Silkeborg - Cape Town

mail til os på ashtonjk@gmail.com (send ikke billeder)

 

                 


På vej op ad en sandklitte i Sesrim, Nambias ørken

masser af sæler i stormvejr ved Atlanterhavet 

 Regn, lyn og torden. Her tog vi beslutningen – HJEM!
 

16.5-22.5 HJEMME IGEN – samme mailadresse. Tlf. nr. 3513 3163 eller 2057 3898

Vi har jo fundet ud af, at det er koldt og regnfuldt, og det var ikke så sjovt at tænke på at sådan er det de næste måneder. Vores returbillet var med hjemrejse den 15.5. Så pludselig opstod tanken -  skulle vi  tage hjem. Lange og hårde overvejelser. Vi har fået bilen opbevaret i Cape Town, hjælp fra Laura og Thorbjørn, måtte fortælle Mathilde og Lasse at vi kom hjem, så de måtte flytte hjem i deres gamle værelser (tak for måden I tacklede det på), vores veninde Karen Margrethe Pedersen hentede os i Billund, ja så var der kun tilbage at pakke de læste Wilbur Smith bøger, vores telt, som vi ikke havde brugt siden Ole og Anette var på besøg, 1 T-shirt hver + tandbørsten og så hjemad.

VM i fodbold – tja det tager vi så på TV, forstå det hvem der kan!!!

Det er dejligt at være hjemme. Utrolig flot og lysegrønt samt helt fantastisk vejr. Mathilde stod med kaffe og kage samt aftensmad. Fik soveværelset etableret og skulle lige vænne os til at man skal i seng selvom der er lyst!!! Mandag hyggede vi os, fandt nogle af vores ting, var i haven. Fandt mad i køleskab og fryser, jo det var nemt. MEN BILEN!!! Tirsdag cyklede jeg ind til byen for at få forsikringsbevis samt nr.plader til bilen (Det kunne John jo ikke, han havde ingen bil – vel!!!). Så har vi været på besøg, handlet lidt. Intet gjort i stuen. Vi har ladet møblerne stå som de var, da vi kom hjem, måske er det ikke så tosset – ha ha. Vi vil lige vænne os til det og så kan vi jo altid pakke ud og sætte på plads

Men vi har ikke haft tid til at fortælle jer alle, at vi er hjemme, vi ville også gerne overraske vores kære Lesotho-venner, som vi altid mødes med i pinsen. I år for 24. Gang. Lørdag skulle de først til Herning og bagefter til Borbjerg Mølle. DET BLEV EN SUCCES!! Rigtig sjovt at opleve når de hver især fik øje på os - og super dejligt at være med. Og selvfølgelig havde vi medbragt det gode vejr!

Vi forventer at tage af sted igen omkring oktober til april/maj næste år for at se den sydlige del af Afrika (Namibia, Botswana, Syd Afrika og måske Zambia, Mozambique, Swaziland, m.m. - Og nu er vi rigtig glade for vores beslutning om at tage hjem. OG vi glæder os til at fortsætte denne fantastiske tur!!

TAK til alle jer der har fulgt med og sendt mails. Denne kontakt har været helt fantastisk!! Bror John har klaret alt for os, har lavet program, så vi bare downloader mails, lukker computeren og sidder ”et eller andet sted” om aftenen og læser dem, det var fantastisk!! Kunne  i ro og fred sidde og skrive dagbog og nye mails og så glæde os til at se internettet.

Så Ikke mere nyt før til oktober, kun nogle billeder. Men vi vil ændre lidt på opsætningen af vores dagbog i næste omgang.

 

Tirsdag 11.5-lørdag 15.5 Cape Town

En del regn, men også enkelte timer med opholdsvejr, så vi fik ordnet lidt ved bilen og Toby’s bil. Han kom hjem igen onsdag morgen. Jeg havde fået de fleste sager ud af bilen, tørret, gennemset og lagt på plads i bilen igen. Vi fik stolene repareret, da der var garanti og de var rimelige ødelagte. John kørte hen for at få dæk, meeen efter at have fundet stedet ca. 25 km væk, var det alligevel de forkerte. Så klarede han det et andet sted i nærheden og skulle komme kl. 10 lørdag morgen. De sendte en SMS fredag eftermiddag, at dækket ville være der, 100% sikkert. Lørdag morgen: - nix! Desværre var ham der skulle komme med det blevet syg, såååh men det blev hentet så efter kun 2 timer kom det på – AWA!!! (Africa wins again – Afrika vinder igen)

Men lørdag fantastisk vejr, hvor vi alle - 6 + 2 ekstra børn der skulle passes - var på Waterfront bl.a. for at se en flok cyklister ca. 70  ankomme. De startede i Cairo den 15.1, en lang tur og desværre meget vådt til sidst. Så alle nød den dejlige dag. Vi kunne ikke finde en P-plads da det meste er P-huse, men stoppede på en bus parkeringsplads, meget tæt på Waterfront, spurgte en kvinde, der kom gående, om vi kunne parkere her. Hun talte med vagten  og vi fik lov til at holde her uden at de ville fjerne vores bil, da de godt kunne se, at den var for høj til de fleste parkerings-steder. Her er meget hjælp at hente.

Hvor var det fantastisk at vi atter kunne bo hos Laura og Thorbjørn og atter nød det!!  TAK  TAK  TAK

 

4.-11.5 (til lykke Anette den 7. Og Anne den 10.5) – HJEMME i Cape Town -  Laura og Toby

I tåge og småregn kørte vi gennem flotte områder til Cape Town, en dejlig velkomst og dejligt at se dem igen!!! Thorbjørn skulle dog onsdag 1 uge til Nigeria på job.

