FEBRUAR  i NZ

lørdag 1.februar - WANAKA 

 

 

 

 

 

 

 

 

En skøn start på en ny måned. Lun morgen, en utrolig smuk tur via Cromwell til Wanaka. Ved en af vor mange stops, så vi en flok komme ned ad floden liggende på en slags surfbræt, det så virkelig herligt ud. De havde det sjovt. Vi tog ind og så den gamle bydel i Cromwell, fik en kop kaffe og en kanelkage - selvfølgelig!! Imens blev vi underholdt af et fly der nok øvede sig i at udføre loops m.m. til "air-show". Utrolig flot.

 

Stoppede ved et museum med ALT muligt - legetøj, biler, motorcykler, fly, samlet gennem mange år. John tilbragte knap et par timer derinde mens jeg hyggede mig med en bog og en capaccino.Vi hyggede os begge 2!! Jeg overvejede dog at tage øl-smagning og bryggeri-rundvisning, men det nåede jeg ikke før John forsvandt, såååå. John kunne bare komme tilbage - på samme billet indenfor de næste par dage, så måske når jeg det, tihi

 

En super plads udenfor byen, fik tiltusket os en plads med udsigt over søen og bjergene, og i aften er der musikfestival på en vingård et lille stykke herfra, så vi nyder det rigtig meget i det skønne solskin.

2.2. Wananka - fantastisk dag

Tidligt op, kørte 1 time, mest på grusvej for at gå de 10 km på Rob Roy glacier Track. Det tog ca. 4 timer + 1 times tid hvor vi bare sad i solskin og kiggede måbent på vandfald, gletcher, sne, vand, helt fatastisk. Ok det var en lidt hård tur, meget opad, lidt åndenød for dem med dårlig lunger m.m., men træning må hjælpe!! Hjem og vaske tøj og nyder nu den smukke udsigt.

3.2.

Nød den smukke morgen, handlede og nød den flotte tur langs Lake Wanaka. Campere ved Cameron Flat (1 DOC camping med vand og toilet), tur ned til floden, uha vandet er kold. En smuk dag, men sandfluerne jog os ind og det blev skidekoldt. Mødte 2 par fra England, det ene par havde været via Den transiberiske Jernbane, rejste først i august! Havde deres egen camper med.

4.2. Haast

Mange stop ve Blue Pool - helt fantastisk, en hård opad tur ved Haast View, Fantail Falls, Thunder Creek vandfald. Fortsatte gennem Haast (regn) sydpå langs havet til Jackson Bay, meeen her kunne man ikke campere, så vi nuppede en fish & chips og en seafood chowder (igen) og kørte tilbage til Haast for at overnatte. Uha de sandfluer er slemme.

Rob Roy Gletcher

 
5.-7. febr. Fox

Småregn men kørtnordpå langs kysten og til sol og varme Stoppede et par steder, men fyldt med sandfluer når der var skov i nærheden. Var ude ved havet, skønt. Fik langt en sten med vores navne på, der ligger hundredevis af dem, ser sjovt ud! Vi kører gennem enorm meget skov, bliver lidt kedeligt, vi vil hellere se bjerge!! Kørte op til Fox Gletcher, fik frokost og gik 1 time "shalet walk" op gennem skov og vandløb til gletcherne, en skøn tur, men det sidste stykke er kollapset, så vi kunne ikke komme ud på selve gletchen.

Kørte ind på Top 10 camping hvor vi har udsigt til bjergene. Fik vin sammen med Carl og Kathrin fra Tyskland. De havde 2 uger og vidste ikke rigtig hvad de skulle bruge dem til, det klarede hende og jeg hurtigt on så udbrød Carl: uha nu har vi jo ikke tid nok!!! Da det blev mørkt gik John og kma ind i skoven for at se "glowworms", fantastisk.

Torsdag skyfri himmel og 1½ times gåtur omkring Lake Matheson, SÅ SMUKT. Kørte til havet ved Gillespies, hvor stranden er helt runde småsten, her kunne vi bare se hele bjergkæden med Mt. Cook og Mt Tasman. Kørte tilbage og fik lækker frokost ved Lake Matheson med den skønne udsigt. Kiggede lidt i byen - den består af ca. 15 steder med salg af diverse underholdning og en mega lille købmand!!

