til i morgen, eftermiddag, så vi "passer" B&B (fuldt hus i aften, de har 6 værelser), "datteren" 10-årige Sane og 94-årig moder, der er syg. Det endte med at lægen har været på besøg i aften, men det klarede 2 norske frivillige, de kender lægen. I morgen skal vi ned at købe klinker m.m. til køkkenet. Jo vi oplever lidt af hvert.

MEN en sjov lille historie. Mandag aften stod der pludselig en dansker bag vores bil, da vi var kørt ind på B&B. De havde set vores flag bag på bilen, og fulgte efter os. De inviterede, så tirsdag aften havde vi en rigtig hyggelig aften hos Lykke og Jakob og spiste frikadeller - uhm.. De har i deres 75 og 81 årige liv oplevet rigtig meget, hvor livsbekræftende at møde så energiske mennesker. De bor kun 5 min. herfra.

Moder, Sphelele, Sebonelo, Bongani, Nosihle, Nomthandazo Faith, bedstemor, T-shirten var bare et "hit", men tæppet gav Sphelele ikke fra sig!!!

Kvindernes dans i kirken for mig!

Mary, Silvia, Janne, Elsa, Nick, John med grillede rejer, vin, øl, snaps!!

Ja vi hygger os stadig her med at reparere mm , dejligt man kan hjælpe denne organisation. Fredag og lørdag har vi lovet at sove i det nye hus, hvor børnene skal bo, da ingen bor her i week-enden, og de er bange for indbrud.

Lørdag tog jeg på en lille tur, som er utrolig svær at beskrive, men fuld af følelser. Hanne (Ry-familien) har meldt sig som sponsor og vil gerne have fra den familie, de besøgte hernede. De 2 mindste børn mistede deres mor for kort siden, de har kun bedstemoderen, som dog bor sammen med datteren og hendes 3 børn.

Som aftalt med Siabonga, der kørte os derud sidste gang kørte jeg (kma) med ham ud til familien, medbragte et par tæpper og lidt mad. Dejligt gensyn. Lille Nosihle, 6 år fik nu en dansk sponsor-familie, håber broderen Sphelele på 3 år også får en sponsor  Bedstemoderen var utrolig taknemmelig, og insisterede på at få mit armbånd (fra brystkræft sorry Jette). Det betød et bånd, så hun var sikker på hendes børnebørn blev hjulpet. Kan man afslå dette?? nej vel.

Bagefter kunne vi jo lige køre 8 km tilbage til kontoret, da han havde glemt noget (og nu var der jo en fri bil!!!!). Her står frivillige lokale zuluer hver lørdag middag og giver mad til ca. 70 børn, fantastisk. Det er gennem Zulufadder. Så atter blev "jeg" lovprist for vores arbejde og der blev sunget rigtig meget før maduddelingen, sikke stemmer, det skulle I opleve.

Bagefter tilbage til hans hjem og ind i kirken, hvor faderen er præst. Her kommer og går man under den lange "tjeneste" 3-4 timer. Men sang, snak, latter og selvfølgelig forkyndelse. Midt i det hele blev jeg budt velkommen og på zulu blev der fortalt lidt om hvem vi var, hvad vi gjorde, om vores rejse og at vi hjalp med reparationer hos Zulufadder. Så måtte jeg lige op og sige nogle ord, ja det var svært at begrænse min taknemlighed over at møde disse mennesker. Herefter måtte jeg op at sidde og blev lovprist af præsten samt hele menigheden. Desuden dansede og sang "de gamle" for mig (de unge sang jo for os sidste gang!!) Vi fik en flot gave af kirken, en stråmadras med syninger. Mens alt dette skete havde jeg konstant 2-3 børn siddende hos mig, - ikke bange for hvide, men ur, skind, tøj m.m. var spændende. Så skulle præsten og Siabonga lige se bilen og det med teltet var helt uforståeligt. Men nu kunne vi bare komme og overnatte på deres grund næste gang!!

På vej hjem var jeg lige henne og hilse på Aurelia, som startede det hele. Fik også en gave her, en flot lille pude. John havde fået sat bruser op ved toilet bag swimmingpoolen. Så hurtigt hen til Nick og Silvia hvor vi sammen med Elsa og Janni og hans mor Mary på 94 havde en rigtig hyggelig aften, spiste grillstegte rejer med græske kartofler og lækkert brød, øl, vin, SNAPS, jo sikke en pragtfuld dag, som sluttede med et dejligt kort og en lille køletaske med 2 fl. vin og 2 vinglas, åbner m.m.- som tak for vores hjælp. Atter var vi meget rørt. Så var det også tid for 2 trætte mennesker til at køre tilbage til det kæmpehus hus på nok ca. 500 kvm.

Søndag var det Nicks fødselsdag. De var ude at løbe en morgentur og kom op til os, så han fik lige en fødselsdagssang. John fandt en bruser der lige skulle repareres men ellers holdt vi hviledagen ihu og tog "en slapper", kørte tilbage til deres hus for at sove, for Popi, Spo og 3 børn kom tilbage til "paladset" sidst på dagen.

 Mandag kørte vi videre, (da vi endelig fandt vores telefon) og fik sagt farvel til alle (lidt hårdt). Spændende hvordan det går i "paladset". Handlede og kørte en rigtig flot tur til Det Indiske Ocean. ca. 100 km gennem flot bakke-landskab til Salt Rock campingplads I SOLSKIN!!! Stoppede lige ved en cafè for at få en kop kaffe og bacon-muffin - uhm!! Campere 50 m fra havet med udsigt gennem palmer over vandet, fantastisk. Gider ikke engang lave mad,  men bare nyde det. Ville gå en aftentur ca.kl.18.20, kom i snak med nogle sydafrikaner Des og Helen her på pladsen, tidligere gårdejere. Pludselig var kl. 22.10. Så vi dropper helt aftensmaden.