Nyder ild i pejsen, hygge og de sjove drenge Linus og Silas. Får ordnet forskellige ting til bilen, repareret stolene, smidt ting ud, givet bilen service, ja alt hvad man skal have klaret i en by.

John får lige lavet service på deres bil, og lidt små reparationer, helt dejligt at der r brug for os igen, dejligt at have en base.  Fredag ville vi på pubben, men der var fyldt så vi tog ind til byen sammen med drengene og spiste pizza. Lørdag jubii sol og dejligt vejr. Søndag kom Stephen på besøg, dejligt. Mandag tog vi sammen med Laura på besøg hos Jørgen og Sonja, en rigtig dejlig aften.

Bortset fra fredag ! og lørdag har det regnet hver dag, så herligt vi er her og nyder afslapning med rugbrød, vand, vaskemaskine, varme, hygge, dejligt selskab, leg ja vi kunne blive ved. Det bliver svært at tage videre!!

2.-3.5 Til lykke med konfirmationen Sissel

Søndag stod vi sent op - kl. 8.30!! Hyggede os i huset, da der var hamrekoldt udenfor. Tænkte meget på jer i Ry, håber du havde en god dag Sissel!! Gik en tur ned til campingpladsen og så Quivertree, de er utrolig flotte og specielle, når de går ud (ca. 200 år gl.) ligner det græs inde i stammen og er meget lette. Kl. 16 kunne vi se dem fodre 4 geoparder, de har haft fra de var små. Fik lov at komme ind  i indhegningen til dem mens de blev fodret og prøvede endda at klappe/røre dem. Desværre er de så vant til mennesker så de ikke kan sættes ud i det fri igen, men de har 40 ha. at løbe på. Pludselig kom stormen, det lynede og tordnede (tæt på) og regnen skyllede ned, sikke et uvejr. Godt vi var inden døre.

Mandag kørte vi kl. 6.03 da vi opgav at køre til Fish River Canon, det er simpelthen for koldt nu, så vi har besluttet at tage til Cape Town og så tage længere nordpå, hvor vi kan holde varmen, for dette er ikke den store fornøjelse, og det SKAL det være. Vi stoppede i Lutzville, hvor vi ville campere, men det blev til B&B hos Jan og Debbie, Golden Grape. Fint at bo her men ikke lige det vi ønsker.

1.5. (Til lykke Lasse)

Fint vejr så vi kørte ad flotte veje gennem ørken, ad store kedelige strækninger men meget fasinerende, næsten 1 time uden at se en beboelse eller bil eller et menneske, helt underligt. Kørte til Brukaros som er 1586 m højt. Vejret herligt og de har fået lavet en dejlig campingplads, så vi besluttede os straks for at blive der, måske et par dage. Kørte 2,2 km ad en snoet vej op ad bjerget, en del var skyllet væk, men det gik. Her er også en campingplads (som vi har boet på sammen med Ole og Anette for rigtig mange år siden). Vi gik en tur ad en sti, der går rundt om vulkanen, og så skal jeg lige love for vejret ændrede sig. Det regnede og stormede, så vi vendte om, kørte ned til campingpladsen, hvor 3 unge mænd sad i deres bil. De skulle campere, men var i tvivl om de skulle trave op ad bjerget (kunne ikke køre i deres almindelige bil). Vejret blev værre og vi turde ikke rejse vores telt her på bakken.

Så vi besluttede at køre til Quivertree Forest Rest Camp, hvor vi  kl. 17.15 fik det anden sidste værelse. Og en gut fra Sydafrika, som har kørt her i 8 år fortalte at han intet kunne få inde i byen 13 km. herfra (der er mindst 5 hoteller derinde). Men her er lækkert. Fælles opholdsstue med kedel  og mulighed for at købe drikkevarer, og ved siden af et køkken, hvor vi har lavet aftensmad (de øvrige her er ovre at spise, men det var for sent for os, og intet problem). MEN det regner og stormer udenfor, så herligt vi er her. Selv geparderne her er gået ind!

29.4-30.4

Torsdag travede lidt rundt i Lüderitz, kaffe på altanen med udsigt til havet. Gik til restaurant i byen, men den var helt tom så vi gik hjem og spise lækker aftensmad på hotellet.

Fredag handlede vi, kørte så ud til Diaz Point for at se sæler, der var mange, men stormvejr uden lige. Senere så vi pingviner gennem vores kikkert, men  en flot køretur derud. Vi skulle kun køre 123 km. til Klein Aus Vista Campingplads. Her havde vi lige forregnet os. Ingen pladser, men han ville forsøge at finde en til os i nærheden. Imens kom et par ind som ville have beboelse i stedet for camping, så vi var heldige og fik deres plads. En rigtig fin campingplads, med 10 pladser.

26-28.4 (til lykke Lillian) SAND

Mandag kørte vi til sand, sand, sand!!!

Via Solitare, som er et meget specielt sted. En by der kun består af en benzintank og en lille butik, som nu er udvidet med et bageri og en lille restaurant. Sidste gang var der også en campingplads, som nu er blevet ret flot og der er bygget et hotel ved siden af. Men den faldefærdige traktor står der stadig. Desværre har den nu fået følgeskab af 5-6 andre bilvrag.

