En ren nydelse, godt vejr, havet foran os, inviteret til at besøge Des og Helen syd for Durban, fik kaffe og lækre scones på hotellet her ved siden af. Skulle flytte fra vores plads, da den er udlejet, men er på en endnu bedre plads. (her er ca. 30 pladser ialt, ret tætte og kun få med skygge, og "vores" har skygge). Bliver lige mindst 1 dag mere. Dejligt at være "fri som fuglen". Skal have vores sidste malariatablet i aften! Her kl. 20 er der 25 grader, herligt selvom det blæser meget.

2-3.febr.

Fejrede Jennifers 60-års dag ved at spise på hotellet, buffet hvor der skulle være masser af fisk, bare ikke lige i aften, men herlig fiskesuppe og blæksprutteringe og MEGET andet. Onsdag travede vi en lang tur ad stranden mod syd og torsdag mod nord, belønnet med kaffe og muffin. Grillede og hygger os ind imellem med "naboen", 2 m fra os, en rigtig lun fyr.

3.februar: I bølgerne i Det indiske Ocean ved Salt Rock, pragtfuldt

Fantastisk figentræ i Des og Helens have, kæmpestort.

Fik pakket vores lidt sølle tasker. - Da vi skulle fra Nick og Sylvia ned til "det store hus" fredag aften, gik det stærkt og jeg satte vore tasker ved siden af Nicks bil mens jeg ventede på John samt hentede vores rygsæk på værelset. Da bestemte Nick sig for at køre, så ikke taskerne. Bakkede og kørte hen over dem, så de sad fast UNDER bilen. Vi måtte løfte bilen med donkraft for at få dem ud i nogenlunde stand. Blev nødt til at vaske dem, så de er blevet rene (og lidt flosset), heldigt at ikke alt vores tøj blev revet i stykker, kun fik vi mange flere dele i vores toiletaske!!

Fredag kørte vi fra det skønne sted og kørte sydpå for at besøge Des og Helen i Scottburgh. Rigtig dejligt at møde dem og det endte jo med at vi hyggede os så meget, at vi først kører herfra mandag morgen. Et dejligt hus med udsigt over havet. (og aber, der smutter in af vinduerne og stjæler frugt). Vi har travet en del dejlige ture langs stranden, hvor vi kan se en masse koraller fra stranden. Mærkeligt at stå og kigge på alle disse flotte farver og nogle små spændende, farverige fisk. Behøver slet ikke at have snorkeludstyr på. Og vi kan samtidig hoppe rundt på de dejlige kæmpe store sten - og blive våd når bølgerne slår ind over!!! Bagefter var vi ude for at spise krokodille på en krokodillefarm.

7.2.

Så farvel til Des og Helen, som har lovet at besøge os i DK, når de næste gang skal på besøg hos datteren i England.

Vi fortsætter lidt videre sydpå langs Det Indiske Ocean. Fandt en lækker strand hvor vi spiste frokost. I dette område bor åbenbart en del "englændere", for de sidste dage er vi ofte blevet spurgt: hvad vi laver og hvor vi kommer fra. De kan genkende de engelske nr. plader og vores danske flag. Det er lidt hyggeligt. På sidste campingplads blev vi endda interviewet og optaget til et program om campingvogne.

Bestemte os for at blive i Port Edward, kiggede lidt på et par steder, bl. a Ko-boboyi backpackers, ejet af en franskmand, men bilen kunne ikke komme ind på pladsen, så vi valgte Leisure view Caravan park med flot flot udsigt over havet og dalen, 1 km væk. Alligevel var alt fedtet af saltluften fra havet. Jeg forsøgte med en svømmetur. Vandet var dog køligt, men pyt når her er over 30 grader, men bølgerne samt strømmen for stærk, så jeg måtte opgive.