Fredag var det tid at komme videre. Kørte til Franz Josef gletcher. Gik så langt vi kunne komme. Forbi et fantastisk vandfald, men da vi kom til gletcheren kunne vi intet se, meeen en flot gåtur i flodlejet. Stoppede ved byens bager, men det er altså ikke brød, men lun frokost de laver, så vi fik en "pie", dem kommer kma vist aldrig til at holde af, men John gør!!!

I bogen NZ frenchy læste vi om en varmekilde Amethyst hotsprings i en flod. Efter en del søgen fandt vi den, underligt: i det det iskolde flodvand kom ca. 50 grader varmt vand op af jorden, helt inde ved klippen. Men den er ikke nævnt i andre brochurer, så her var kun 1 par, som havde set det i samme bog. Og vi var en hel fantastisk oplevelse rigere. Kørte til en "DOC-campingplads" ved en sø med toilet og vand. Her mødte vi atter de 2 par fra England i egen camper.

8.-9.febr. Greymouth

Det blev en speciel dag. Vi mødtes med Else og Erling (fra Paraguay-rejsen).

Først var vi i Hokitika og handle, en by med megabred hovedgade, så kørte vi til Hokitika Gorge, ikke noget specielt, via Lake Kaniera hvor vi så vandfaldet Dorothy, så var dagen reddet. Overvejede om vi skulle køre over bjergene eller køre til Greymouth. Så tikkede en sms ind, Else og Erling + hans søster og svoger var på vej til Greymouth. En skøn campingplads ud til havet og en rigtig varm og dejlig aften sammen, nej hvor vi nød det. Det var deres 2. dag i NZ, så de skulle selvfølgelig videre i programmet næste dag.

Vi tog det stille, gik en tur på stranden, men der var koldt så vi kørte mod Christchurch over Arthurs Pass. Ved Lake Brunner var alle træer døde (sprøjtet mon?). Ved informationscentret i Arthurs gik vi en lille tur for at se et vandfald, som også kunne ses fra alteret i en lille kirke. Vi stoppede ved e lille sø Lake Pearson i det skønne solskin og besluttede at campere. Havde ikke lige taget højde for at den lå i 800 m´s højde, brrrrrrr 11 grader og blæst, men et utrolig smukt sted.

Over Arthurs Pass

10. febr. Christchurch

Kørte inden morgenmad, det var ALT for koldt. Skyerne hang meget lavt over bjergene. Stoppede ved vejsiden lidt længere nede og fik spist lidt. Senere gik vi en tur i Castle Hills for atter at se utrolige klippeformationer midt på en mark. Så var skyerne lettet og en smuk, smuk tur videre til Anne og Ron, som vi startede turen hos. De var ikke hjemme, men vi aftalte med dem, at vi skulle vente i deres have til de kom. Vi spiste frokost, læste, slikkede solskin, ja bare nød det. Og havde en herlig aften sammen. Det endte med vi sov i vores bil udenfor bagdøren. Vi havde jo selv mad med, så vi brugte bare deres køkken og bad.

Inden da var vi lige omkring vodacom. Hvorfor kan vi ikke modtage sms fra DK? De vidste ikke en skid. kma havde købt en oplader, den virkede ikke, så vi bad dem flytte pengene i min tlf. til Johns, det kunne de ikke. Vi ville aflevere opladeren, men da vi ikke havde indpakningen, kunne det ikke lade sig gøre. Så blev jeg sgu sur!! havde brugt 250 kr til ingen verdens nytte. Enden blev, at de flyttede de 150 kr for opladeren ind på Johns telefon, så nu kan han igen nyde sin mail på hans uundværlige smartphone!! 

Camping i det fri!!

 

 

 

 

 

 

 

 

"Sperm" hval

11.-12. febr. Kaikoura-Blenheim

Anne havde travlt, var babysitter og skulle have gæster, så vi smuttede mod Kaikoura med håb om at se hende i DK. Fik kaffe på en vingård, og stoppede ved en rasteplads ved en lille sø. Pludselig kom en hest hen til bilen, men gad ikke vores fiskemad. Ejeren John kom og sludrede. Han var på vej hjem til Rotokohu på Nordøen, men havde deltaget i et Rodeo. Vi blev inviteret hjem til ham og se hvordan de trænede, det glæder vi os til, noget vi intet aner om.