Kørte ud til Dune 45 for at se solnedgangen. Inden  vi kørte skulle jeg lige måle temperaturen, OG jeg knold glemte vores lille måler, og den er væk nu, ærgerligt, ærgerligt!!  Overnattede på campingpladsen, der var rigtig mange mennesker. Mange kører ind i sanddunerne (der er 6o km)kl. 5.15, hvor campisterne kan komme før alle andre og se solopgangen. Vi bestemte os for at køre lidt senere, men kl. 6.15 da lågen bliver åbnet for alle andre end campister lød det som på en motorvej, hold fast der var mange biler, busser m.v. der skulle ind. Vi kørte kl. 7.45 og nød de flotte sandbunker. Tog turen op ad en rigtig høj sanddune i Sesreim (hvor vejen slutter), hårdt men det hele værd, rigtig flot udsigt og en sjov fornemmelse at gå på ”kanten” af en sandynge. Nød bagefter omgivelserne over en kop kaffe og 1 times læsning inden vi langsomt forlod de flotte omgivelser. De sidste 6 km er dybt, dybt sand kun for 4x4 biler, men nu kører ”passager-biler” frem og tilbage fra P-plads til Sesriem så alle har chancen for at se det, en rigtig god ide.

Så ville vi køre en lille tur på 38 km til en campingplads Betania, som vi havde læst om, men det var ikke nær så flot som beskrevet, og der var 16 campingvogne, så den var næsten fyldt, vi fortsatte 50 km til en anden, men her var alt optaget, da man var nødt til at benytte et værelse som toilet og alle værelse var udlejet. ØV det endte med at vi måtte fortsætte endnu længere – og det var langt - til Duwisib Castle, men de lukker kl. 17, og nu var kl. 17.45 så vi camperede på Farm Duwisib tæt ved, som har etableret en campingplads, som i øvrigt var rigtig flot. Atter flot fuldmåne, men en kold vind, så tidligt i teltet.

Onsdag gik vi op til ”slottet”, som vi dog så sammen med Ole og Anette for mange, mange år siden. Var også lige nede at se campingpladsen hvor vi boede dengang. Herefter til Lüderitz. Campingpladsen ligger rigtig flot ud til havet, men her er rigtig, rigtig koldt, så vi indlogerede os på et hotel, vi ville have havudsigt: Sea-view, et dejligt sted. Spiste til aften på en lækker fiskerestaurant, uhm.

23-25 april (til lykke Ole, Nana)  - Rooiklip Gästefarm

Fredag stod vi sent op, fik dejlig engelsk morgenmad m.m, men valgte at køre fra byen. Fik handlet ind og så ad vej C26 over Gamsberg Pass, hvor vi lige måtte stoppe og have en kop kaffe mens vi nød den fantastiske udsigt. Ville campere ved en lodge tæt ved, men vinden var megakold kl. 14, så vi kørte videre nedad. Er på Rooiklip Gästefarm. En tysk dame der købte denne ejendom, da hun gik på efterløn - godt gået!! Et kæmpeareal med sten og buske. De (incl.en ven Frans)  har lavet et vandhul, og har ofte besøg af mange zebraer. Har lavet 2 huse med hver 4 værelser, en bar/restaurant og ÅBENT toilet og bad. De har en tam zebra, som følges med en Oryx, 1 struds og 1 æsel, det ser sjovt ud når de kommer gående.

Vi valgte selvfølgelig campingpladsen, den ligger 1 km derfra UNDER 1 kæmpeklippe, så vi har skygge hele dagen. Alle pladser har rigtig toilet og bruser, grillplads, køkkenbord + vand, og der bliver fyret op hver eftermiddag til varmt vand. Udsigten kan IKKE beskrives. På den ene plads kan man se ca. 300 grader rundt. Vi kan kun se 180 grader ud over stepperne til bjergene, der ændrer farve hele dagen, afhængig af solen. Den første aften var der en meget kold vind, så vi trak lidt i læ  på denne plads (3) og er godt tilfreds, vi kan bare gå op ad klipperne til den anden plads, men man kan ikke se eller høre hinanden (der var nogle på pladsen lørdag aften). De eneste dyr vi kan se er de2 mus, der løber rundt når der bliver mørkt og vi laver mad, de er lidt frække. De stiller sig endda ved bålet for at forsøge at komme i vores potje. Den første aften sad de og hyggede sig i det lune motorrum (da blev det for meget for John, bilen uha).

Lørdag gik vi en lang tur gennem udtørret flodleje og op over stepperne sammen med 3 hunde. Vedl farmen og fik en shandy og en sludder med Frans inden vi gik tilbage til campingpladsen. Den ene hund fulgte med og blev her til de kom med brænde sidst på eftermiddagen. En gin og tonic blev indtaget på toppen af klippen, helt fantastisk at skue næsten 360 grader rundt. Og vi besluttede, at blive her noget længere. (John kan have bål hver aften)

Søndag morgen skulle vi op på bakken foran os, men vi vågnede først kl. 7.30 og skulle lige have vasket tøj, så blev det for sent for her er meget varmt, 29 grader i skyggen. Vi tørrer tøjet i solen på klipperne foran os. Pludselig så John tøjet hænge oppe i luften, der kom en hvirvelvind!! Det så sjovt ud og vi måtte rundt og finde det, skidt med at det faldt ned i sandet, det er alligevel ”campingfarvet”, men rent!!!