Så først lidt af omgivelserne. Kørte til en kæmpeslugt Umtavuna hvor vi fra en bananplantage, der også har et trailcenter, kunne gå helt ud på toppen og kigge 240 m ned til floden (dog ikke meget vand lige nu). Travede lidt rundt på stenene og selvfølgelig helt ud til kanten. Herefter kørte vi hen til en kaffe-farm Beaver Creek, hvor vi kunne smage 4 forskellige slags kaffe og kaffelikør. Rigtig dejligt, her kom utrolig mange mennesker.

Så på vej til Port St. John, hvor vi holdt jul de 2 år vi var i Lesotho. her kom mange minder tilbage. Huskede hvordan vi sammen med Lis og Lars kørte gennem Transkei og alle de sjove timer vi alle havde, både med nedkølede og opvarmede ænder tihi. Jeg mener at kunne huske, det var grønt og mange træer. Her er stadig grønt, men faktisk ingen træer, men hold fast en smuk tur, vildt imponerende.

I Port St. John havde jeg fået at vide der skulle være en dansker, der ejer Outspan Inn. Fandt hurtigt stedet, men svært at få fat i indehaveren Katryn, men man opgiver ikke så let, så jeg insisterede på at receptionen skulle ringe til hende. Ville også hilse på fysioterapeuten i Sorring  Dortes kusine. Det viste sig at være een og samme person. Dejligt at møde hende og sludre over en øl og vin. Skal lige aflevere en dansk bog og lidt lakrids i morgen. Er inviteret på aftensmad, men vi kører til Coffee Bay i morgen. Nu må vi overbevise Dorte om at hun skal tage på besøg hernede. Så vi drønede hen på the Pont campingplads, men hold fast her er meget hundeglammen, håber vi får lidt søvn.

Sov bare godt. Dejlig sol og meget varmt. Kørte ud til campingpladsen, hvor vi holdt jul i 1984, det lignede sig selv, som I kan se, helt utroligt. Men i dag er det ikke en sikker plads for os. Rigtigt sjovt at gense pladsen og havet overfor. Nød en kop kaffe hos Trine i den dejlige have på hendes Inn, fik sendt mails. Kørte til Mthatha og så Mandelas museum på hans hjemegn, ganske flot og med nævnelse af mange lokale mennesker, der har betydet meget for ham. Han opholder sig tit i sit hus ikke langt herfra.

Efter meget vejarbejde kom vi endelig (og lidt sent) til feriestedet ved "hole in the wall". Campingplads øøøhh men noget græs vi kunne holde på og fik nøglen til et lille værelse, hvor der var et badeværelse, rigtig fint for os. Nød de 26 grader selv sent på aftenen. Småregnet i nat Stod op kl. 6, desværre til blæst og meget overskyet, men stadig 24 grader. Travede sammen med 3 hunde over stok og sten til "Hole in the wall". Det er helt fantastisk og vandet azurblå, tja det blev nydt. Men vi besluttede at finde et andet sted som vi havde hørt om White Clay, kun 8 km derfra. Pga. blæsten besluttede vi os for DB&B (er incl. lækker fisketallerken i aften). Sidder lækkert på en stejl skrænt lige over bølgerne. John har endda vasket de store skydedøre så han kan nyde udsigten 100%. Sikke en nydelse. Vi har atter travet langs stranden i det lune vand og jeg er atter blevet våd, men bølgerne er for stærke til at vi kan svømme.

Underligt at i går var der ALT for vamt og høj sol og i dag blæst og føles køligt!!

Her camperede vi julen 1984,

Nu ville vi indenlands igen. Kørte ca. 400 km, mest på hovedvej og gode veje. Stoppede i King Williams Town og fandt Steve Bikos grav. men som ofte var det hele overgroet og slet ikke holdt, trods store skilte og flot mur omkring kirkegården med hans navn. Fortsatte mod Alice!!! og tog den flotte vej til Hogsback, som vi har læst en del om. En fantastisk flot tur, men byen ligger i et skovområde og ret højt, hvilket bevirker, der kan være høj sol, regn, hagl og endda sne på een og samme dag. Temperaturen kan droppe 15 grader på ½ time!! Her bor i øvrigt enorm mange kunstnere. Et helt specielt område, som bestemt er et besøg værd.