Er nu på campingpladsen Alpine Pasific View midt i Kaikoura og har bestilt hvaltur til i morgen kl. 7.45.

Det blev en fantastisk tur. Vi så 3 hvaler, den ene meget tæt på. Så en masse fugle, bl.a. Royal Albatros + "wandering" albatros. Da vi sejlede ud, sad jeg og kiggede på en mærkelig and!! Det viste sig at være en blå pingvin - et særsyn (ikke underlig jeg syntets det var en underlig and!!).

Efter sejlturen gik vi en tur ude på næsset og så sæler samt et par delfiner. Vi nød en hummer-sandwich på vej tilbage, ikke nær så god som dem i Maine! Her er meget overskyet, vi spurgte i turistkontoret om de mente det blev bedre senere eller i morgen. Næh lidt regn og lave skyer. Så vi besluttede hurtigt at droppe turen over bjergene (som vi ikke kunne se) og kørte nordpå til Blenheim langs kysten. Er på en campingplads, hvor hovedvejen kører henover og toget ved siden af samt vistnok hestevæddeløb bagved!! SUPER, kan det blive værre?? -  MEN her var 26 grader!,dog kun 15 grader kl. 20.30, så atter en aften i bilen.  - Det går ikke altid som forventet.

13.febr. Sikke en dag!! GPS

Handlede ind. og så vestpå over St. Arnaud op til Motueka gennem bjergene, flot vejr Gps-en sat til første by Wairau. Vi synes vejen var lidt smal, men ok det var ikke hovedvejen. En flot tur gennem vinmarker og dale, og efter de 36 km skulle vi være der - Der var EET enkelt hus, underligt, men pyt. Så var der pludselig kun grusvej, øøøh det stemte ikke - NEJ. Blindgyde!! Så endnu engang har gps-en taget os på eventyr, denne gang måtte vi 29 km tilbage!!

Men smukt var der, dog blev der koldt og småregn som lovet vestpå, så godt vi skulle nordpå igen til Tasman bay. Var inde at se en masse skulptur i en stor have (lidt a la sculptur by the sea i Århus), sjovt og nuppede en kop kaffe.

Ville stoppe på en campingplads inden havet, meeen nej, de var ikke særlig gode. Så til Motueka, men sikke en ferieby, der var forfærdelig mange mennesker, vi fortsatte til Kaiteriteri, det var endnu værre, så videre. Endte i Marahau (hvor Hanne og Jørgen sejlede i kajak). Ind på capingpladsen - ALT optaget, øv, men der var åbenbart 2 mere, heldigvis for vi kom til The Barn. Flot udsigt over bugten og bjergene.

Da vi kom ind spurgte en gut, hvad vi mente om vores bil, tja vi er godt tilfreds, selvom den er lidt lille, vi spurgte om han kendte lidt til dem - tjaaa. Jeg var inde og betale mens John sludrede med "gutten" og receptionisten var ved at omkomme af grin. Hviskede at han er ejeren af Spaceship, som vi kører i!! Vi fik en fantastisk plads, med superudsigt, ha ha.

 

14.- 15. febr. Pohara i Golden Bay

Fredag; Vi trængte til en hviledag, men blev enige om at køre rundt om Abel Tasman parken til Ry-folkets super campingplads. Sikke en smuk tur, kan vi næsten holde til at se mere!!  - Har fået vasket sengetøj og alt andet, det var tørt på 1½ time, har været i havet, men det er som DK´s østkyst, laaaaangt ud før det når en til knææene, - og ellers har vi bare nydt det.

Lørdag kørte vi til det nordvestligste punkt af Sydøen: Farewell Spit. Vi gik til Pillar point, men syntes det var lidt som at trave ved Vesterhavet, så kørte så langt vi kunne sydvest til Wharariki Beach. Her var rigtig spændende med store sandklitter (næsten som Namibia i lille udgave) og klipper hvor vandet løb igennem, rigtig spændende. Var inde at se det sted i verden, hvor der kommer mest vand op af jorden, 14.000 l i sekundet, og også den reneste sø, så IKKE røre. Flot at se så rent noget vand og hvordan det vælter op! Sluttede af med lidt fisk på Pingvin cafe.