 22.4. Windhoek

Det var lidt spildt at køre ud til pladsen ved lufthavnen, da han KUN opbevarer biler og hverken køber eller sælger. Men det var et fint sted, her er dog megen støj fra landevejen og lufthavnen, så vi kørte ind til Windhoek. Fandt et rigtig dejligt gæstehus (Klein Windhoek Guest House) med internet, vi kunne bruge hele dage, så der blev skrevet, læst og ringet. Vi var nede i byen, brugte atter 1 time hos telefonselskabet, men de anede ikke hvorfor vi ikke kan sende sms til DK!!! Indehaveren af gæstehuset – en gut der har gang i alt muligt, var meget interesseret i bilen (noget med motoren), vi har lovet at vende tilbage, når den skal sælges. Men han har en ejendom med en ekstra bolig langt ude i ”ingenting” ca. 150 km nord for Windhoek, som vi må låne, vi venter til vi kommer tilbage. Fik kæmpestor, lækker Oryx-steak til aften i baren, rigtig god atmosfære.

21.4. Windhoek

Nåede til Windhoek ved 11.30-tiden. Fik sludret med Toyota omkring bilhandel. Skulle købe et ”spil” til bilen, det som blev ødelagt. Efter henvisninger fra sted til sted – 8 i alt og 4 timer lykkedes det endeligt, herligt. Der bliver ikke mere lånt ud her. Vi er kørt ud til Trans Kalahari Inn,  - på vej mod lufthavnen, da han åbenbart opbevare, køber og sælger biler, men det blev jo lidt sent inden vi kom, så vi må se i morgen, men et fantastisk flot sted at campere. Koldt men vi sidder i en lille opholdsstue, skal lige i den indendørs swimmingpool inden vi skal i teltet!!!

 

     

 

19.4.-20.4 farvel Etosha

Mandag op kl. 5.45 og kørte tidligt. Vi tog vejen nordpå, men der var ABSOLUT intet, så 5 giraffer, 2 dikdik (heldigt) og meget få andre dyr. Men vi fandt ud af, at man kan komme ud af parken nordpå, så det vil vi benytte os af når vi kommer tilbage. Har talt med et par hollændere, som har været her i 3 uger. Alle dyrene er p.t. her omkring Natomi, ingen overhovedet sydpå. Der er så meget vand så det bliver i det vestlige og midten som er utilgængelig for os. Så vi bliver her. Tog en eftermiddagstur ud til et vandhul  Cudob, hvor vi sad og ventede en times tid og så en del. Kørte lige op for at finde elefanterne, nix, så ud til Klein Namutoni og se solen gå ned med en masse giraffer i baggrunden!!! FlOT. 

Tirsdag sent op (kl. 6.20) fik stille og roligt pakket og kørte så ud til Chudob igen. Her mødte vi hollænderne Marianne og  H, som vi sludrede med ind imellem vi så dyr, bl.a kom 2 store eland men også zebra, giraf, springbuk, vildsvin, sjakal, gnuer, ja selv en skilpadde. Pludselig var klokken blevet 12.30, så vi måtte videre, skulle være ude af parken inden 14.00. Kørte mod Windhoek, overnattede på en fin campingplads midt i Otjiwarango. Her var lidt koldt, så vi var nødt til at gå ud at spise på en restaurant tæt ved, lækkert mad.

17.4.-18.4 ETOSHA (til lykke Sissel)

Kørte til Grootfontein, men lykkedes ikke at komme på nettet. Dette klarede vi fint i Tsumbe, men da det er lørdag lukker alt kl. 12.00, så det gik stærkt.

Kom til parken Etosha kl. 14.00, prisen er 80 $ p.p + 10 $ for bilen, ok, MEN det viste sig at være Namibia-dollar, ikke US$ (vi er jo vant til de høje priser), så i stedet for at gange med 5,4, ganger vi med 0,8). Betaler 400 N$ for campering pr. nat, men her er ændret meget siden sidst.  Bl. a kan man nu også her komme på aftentur i parken.

Efter en kop kaffe kørte vi ud for at se dyr. På 2 timer så vi masser af: springbuk, impala, gnuer, oryx, zebra, giraffer, kudu, en kæmpe elefant, 1 sjakal og endelig ved et vandhul 6 + 7 + 3 elefanter, der legede i vandet, MEN vi skulle jo være tilbage kl. 18, så vi drønede ind til borgen 17.58, selvom vi så en masse dyr på vejen dertil havde vi ikke tid til at stoppe. Fik gang i vores potje, lækker musaka, MEN de fleste af aburginerne var rådne, så det blev til ???? men smagte godt, Her skulle vi lige ”synke” alle vore oplevelser, helt utroligt, imens kom en sjakal og snuste til vores bålplads. (i dag kom en masse ”mongus” løbende over pladsen).

Søndag kørte vi om morgenen, så lidt men ikke så meget og ingen elefanter. Om eftermiddagen tog vi lige en svømmetur i poolen, kiggede lidt rundt og så på safari: Startede med at køre mod Halali for at finde nogle løver, men fandt dem ikke. I stedet for så vi et næsehorn, kørte så ud på Fisher’s pan og så og rigtig, rigtig mange giraffer, desuden en masse af de andre dyr og nogle sjakaler, her er normalt intet, men lige nu er intet normalt tror jeg. Men det var så spænende, så vi igen kom i tidsnød, da der var temmelig langt, og ”smutvejen” var lukket pga. vand, ups!!!

For sent til at lave mad, så tidligt i seng.