En spøjs og sjov oplevelse. Kørte ind på en rigtig lækker campingplads i en utrolig flot have (Swallowtail country estate), men kunne ikke se en sjæl der, kun nogle hunde. Døren var låst til toilet og bad og der var et - Til salg  skil t - udenfor. Kl. var desværre 16.30 før vi kom, så nu måtte vi hurtigt finde et andet sted. Fandt en campingplads på en "backpackers" (mest for unge mennesker), her var mange mennesker, det var ikke lige til os, og vi kunne som oftest på disse steder ikke køre bilen ind på pladsen. Forsøgte så at finde et sted vi havde læst om, næh. Så stoppede vi ved en lukket cafe, spurgte Dos om campingpladsen, han fortalte konen var syg og kommet på hospitalet samme dag (som det viste sig alle i byen vidste), så vi skulle køre ned til købmanden Graham og spørge ham. Hvis det ikke klarede sig, skulle vi bare komme tilbage og bo hos ham!! (det viser sig at over halvdelen af husene har B&B eller lignende). Det endte med vi kørte op på campingpladsen igen (den lokale gut som skulle passe det havde lige valgt at tage til storbyen!!! - nu var der jo ingen til at holde øje med ham, men det gør hele byen faktisk!). Så kom sygeplejersken i byen for at finde nøglen, det lykkes ikke, så der blev ringet til "gutten" som var på vej hjem. Han havde taget nøglerne med sig!!! Men vi kunne bare ringe tilbage til sygeplejersken, så kunne vi bo hos hende i nat hvis han ikke kom!! Mage til hjælpsomhed overalt!!! Endelig dukkede han op - med sin kæreste (som han ikke må). Efter lang tid drønede jeg op til huset for at få nøglen, for nu skulle jeg bruge toilettet, men han var jo travl optaget. Jeg fik nøglerne udleveret og beholdte dem til vi drog af. Endelig kl. 19 kunne vi etablere os, men sikke en aften. Her var et lækkert opholdsrum med køkken, sofa, dart, puslespil, tv etc., som var dejligt, da tågen rullede ind over stedet, og det blev køligt.

Lørdag kom Patricia og Katty, - 2 hunde. En labrador og en lille lav, plettet hund (kender ikke navnet på dansk). De flyttede nærmest ind hos os, så vi måtte liste dem ind bag lås og slå før vi kørte. De savnede deres "herre", som stadig befinder sig på hospitalet. Vi tog hen til informations-centret, som viste os en masse gåture i området. Vi - og hundene - travede ned til BIG TREE og videre til et megaflot vandfald Madonna og barn. Det blev en rigtig hård tur på 3½ time op og ned af klipper. Vi måtte nærmest skubbe hundene det sidste stykke hjem. Bagefter så John fodbold, hvor McUtd selvfølgelig vandt! Jeg gik tilbage til informations-centret hvor hun fortalte mig at deres hund var løbet væk. Den kom senere ind til os og vi måtte rundt i byen for at finde ud af, hvor "informationsdamen" boede, hun var lykkelig for at få hunden igen. Men alle i byen vidste den var forsvundet over middag, man ringer straks rundt. Det viser sig at flere hunde har siddet fast i "sakse" som de lokale sætter ud i skovene for at fange dyrene, men glemmer dem og kommer ikke for at hente "byttet".

Jeg var inde for at se en rigtig flot have, hvor en kunstner har lavet rigtig flotte skulpturer op, både store og små, som er gemt overalt, det hedder "Fairy Tail Garden". Bestemte os for at spise på King lodge Hotel. Nok den mest lækre middag vi har fået. Rejecoctail, oksemørbrad med diverse tilbehør og vafler med is og sirup + the og kaffe, men så måtte vi også betale 85 kr. pr. person!! og jeg fik en rose, da det snart er Valentinsdag!!!