Flyttede lidt væk fra pladsen ved siden af køkkenet!! Her mødte vi Peter og Sarah fra Århus. Et par dejlige unge mennesker, som vi hyggede os med resten af aftenen. Vi KAN sidde 4 i bilen, når vi "klemmer os lidt sammen".

16.-17. febr. Det skønne "ø-område nord for Nelson-Picton

Kørte først nord-øst til Wainui Falls. En flot 2 km tur langs floden op til det utrolig flotte vandfald. Herefter en gåtur i The Grove, et skovområde med sjove formationer både af træer og klipper. Sikke en natur. Den flotte køretur tilbage, nu mod Nelson hvor vi fik handlet. Herefter zig-zaggede vi os over bjergene til Elaine Bay, Kl. var nu 19, så vi stoppede her. Utrolig flot bugt. Fuldmåne der gled op over bugten!!

Mandag fortsatte vi til French Pass, hvor skibene sejler igennem. Desværre er det svært at se den flotte natur da der er høje buske ved vejsiden, men de sidste km var uden dem, og uha det var smukt. Men denne "natur-campingplads" overgik dem alle. Her var endda mulighed for koldt brusebad. Bugten kan ikke beskrives. Mange var ude at fiske og vi fik 3 stk. "snapper", som vi straks tilberedte. Vores nabo havde fanget "blue cod" og kom med en smagsprøve. Hende der henter de 100 kr. vi gav for camping kom med squash!! Høj sol og lunt havvand. Tæt ved kysten var der "stingray! en slags rokke, der kan stikke.

 

vandet er koldt ved Wharariki, men flot natur

 

 

kma og

Molly

18.2. før Picton

Så "kom vi ned på jorden" igen. Lunt men overskyet, så vi valgte at køre mod Picton, hvor vi igen vil ud på halvøerne til naturcampingpladserne, men skal lige omkring en campingplads med bruser, strøm og internet. Det blev en skøn bondegårds-plads. Fik 2 friske muffins og foder til at give dyrene. Har lige travet gennem flere indhegninger og en TÆT skov op til et vandfald. Hilste på grisen Molly og på fårene.

Men turen hertil var ikke rar den første halve time, kunne næsten intet se. Kørte nærmest oppe i skyerne, og vi vidste fra turen op, at der skulle være smukt, men også stejl ned ved siden af vejen. Kørte ca. 15 km/t så gik det!!

 

19. og 20. febr. Marlborough Sound IGEN

Havde nu fået varmt bad, strøm, internet så atter ud i "smålandsfarvandet". Det blev igen en lidt kedelig tur, hvor vi kun kan se buske og træer og glimt af den smukke natur i fjordene. Men sikke flot "grøn farve" vandet har her. De sidste 28 km var på snoet grusvej. Da vi endelig kunne få et glimt over vandet fattede vi ikke helt hvad vi så? Det var småbjerge der stak op af tågedis! Underligt og sjovt at se. Nærmest som når man flyver over alperne. Til sidst snoede vi os ned gennem disen til Titirangi farmcamping helt ude i den sidste bugt.

En ujævn græsmark, hvor fårene havde skidt overalt og græsset var langt, dog toilet og koldt bad. Hallo!! Hvorfor havde flere sagt det var fantastisk?? Nej vi nuppede en kop kaffe og kunne ikke rigtig bestemme hvad vi nu skulle. PLUDSELIG kom et vindpust og tågen forsvandt. Et fantastisk syn over bugten til den ene side og bjergene til den anden. JAMEN så smukt, så smukt. Her bliver vi længe!!!!!!!!!

Har set landmanden og hans hunde genne fårene sammen, set både dukke ud af disen, spist nyfangede muslinger (fået af "naboen", vi tilberedte), badet i havet og skyllet saltvandet af i floden bagefter (begge dele koldt men skønt). Ja simpelthen nydt det her i 2 dage. Fredag morgen kan vi INTET se fuldstændig tåget og ALT er fugtigt-95% fugtighed. De frække Wika-fugle/høns fiser rundt og stjæler alt hvad de kan, selv opvaskevandet drikker de og forsøger at æde karkluden!!