 

15.-16. April (til lykke dronning Margrethe)

Kørte kl. 8.00 så vi kunne handle ind (forretningen var slet ikke åben endnu, måtte vente 10 min.- kun sket én gang før, da Kvickly først åbnede kl. 10.00!!!) Fik diesel på, gasflasken fyldt op, spurgte om prisen i går, det kostede 13 kr., men nu skulle vi betale 108 kr.!!! Caprivi-striben var ligeså kedelig som vi havde hørt, kørte ind til Popa falls, men campingpladsen fyldt med vand. Og vi kunne ikke se vandfaldet, som iøvrigt er krusninger på vandet og ikke et vandfald. Men bilen kunne lige parkeres uden at komme i vand, så vi kunne altid komme tilbage. Var inde at spørge på en MEGET fin lodge, ingen camping!! Men camperede ved Rainbow Lodge ned til Okavango floden. Den var kun delvis under vand og et rigtig dejligt sted. Nej hvor vi nød det!! Lige indtil en stor overlands-truck kom og parkerede ved siden af os Svært at lave mad med 16 mennesker siddende i en halvcirkel med ansigterne vendt mod os (da vi var ned mod floden). Men for en gangs skyld sludrede vi med nogle af dem – fra New Zealand!!

Vågnede da nogle af de andre gæster syntes det var sjovt at efterligne flodheste ved 24-tiden, men da jeg kom ned ad stigen forsvandt de (ok morgenhår og søvnig, så det må have været et afskrækkende syn!!). Næste morgen gik Overlanders i gang med at pakke før solopgang, og det er svært at sove fra!! Så en tidlig start, men vi tog det stille og roligt. Vi ville kun køre til N’kwazi Lodge ned til floden lige før Rundu, ca. 200 km. (vi har været der før).

ØV BØV. Alt var under vand!! Vi kunne slet ikke komme derned. En anden lodge havde en båd oppe ved vejen, så man kunne sejle derned. Så vi nuppede lige 200 km mere og er nu atter på Roy¨’s camping, her er MEGET tørt. En tur i swimmingpoolen, læse, en gin og tonic og bestilt aftensmad: kudu m.m + masser af desserter!!!!

Så vi kører til Etosha i morgen. Mangler stadig at få forbindelse til omverdenen!!!  MEN, MEN vi har lige fundet ud af, at vi skal sætte uret 1 time tilbage, dvs.: Jeg stod ved butikken kl. 7.00 efter at have stået op kl. 5.00, og stod op kl. 5.30 i morges – uha, uha.

 

13 – 14. April

Blev atter vækket af sikkerhedsfolkenes snak (råben) når de går forbi. Men vi skulle jo også op og pakke for at køre mod grænsen til Namibia. Tøjet stadig drivvådt fra turen til Victoria vandfaldet, men det tørrer i bilen mens vi kører. Fik købt vand og brød (vi må da blive tynde!!). Kort efter blev vi stoppet ved et vejcheck,de skulle lige checke forsikringen, kort efter stoppet igen ved et politiskilt. En gut i gul sikkerhedsvest bad os betale ”exit-penge”. Vi troede han mente CO2-afgift, som vi betale ved grænsen, men næh det var ekstra penge. Men da han ikke havde skilt på eller uniform bad jeg ham fortælle hvor kontoret lå, så ville vi spørge dem!! + bad om hans navn. Så kunne vi pludselig køre videre, men han ville ringe til grænsen og sørge for vi skulle køre tilbage!! Gad vide hvor mange han får til at betale lommepenge!! De er bare frække.

Skulle ind på Shackelton Lodge lidt før grænsen, men atter pga for meget vand, var den lukket. Heldigvis var vi tidligt på den, så vi kørte over grænsen uden de store problemer, dog skulle vi lige betale vejskat – igen fordi den er registreret i Europa!! – 180 Rand, og det tog 15 min. at finde de 20 rand vi skulle have retur. Tjaa hun ventede på vi skulle give hende de 20 rand, men det gik heller ikke!!   

SÅ NU ER VI I NAMIBIA!!!

Vi kørte ca. 6 km til Zambezi River Lodge, hvor her er en fantastisk campingplads ned til floden – 5 m fra os. Her er også oversvømmelse. Vi kan høre flodhestene, men har ikke set dem her på pladsen, kan heller ikke se krokodillernes øjne her i mørket. Har spist oryx – UHM-  på lodgen. Her er en del mennesker på pladsen, hvilket giver en rigtig hyggelig stemning. Godt vi kom allerede ved 14-tiden og har en dejlig plads.

Onsdag motion: Vi gik de 3 km ind til byen, handlet lidt og såbutikker, fik telefonkort her i Namibia tlf.nr. (264) 816163577, - som I kan ringe til eller sende SMS til mens vi er i Namibia -  og ellers bare nydt dagen.

12.4.

I dag tøjvask med frække aber omkring os. Skal ned til vandfaldet samt ind og høre om bilsalg. Naboen her på pladsen kører også i en engelsk bil, han er interes­seret i vores, men vi ved endnu ikke hvornår vi vil sælge, men nu har han set den, så kan vi jo kontakte ham. Kørte ind til en Landrover-dealer (Foley), men han var som forventet ikke interesseret, men gav John nogle tips! Fik også købt en ny ventil til gasflasken, så vi atter kan lave mad.

Herefter ned til vandfaldet. Der er rigtig, rigtig meget vand, så vi kunne faktisk ikke se det, men blev drivvåde så vi måtte skifte tøj inden vi kunne komme ind i bilen igen. Men det vi kunne se var stadig fantastisk flot. Og alle boderne er der stadig. Den eneste forskel er at nu skal man betale  (og 3 gange så meget som turister!!!)for at parkere og for at gå ind og blive drivvåd, ha ha.