Desværre fulgte vores kære hunde efter os, så vi lukkede døren til hotellet og forsøgte at jage dem hjem. Inden vi kom ind til restauranten havde de fundet en anden indgang og stod og ventede på os - snydt!!!. Men alle her i byen kender hinanden og ejeren sagde ok, vi kender hundene, de skal bare blive ude på terrassen,  - men det var svært. Så snart vi gik ind havde vi besvær med at holde dem udenfor, selvom vi sad nærmest døren, men det var ok, for alle gæsterne vidste at de savnede deres ejere, da de jo var på hospitalet!! Men vi måtte tage desserten udenfor for at holde hundene fra restauranten (det er vist første gang jeg frivilligt er gået udenfor for at være sammen med en hund!!!) Vi sludrede med næsten alle i restauranten. Dog fór hundene op, da 3 sorte kom ind i baren, gøede og fór hen mod dem, en ubehagelig oplevelse for os, især da Patricia efterfølgende "skin-angreb" den sorte bartender, som havde været ude ved os og hundene flere gange, og garanteret kun fordi han var sort - uha.

Lidt strøtanker:

En lille by, hvor alle de hvide kender og hjælper hinanden. Vi følte os næsten som en af dem, for alle kendte hundene, som løb i hælene af især mig hele tiden. Det var iøvrigt helt underligt, for da vi kom fredag sidst på dagen så vi en masse sorte vente på bussen, men lørdag og søndag virkede det som en hvid by. Det fører mig til alle vore tanker omkring hudfarve. Vi har ikke tænkt over det før, men de sidst 2 uger er vi blevet meget bevidst omkring dette. Det føles faktisk som om det nu er omvendt apartheid, især fra regeringens side. Vi har lagt mærke til at man faktisk kun ser sorte overalt hvor der er regeringsansatte. Har nu fået at vide at ved ansættelse er 1. prioritet: sort kvinde, så sort mand, de hvide er sidst i køen - kvalifikationer er underordnet. Jeg tror desværre det er derfor der er så mange ting, som ikke fungerer.  Vi kan aldrig få et svar på vores logiske spørgsmål. F.eks hvorfor skal vi her betale 4 x prisen ind i denne park i forhold til sydafrikaner, eller hvorfor kan vi ikke få turistvisa? Når vi har søgt, hvorfor kan svaret så ikke komme til CapeTown? Her er masser af politi, men de kommer ikke ud til de hvide farmere, hvis der sker tyveri, det skal de selv klare. Lidt deprimerende at tale og diskutere dette med sydafrikanerne, især når vi tænker på at de flest vi har mødt har boet i sorte områder under apartheid tiden og støttet de sorte, som de holder meget af. Men som de må erkende ikke er selvtænkende, uha dette lyder racistisk. men det gør hvad de er bedt om og sætter ikke spørgsmålstegn ved handlingen eller kan se logikken, svaret er altid: tja sådan er det!!  Men vi er lidt bekymret for Sydafrikas fremtid. Desværre er de fleste hvide unge mennesker - af dem vi har mødt - rejst til udlandet, hvis de har et udenlandsk pas.

Starten på turen var lidt hård. Vores kære GPS viste os vej nordvest. ØØH den er vist ikke brugt meget længe. Stejl og smal, så vi kunne ikke vende om. Men turen var utrolig flot.Vi er kørt gennem stadig utrolige smukke omgivelser til Mountain Zebra National Park, hvor vi bl.a har set en masse dyr i en utrolig flot park, hvor vi kan skue langt ud over sletterne. Vi har bl. a. set 3 dyrearter, vi ikke har set før: de sjældne Cape Mountain Zebra, Blesbok og sorte gnuer.