Fra en bakketop - dis på vandet, klipperne stikke op

             de frække Wika,er

21.jan Picton

Da vi intet kunne se fra vejen, stoppede vi ved Sandy Bay og tog en kop kaffe mens vi iagttog nogle der løb på vandski. Stoppede senere ved en smuk vig og købte en kop kaffe. Var selvfølgelig nede og kigge et par bugter mere bl. a. Torea Bay, hvor den lille mole ligner et par blyanter!!

Handle i Picton, dejlig gåtur til lystbådehavnen (nok ca. 400 både) om aftenen, hvor der var skønt lunt. Men uha sikke en blæst i løbet af natten, morgenen helt stille men fugtig. Tog ind til Picton for at spise frokost, før vi skulle med båden, der blev noget forsinket. Men den er kæmpestor kan have 1650 passagerer.

22.-23.febr. Wellington  -  NORDØEN

Så kom vi over sundet - en skøn og flot tur. Måtte vente i Wellington, da der lå en anden færge i færgelejet. Kørte til campingplads, dejlig lunt, men hold fast det er begyndt at "storme".

Søndag startede med at vaske tøj, ringe til Taryn om besøg, men hun var lige kommet hjem fra lang skoleudflugt og har travlt de næste par dage. SMS til Katalla og senere tlf., hun vil rigtig gerne, at vi kommer senere på ugen. Kørte ind til Wellington. Her havde været et gadeløb (for alle). Vi gik via makedet langs stranden og tilbage ad havnepromenaden, utrolig flot. Her er virkelig liv. Legeplads, rulleskøjtebane, små spisesteder, kaffevogne, badestrand, surfer, og nærmest midt i asfalten lidt inde er en åbning med mulighed for spring fra vippen ned i dybt vand. Derudover kunst overalt, virkelig folkeliv.

Efter en lækker frokost, John lam og kma 1 kg. krabber (tog 1½ time at spise dem - uhm). Så gik vi til Museum of Wellington City og Sea og bagefter til det flotte Te Papa Museum - alt gratis. Det lukkede kl. 18 og efter en drink kørte vi hjem til pladsen. Vi nåede ikke svævebanen op til parken, det andet var så spændende.

vi hverken sulter eller tørster

24.febr. Dannevirke

Fik skiftet en pære i bilen (tog kun 1½ time!!!), så nordpå. Var inde på Tui bryggeriet, hvor vi (kma) smagte alle deres øl - et bræt med 6 x 1/4 l øl, John fik en applepie!! Uha det var godt, vi nød det begge!! Bagefter til den "danske" vikingeby Dannevirke, halvstor by med en skøn lille, men mega-flot campingplads.

Ind at se museum fra da de fra de nordiske lande, stort, rodet men sjovt. Det var et hårdt liv og som altid var der intet af det, de var lovet, kun et areal med kæmpe store træer. Mange døde som ung. Da vi spurgte om der var nogle danske efterkommere, sagde hun: prøv at kigge på kirkegården!! Nåh ja men de profilere det som dansk. Bagefter kørte vi til en meget lille by Norsewood, hvor nordmændene og svenskerne startede. Bagefter tog vi vejen ind gennem landet til Napier. Gik en tur gennem byen. En fin gågade, flot strand, specielle bygninger MEN ingen mennesker!!

25-26 febr.

Kørte gennem nogle flotte områder ad snoet og ind imellem grusveje ud til Lake Waikaremoana. Her er en masse at se. Nåede først derud kl. 19. Her var 2 skole med masser af børn i husen, masser af atmosfære og rigtig hyggeligt. Sludrede med 2 tyskere oppe i køkkenet, hun tiltalte mig på gebrokken dansk. Var fra Kiel!! Men det regnede stille hele natten, sengetøj blev vådt (vi havde teltet på). Og fortsatte desværre også onsdag.