11.4. (minder)

Her sendte vi mange tanker til dig Erna. Vejen det sidste stykke til Livingstone var som den vi kørte i 1983. Et lille stykke asfalt midt på fyldt med huller, men de var dog i gang med at lave en ny vej! Kørte ned og parkerede ved grænsen til Zimbabwe og gik over broen for at se Victoria vandfaldet og evt. se nogle der sprang ud fra broen, men der var ingen. Tænkte også på Jørgen og Jette da I så det første gang. Vi kunne se hotellet hvor Jørgen ikke kunne komme ind iført cowboy-bukser!! Vi bliver dog på Zambia-siden denne gang. Men her er utrolig meget vand i øjeblikket. Da vi kom tilbage til bilen sad en seddel fra ”Foley”-parret (James og Vanessa), så nu campere vi atter overfor hinanden. Og hyggede os over aftensmaden.

Vi er på Waterfront campingpladsen. Dejligt sted, hvor restaurant og opholdsstue er lige ned til floden, men her er utrolig meget støj, mange ”overlanders”. Og rigtig meget støj fra helikopter der flyver over vandfaldet samt ultralight fly, så Lars du får rigtig mange tanker herfra. Og det er flot at se vandfaldet ovenfra, som vi gjorde sidste gang vi var her.


Et kæmpegab fra en flodhest v/Flatdog

Herlige unger 

Waterbok
 

8.4 (til lykke Cecilie)- 10.4

Spiste i restauranten og så fodbold i aftes Manchester Utd-Münich. Signalet forsvandt efter 57 min. så vi gik glad i seng. MEN dårlig nyhed torsdag morgen, de tabte, shit! Vi havde lovet at give en tysker Shack et lift til Chipata, men kun hvis Mcutd. Vandt, han kom dog med. På vej væk fra receptionen så vi 2 elefanter bade i mudderet, endelig var de der!! Kørte næsten 8 timer ad en meget kedelig vej til Luanga Bridge Camp. Her havde det regnet 2 timer inden så den lille plads var eet mudderhul, men den eneste campingplads mellem Chipata og Lusaka. Swimmingpool, restaurant og opholdsstue var rigtig flot med udsigt over floden til Mocambique, så rigtig herligt. Møødte Jeff og ??. Et engelsk par 70 og 72 år som havde kørt i over 2 år!

Fredag kørte vi til Lusaka, ind til Toyota for at se om de kunne reparere vores CD, men nix. Jeg mødte en forhandler fra Johannesborg, som måske vil købe vores bil OG kan skaffe fodboldbilletter til os!!!! Handlede og kørte ud til hollandske Esther og Pier og Jonas. Camperede på græsplænen på den anden side af den fælles swimmingpool. Havde en rigtig hyggelig dag/aften. Håber at se dem i Danmark.

Lørdag kørte vi mod Livingstone. Pier anbefalede os at campere og opleve til Bruce-Millers wildtfarm på halvvejen. Det gjorde vi, et interessant sted. Desværre havde det regnet rigtig meget. Man kunne ikke køre eller gå over floden, da vi kom, men vi skulle langs floden til campingpladsen, så ingen problem – troede vi!! Pladsen var helt under vand desværre, det var ellers et lækkert sted. Selvom vi parkerede det højeste sted i langt græs, kunne vandet nå derop hvis regnen atter startede. Vi fik lov at campere på græsplænen og bruge indehaveren Ians hus (det har tidligere været en privat skole, så der var mange rum). Straks teltet var sat op styrtede det ned de næste 5 timer, vi drak kaffe og sludrede med den amerikanske svigerdatter. Da hun gik hjem lavede vi mad inde i huset. Ian kom hjem og tændte op i pejsen men forsvandt igen, så vi var alene sammen med de 6 hunde og vagtmanden.

Men om morgenen da jeg tittede ud af teltet stod 3  ”bushbock” nedenfor + en flok kalkuner, gæs og heste længere væk.

 

 

 

4.4-7.4 stadig Flatdogs

Tja nu har aberne fundet ud af at pladsen atter er åben efter regnsæsonen, så de invaderer os. Mens John lagde en bog væk stjal de vores kiks inde i bilen (heldigvis dem vi ikke kunne lide). Men amerikanerne ved siden af har al deres mad i store bokse a’la plastikkøle bokse. Dem vendte de lige på hovedet og nuppede deres mad. De har faktisk gjort det 2 gange, desværre også deres babymad!! Så nu er det ikke bare de små grå aber men også bavianerne der er her og de er STORE!! Dem jager man ikke lige væk. Men det er også skægt at betragte de små frække fyre.

Mandag-påskedag var vi på aften/nattur sammen med det hollandske par fra Lusaka (Pier, Esther og drengen Jonas, de kom søndag eftermiddag) + Knut fra Norge. Vi så desværre ikke så meget, dog en hunløve midt på vejen, en serval-”kat”, zebra og en del impalaer. Men vi havde ikke forventet der var 7-8 biler med lygter hver gang vi stoppede. Blev rigtig våde da der kom en ordentlig regnbyge, selv vore regnjakker hjalp ikke meget, for sæderne blev våde. Vi stoppede og fik noget at drikke samt chips og dip. Om John blev stukket eller ikke kan tåle noget af dippet ved vi ikke, men hans venstre side er fuldstændig hævet, han ser fuldstændig ud som Skipper Skræk, mangler kun piben!!! (men i dag onsdag er det forsvundet lidt, nu har han betændelse i stortåen, vist fra en Tsetseflue, han hæver fuldstændig af deres stik, og har nok kløet i det!!