Var omkring Cradock, men søndag så alt er lukket bortset fra supermarkedet

Cape Mountain Zebra (stiberne meget anderledes) i smukke omgivelser

14.-15.12

Kørte atter en tur i den flotte park og så en del dyr. Herefter til Nieu-Bethesda. Utrolig smukt område, men de har fået så meget regn, så floderne er oversvømmet og vejene lukket. Vi kunne dog køre ad en ny asfaltvej, men i en ordentlig byge, så vi måtte køre gennem meget vand for at få en lækker ost og brød frokost på Brewery and Two Gats Deli, alt hjemmelavet, selv øllen. Var også inde at se Owl House, hvor vi kunne se den eksentriske kunstner Helen Martins store og mærkelige skulpturer. Vores mål var den nærliggende storby Graff-Reinet, Sydafrikas 4.ældste by, hvilket den virkelig gav præg af, var utrolig velholdt, virkelig flot. Vi har travet gennem mange af gaderne samt set en flot, speciel have fyldt med mange kæmpestore kaktus og sukkulenter. Her er 34 grader.

blomster på valentinsdag!!!

En dejlig plads hvor vi lige tog en "slapper". Overskyet så vejret perfekt. Men her mangler de vand, i et nærmest ørkenområde. Vi har travet lidt i hans citron/appelsin/ grapefrugt plantage, set en masse af hans samling af gamle ting i hans bar, rigtig spændende.

Torsdag tidligt op for at køre til Addo elefantpark, hvor vi har jagtet elefanter hele dagen i småregn. Har set ca. 30 ialt, men kun 3 tæt på, resten gennem kikkerten fra en bakketop. Her er alt for mange buske. Håber at se flere på vej ud i morgen. Men vi har set en del vortesvin og kudu. Har lige hilst på tidligere "camping-naboer", de var glad for at møde "regnmageren", da her var 42 grader i tirsdags. Ja man kan blive populær på mange måder.

Regn i aftes, tidligt i seng, so op 5.45, pakke sammen og ud at se på dyr. Men det blev svært. Tågen rullede ind over os. Og da parken i forvejen består af tætte buske blev det næsten umuligt. Vi så få elefanter i buskene, men pludselig var de væk i tågen. Efter 5½ time havde vi set en del red hartebeest, zebra, mange strudser, vortesvin, 1 elefant tæt på, en stor flok Eland og en "gøende" black backed jakal op mod bjergene, så den troede ekkoet var en anden jakal, ganske underholdende. Men ellers var Addo elefantpark atter en skuffelse.

En kort tur til Port Elisabeth for at handle. Her nød vi en gang paella, UHM og kørte til Willows campingplads. John ville absolut have en roundavel som sidste gang, jeg ville campere. Ak ja ingen campingplads ledig, såååå det blev hytten MED pensionist-rabat. tihi. Men tågen er atter rullet ind over kysten, så måske en god ide. Men en gin og tonci med friskplukket citron fra vores campingplads. aaaah SKÅL

Kom sent af sted, da engelske Kevin og Michelle, som køre rundt som os, kom for at få en sludder. Vi skulle lige omkring Huhmansdorp, hvor vi var med mor og far i 1984 og ringede til far mens vi kiggede på "vores" lille roundavel. Men herefter valgte vi at køre den direkte rute til Tsitsikama park, hvor vi fik en fantastisk plads yderst ved havet!!! (selvom de ved lågen først meddelte alt optaget, og dog var kun ca 1/4 besat - OG vi igen skulle betale turistpris 3 x alm.!!) Tågen rullede ind over kl. 20, så hastigt op i teltet, for så bliver alt vådt.

Søndag morgen travede vi en lang tur langs kysten mod et vandfald ad stier, store sten, trapper etc., men vendte om, da vi atter skulle kravle over klipper (fandt bagefter ud af, at vi var kun 10 min derfra, men pyt turen var rigtig flot, og vandfaldet ikke noget særligt blev der sagt). Så valgte vi at køre indenlands igen for at se bjerge, som vi elsker. En utrolig flot tur op til Uniondale, hvor vi havde læst, der skulle være en campingplads (der er ikke så mange væk fra kysten). Utrolig flot område MEN vi vendte bare ved lågen og håbede at finde en bedre. Vi har mange forskellige bøger om overnatningssteder. Så at der var en lodge med campingmuligheder i næste store by De Rust, som vi husker som utrolig flot fra starten af vores tur. Fandt det i rigtig flotte omgivelser, MEN ingen hjemme, øv, øv, øv og udenfor telefon-rækkevidde. Så måtte det blive ferie/strudse-byen Oudtshoorn. Men nu var kl. blevet 17. En ok plads med pool, som kma straks indtog, teltet op, kaffen på bordet, bad og så ud i byen for at spise struds. UHM lækkert, men dyrt og meget lidt, og kun is som dessert, så vi måtte hjem og have kaffe og en kiks!!