Men vi gik ind mellem bygerne, så de 3 Aniwaniwa falls, rigtig flotte, men droppede den 2 timer lange tur gennem regnskov op til en flot sø. Kørte tilbage og nordpå via Te Reinga Falls, ikke meget at se og stien var brast sammen, men en flot tur. Stoppede ved Tiniroto Tavern, fik kaffe og pie og en flot, flot udsigt. Vist 25 år siden der var gjort noget på den Tavern!! Droppede Gisborne og kørte ind over landet mod Onitiki. Flot landskab, stoppet for camping i Matawai. Her er ingen og har vist ikke været det længe, men vi får tørret vores madras og sengetøj pga. Johns fantastiske varmeapparat. Her er et flot køkken (hvis det altså var rengjort). Dejlig toilet, øøøh da kma lukkede døren om aftenen for insekter, tja så smækkede den, sååå nu ingen toilet!!

lige et enkelt vandfald

27.2. Indespærret!! - og Katalla

Sikke en dag! Småregn men vi er jo også i 600 m højde fandt vi ud af. Før vi skulle af sted kunne vi se lågen til pladsen var lukket, herligt så må nogle jo da komme, for ingen havde vist sig om aftenen og der var ingen notat om, hvor vi kunne henvende os. MEN nix. hængelås med kæmpekæde på lågen, vi var spærret inde (bilen kunne ses fra lågen så??). kma gik over på cafeen for måske vidste de, hvem vi kunne kontakte, tja det gjorde de, men fortalte, at ejermanden lige var  kørt bort!! Prøv politiet, de må hjælpe jer. Ja der var jo så heller ingen!! Ind og spørge i naboen - en isenkram-forretning, hun talte ikke pænt om indehaveren af campingpladsen, men hun forsøgte at ringe til ham, ingen svar. Jeg lånte en boltsaks, klippede låsen over og vi kom ud! Vi kørte over til det offentlige toilet. Da vi kørte derfra kom en lille bus ind til campingpladsen. Det viste sig at være indehaveren, for han forfulgte os og anklagede os for at flygte uden at betale!!!!!! Det var helt bevidst at han havde låst os inde, nu ville han have pengene OG låsen!! Ingen undskyldning - åh jo måske skulle han have lagt en seddel eller vækket os. Han var en stor fyr, så John ville betale, han kunne dog ikke give tilbage på 50$, så der blev forslået at vi kunne overføre pengene, men her blev kma bare tosset. Nu var det nok!! Ingen toilet, låste os inde helt bevidst og kørte bagefter os, som var vi kriminel!!!! John gav ham de 7$ han havde og så kørte han. grrrrrrrrrrrrrrrr

Pga. regnen og køligheden opgav vi at køre de 2 x 50 km af grusvej til Rere for at se vandfald m.m. Kørte i stedet for til Bay of Plenty, hvor vi nød stranden tæt ved Opotiki. Her kunne vi se vulkanøen White Island i det fjerne sende røgskyer op!! Læste, drak kaffe og bare nød sol og varme. Stoppede også for at se en gammel træ-svingbro, som pionerene havde bygget for over 100 år siden. Kom til Rotorua på en skøn campingplads - Holden Camping, lige overfor hvor Katalla bor.

Skønt at se hende igen. Vi kørte alle 3 ind til byen, gik en tur i parken, hvor der er masser af varmkilder fra undergrunden, så meget er spærret af. Her sad vi og sludrede mens vi tog fodbad!! Senere ind på "spisegaden" og nød en meget lækker middag hos Mac´s. Slentrede gennem byen bagefter i shorts og lille trøje. En rigtig dejlig aften, herligt.

28.2. Te Puke

Gik en tur i et skønt skovområde i Rotorua. Først gennem nogle kæmpe "Redwood" over 110 år gamle, så regnskov, ja i det hele taget en spændende 1½ times tur. Var også lige inde i den flotte by igen, gik ved byens strandområdet, fik lidt frokost, atter gennem parken og se varmekilderne. Hospitalet, der ligger lige ved siden af benytter selvfølgelig en del af dampen. Et kvikt besøg på "Katallas apotek". Stoppede ved Okere Falls, hvor vi nød riverrafting (altså som tilskuer). Skægt at se både kajakker og gummibåde komme ned ad floden og især ned af vandfaldene, uha uha.

Dejligt at komme til fam. Kramer. Kevin var igang med at fodre hønsene og havde samlet masser af avokado til os. Dem startede vi straks med at spise, men vi må dog kæmpe med hunden, den nupper dem fra jorden. Vi kunne godt have nøjes med dette til aftensmad, men klarede dog lækker bøf og friske grønsager. Jennene traver på Sydøen, hvor der er koldt, stakkels hende (2 grader lørdag morgen)

Boblende mudder i Rotorua

   

marts