Tirsdag kørte vi ind i parken både kl. 6.00 om morgenen og igen om eftermiddagen. Men det er en forkert årstid. Græsset er meget højt og der er meget vand overalt, så dyrene kommer ikke ned til floden. Vi har set en masse fugle,  2 x 2 elefanter 1 enkelt giraf og 1 bøffel, 2 kudu og en masse impalaer, så det er mere spændende her på campingpladsen hvor flodhestene græsser imellem os, og elefanterne også kommer (dem har vi dog ikke set), men i går midt på dagen kom en flodhest vadende tværs gennem pladsen.

Vi besluttede at tage en ekstra afslappende dag, køre mod Lusaka tidligt i morgen til en campingplads ca. 200 km fra Lusaka, så vi kan handle i Lusaka fredag og besøge hollænderne, som vi lige har sagt farvel til i dag.

 

3.-4. April (Til lykke Simon) ZAMBIA – Flatdogs

Et rigtig dejligt sted ned til Langwa floden, hvor dyreparken South Langwa ligger på den anden side. Her er lækre toilet og bad. Vi flyttede over til en plads der blev ledig, tæt ved floden. Ved hver plads er der grillplads, vand og vask samt lys. Desuden er her en bar, en restaurant, TV og en swimmingpool. Vi tog alt ud af teltet og fik det tørret i solen (det bliver fugtigt, da her er en fugtighed på op til 80%), fik vasket tøj og sengetøj, så det lignede en lokal lejr. Vi er nødt til at tørre det på græsset i solen pga. af fugtigheden, det tørrer intet på snoren i skyggen. Fik lige tid til at se 2. halvleg af MC.utd. og Chelsea, ØV, ØV, ØV. Sludrede med et engelsk par ved siden af os, han er Arsenal-fan, så glad i dag!! De rejser rundt som os, men kom i oktober 2008 og endte med at arbejde i Malawi 1 år, så nu skal de se mere af sydlige Afrika.

 Lavede mad i vores jerngryde (potje), rigtig herligt. Da vi skulle spise efter mørket, kom en flodhest græssende forbi kun 10 m. fra os. Den vandrer rundt på hele pladsen og æder græs. I nat kunne vi høre de dejlige lyde fra flodhestene, elefanter og løver. Vi vågnede ved en løben, 2 store flodheste kom drønende forbi bilen, hold fast de kan løbe stærkt (vi kan se dem gennem nettet, da teltet er helt åben).

Vågnede 5.45 da 3 amerikanske familier, der har lejr meget tæt ved os skulle på safaritur, det gik ikke stille af!! Vi satte os og kiggede ud over floden med en kop morgen-te. Betragtede flodhestene og nogle elefanter på den anden side. Utrolig smukt om morgenen. Nu sidder jeg og betragter flodhestene slås og lege i vandet. I dag skal vi bare slappe af. I morgen tager vi nok en aften/nattur ind i parken (vi regner med de fleste gæster er kørt så der ikke er så mange på turen) og så bruger vi næste dag til at køre rundt i parken (som alle de andre). Man betaler for 24 timer. Vi ville køre tværs igennem parken og så til Lusaka, MEN, MEN det kan man ikke i regntiden, så vi skal helt tilbage til Chipata og så til Lusaka og herefter til Victoria vandfaldet, ned til Zambezi floden og Namibia. (John kom lige med en shandy i stedet for påskeæg!! –skål,  her er varmt – 32 grader, godt der er skygge).

 

31.3-2.4           

Fik frokost ved Fat Monkey og talte med et herligt hollandsk par Esther og Pier + deres søn. Vi forventer at besøge dem i Lusaka.

Ved vores campingplads var alt nu klippet og gjort flot til påsken, hvor lodgen vil blive fyldt, men vi besluttede at køre torsdag. Handlede i Lilongwe og kørte ud til Mabuaya campsite. Her var mange mennesker men vi etablerede os på en af de 3 pladser til biler med tagtelte, alle ved siden af baren. Høj musik, biler drønende ind og ud af P-pladsen med høj musik og flere og flere mennesker. Efter 2 timer pakkede vi det hele sammen igen og kørte til en campingplads ved Golfklubben. En fantastisk plads mellem golfbanen, tennisbanen og rugby-banen, toilet og badefaciliteter, overdækket borde og grillpladser. Vi besluttede os for at spise i klubben, lækkert og billigt mad. 3 englændere (et par var ude som frivillige + Roland som var på besøg) camperede også der og vi hyggede os i klubben det meste af aftenen.  De havde en pick-up med et flysæde bundet på ladet, hvor Roland sad (han ville have fly-miles for det!!!).

 Så Langfredag (nu helligdag her) kørte vi ind for at få vand og diesel og så til Zambia (så senere at diesel er billigere i Zambia – snydt, ha). Den ekstra tur til Lilongwe hvor de fortalte at danskere ikke skal betale visa, var forgæves. Efter lang diskussion måtte vi begge betale 50 USD + 150.000 Zambia kwc for bilen. Overgangen tog 1½ time. Kørte via Chipata hvor vi hævede2,5 mill. så vi har lidt penge til den næste uges tid. Jo det er rart at prøve at være millionær!! Så ad  ”halvdårlige” grusveje - som at køre på et tag med bølgeeternit. Kom til campingpladsen ”Flatdog”, hvor vi for 4 eller 5 gang mødte englænderne Foleys. (det viser sig at det er et firmanavn og ikke deres ha, ha, men vi har aldrig kendt andre navne!!). Desværre også en flok kinesere ikke langt fra vores plads, hold fast hvor de kan larme. De taler ikke men råber!