Tsitsikama - endelig en flot solnedgang. Ingen skyer i aften!!

Sært at se sneglene "spise" af en vandmand

Atter mod kysten, en smuk tur gennem flotte bjerge til byen George. Her var vi på tog-museum, som John synes var rigtig spændende. Vi kunne købe en flot togtur op i bjergene, men nu var tågen rullet ind over bjergene, så vi intet kunne se, så den droppede vi. Kørte lidt mod vest ind på en campingplads, vi havde hørt om, men den var meget indelukket og vi kunne ikke se havet. Ja nu er vi jo blevet lidt kræsne, så vi fortsatte og fandt en lille privat lækker caravanplads (28) ud til havet Dwarswegstrand. Camperer en plads 3 stk. væk fra havet, da her blæser meget, men vi kan stadig se og især høre havet. Det er faktisk kun pensionister, der er her. De er her min.1 måned (betaler kun ca. 1200 kr. for en hel måned udenfor sæsonen) og kender alle hinanden. Vi blev godt modtaget og faldt hurtigt i snak for DESVÆRRE mistede jeg min malede silkebluse!! (den eneste dyre og pæne bluse jeg har medbragt). Vi kom tidligt, etablerede os og smed alt sengetøj m.m. i vaskemaskinen, dog skulle 2 lige vaskes i hånden, så de blev hængt på tøjsnor bag vaskerummene. 3 kvarter senere, da jeg ville flytte dem, manglede den ene. Jeg så helt fortabt ud, kunne ikke tro det. En af campisterne kom ind for at kigge - hun kendte mig ikke og ville lige se hvad jeg skulle der. Hun kom, da der desværre også var forsvundet en flot nederdel i lørdags fra samme sted. Og dette skulle være et særdeles sikkert sted! Vi skal gennem en bom for at komme ind i dette lukkede beboelsesområde. Så alle her er trætte af det. Jeg har et billede, hvor jeg har min bluse på, så nu hænger det på dørene hernede!! På mange andre suspekte steder har jeg tænkt gad vide om tøjet forsvinder, men ikke her. Tja sådan er det. Men tænk det er det eneste vi er blevet frastjålet, så pyt.

Småregn om aftenen, men tirsdag morgen dejligt vejr igen, så vi besluttede at blive en dag mere og få tøjet tørt samt ordnet nogle småting, selvom vi glæder os til at se Selander-familien igen. Så vi har bare nydt dagen samt set delfinerne, der boltrer sig i vandet både mandag eftermiddag og tirsdag morgen lige nedenfor pladsen. Utroligt, for sjældent har vi set så beskidt noget vand. Vi travede en tur langs havet i dag, men havde ikke lyst til at gå i vandkanten. Senere kom en tysk beboer fra området for at høre om vores tur, hun havde hørt at vi kørte rundt i Afrika i længere tid. De rejste verden rundt i 70-erne. Og vi kunne hurtigt blive enige om, at der var tiderne noget anderledes.

Atter en kølig aften. Alle campisterne sidder INDE i deres campingvogn, men vi holder jo stand og nyder blæsten og havgusen!! Kører dog ind i landet i morgen via byen Ashton til ca. Worcester alt afhængig af hvilken plads vi finder, bare der er varmt.

Liv og glade dage i køkkenet (Margaret og Vuije)

Det går ikke altid som forventet. I morges så vi atter delfinerne boltre sig. Så kørte vi vestpå til Swellendam i høj solskin. Flot tur nordpå til Ashton og nu op i det flotte Burgers Pass, hvor vi havde hørt om en campingplads i bjergene. TJA - den var ophørt for 2 dage siden pga vandmangel i området. Helt underligt at køre gennem brune nærmest afsvedne områder, hvor vi hidtil har været i grønne og våde områder.

Ærgerligt men vi vendte de 27 km tilbage til Montagu Camping, hvor vi var den 2. nat da vi startede vores tur i 2009. Måtte tage til takke med en plads uden særlig udsigt, da de er i gang med vanding overalt for at få græsset til at gro på pladserne. Vandrede ned til en café, men niks, alle kager var med chokolade, prøvede en anden i en dejlig have, MEN ingen kager, så hjem til vores egen kaffe og kiks og en lækker svømmetur. Kl. 21 er her 22 grader men køligt da det blæser, så mere varme. øøøøh.

Ad utrolig flotte områder. Nu er vi i vinlandet og mellem bjerge. Kørte gennem byen Ashton, hvor vi pludselig så et dansk flag foran Ashtons vinkælder, det måtte selvfølgelig undersøges. De sælger vin til Agerskro i Skælskør, derfor det danske flag. Vi købte nogle flasker med til vores kære venner i Cape Town, lidt sjov med egen etiket- ikke!! Smagte på vin i Villiersdorp (var ikke vild med det) hvor vi lige fik en kop kaffe og en kage. Overalt smukke områder hele vejen til Cape Town. Og en dejlig velkomst af hele familien incl. Lauras mor Hanne fra Silkeborg. Rigtig hyggeligt at have nogle få dage sammen med hende. Vi kan lige klare lidt Amarula til kaffen, tihi.

John ringede om vore visa, næh intet. Så undersøgte han mulighed for salg af vores bil, øøh det var ikke helt som troet, man kan ikke bare sælge privat, nå det klarer vi nok, ellers kommer den bare til England og kan bruges som camper derovre, ikke dårligt!! Jeg var lige ude ved Vuije ("barnepigen") med familiens gamle computer, altid en god og anderledes oplevelse at besøge lokale beboere. Her brød gps'en atter sammen så hun måtte køre med mig tilbage for at vise vej. Var på stjernekiggeri lørdag aften med en 60 min. laaaang film om hvordan man opdagede solsystemet. Handlede mest om gamle arkiver og hvordan muslimerne bestemmer deres hverdag, nok ikke lige det mest interessante, men det anede vi ikke i forvejen. Alligevel en rigtig hyggelig aften sammen. Fredag aften var vi på et åbent marked på en Rudolf Steiner skole.

Søndag hygge ved morgenmaden, så fik vi alle lavet lidt hist og pist. John lidt reparationer, jeg fik savet flere grene af træerne og klippet hist og pist. Mor Hanne syede og familien Selander havde travlt med en masse ting der skulle klares, en rigtig hyggelig dag, som sluttede med at vi gik/cyklede en tur ikke langt herfra, mens Hanne skulle have en lille søvn, da hun desværre rejser hjem til Silkeborg i aften. Og det kære menneske har taget nogle af vore ting med TAK.

HUSK at se hvem vil være millionær mandag aften den 28.2. De penge Martin Jørgensen tjener går til projektet, som Laura er involveret i hernede. Her blive en lille fest, hvor vi skal se det via skype!!!!! Fanny sætter computeren foran hendes fjernsyn, så må vi se det så godt vi kan her, det bliver skægt.

Det blev en festlig aften. Fik handlet ind om morgenen. John grillede på en rigtig lækker lun aften, hvor vin og "boblevin". Skulle se udsendelsen hvor vi hverken kunne se eller høre særlig meget af udsendelsen, men vi havde det skægt og var lykkelig for de 125.000 han vandt. Rigtig mange penge at gøre godt med hernede. Ikke engang Lauras fald i sine vide bukseben kunne ødelægge stemningen (men hun slog sig desværre ret meget).

Samtidig var der lige kommet flere besøgende. Deres venner Torsten og Lotta fra Sverige, som bliver her et par dage.