Men vi oplever lidt af hvert. Da jeg skulle op på toilet og børste tænder var en kæmpe flodhest ved at græsse kort derfra, men vi er advaret og der er 3 vagtmænd med store lygter som lyser på dem når de ser os komme med vores små lygter. I nat var jeg på toilet, da jeg kom tilbage så jeg John ”tabe” noget ud af teltet, ha, ha ha næh!! Han havde mærket noget koldt og fugtigt på sig. Jeg var væk, så han fandt hurtigt sin lygte, DET VAR EN FRØ. Så den blev SMIDT ud af teltet, hvordan den er kommet ind fatter vi ikke, men forskrækket var han staklen!! (mon han troede det var en slange??????

 

GOD PÅSKE til jer derhjemme

29.3.-31.3 (til lykke Pauline og Grethe B.)

Natsafari var en meget bedre oplevelse end forventet. Køre rundt i måneskin, se en masse øjne når den kæmpe natlygte ramte en flok dyr var helt specielt. Vi så en masse flodheste græsse tæt ved og en stor basse kom løbende over vejen foran os. Vi så også en ”bushbaby” i træerne (mindre dyr med kæmpestore øjne), en masse kudu og antiloper. De kørte i 2 timer, ville virkelig gerne have fundet en leopard og elefanter til os, men det lykkedes ikke, alligevel en sjov og stor oplevelse, så det vil vi prøve igen når vi kommer til Zambia.

Mandag morgen stod vi op 5.10 og kørte en tidlig morgentur. Vi så ikke så meget, dog 3 elefanter, som stod på vejen i et sving, så der tog vi lige en kop kaffe mens vi betragtede dem. Så videre nordpå. Betalte ikke parkfee for en ekstra dag da vi kørte ud af parken?? Fik en masse oplysninger om Zambia, Botswana og Namibia af Peter, som bestyrer en del af lodgen og har 14 gamle landrovere stående!!! 

Vi kørte til Mongosche for at se ”krigsminder” og Victoria monument. Kørte ind et par steder for at se campingpladser, bl.a. igen ved et Sunbird hotel det var morsomt. Det var en åben mark med 3 toiletter på række, hvor der var en bagvæg og et halv skillerum imellem, INTET andet!!!! En anden lodge kunne vi campere midt på græsplænen, en firkant mellem husene og restauranten på alle sider og kig til søen, hvor alle de lokale gik forbi. Det ville have været interessant (så ville vi have været deres TV den dag/aften). Vi fik en god frokost og kørte til Eagles Nest, hvor vi var i november. Et dejligt sted. Her mødte vi et yngre svensk/italiensk par, som bor i München.  Dem hyggede vi os rigtig meget med, udvekslede adresser, campingsteder og penge, da de kører modsat os, men kommer tilbage til Cape Town, hvor de skal flyve hjem den 11.6, så måske ses vi igen. Men de kørte videre tirsdag.

Tirsdag slappede vi bare af. John reparerede deres elinstallation, så vi fik lys over vasken her på pladsen. Så fodbold sammen med bestyreren Kevin, Bayern München/Manchester United. God kamp, hvor MC.utd. smed det hele væk de sidste 20 sekunder, øv (men de var for sløve til sidst) så 2-1. Igen en sen aften. Onsdag vågnede vi først kl. 6.40 til høj sol, herligt, godt der er skygge her, men vi kan bare benytte lodgen alt det vi ønsker, her er liggestole m.m. men vi kan ikke bade i søen, da her er bilharza OG krokodiller. Vi vil gå en tur op gennem landsbyen til en anden plads og spise frokost deroppe. Overvejer at blive en dag mere så vi kører til Llilongwe Langfredag hvor der ikke er så mange mennesker, får handlet og overnatte og køre til Zambia lørdag. 

25.3-28.3 (Til lykke Emma lørdag og Svend søndag)

Torsdag middag - endelig kom vi på nettet, dejligt. Herefter en lækker svømmetur i det dejlige vand, som er ok i øjeblikket, men ikke for længe, vi ved der kan være bilharzia. Spiste aftensmad på hotellet, vi var 12 gæster i alt, hvordan mon de overlever? Men et superlækkert sted.

Fredag morgen kørte vi til Lilongwe, da vi har læste jeg skal have visa til Zambia og pga. påsken må vi hellere få det ordnet. Men ikke nødvendigt!!! Fik nogle flotte brochurer, fik handlet, kørt til Toyota for at få en ny radio, men kan ikke få den under garantien, skal betale 55000 (2200 kr.) OG kontant. Kan kun hæve 20.000 af gangen, så det opgav vi. Sneglede os gennem byen og kørte atter sydpå. Valgte at køre til Zomba plateau 1000 m højere oppe, det blev i starten af solnedgangen. Var UTROLIG smukt. Kan se rigtig, rigtig langt. Campingpladsen var dog lukket da vi kom frem, men vi fandt en anden tæt ved: Forest Camp, som var ok. Hyggede os til aftenskaf­fen med far og søn fra New Zealand.

På vej ned lørdag mødte vi 4 unge, der var på travetur, 3 ungarer fra TVIND, som jo havde været i Danmark og en interessant gut, der bor i Zomba. Så til Liwonde nationalpark. Vi ville køre op til campingpladsen nordpå og se dyrene imens. Men ingen fortalte os at vejen er lukket pga. regn, man kan kun køre ca.10 km og så vende om, så vi måtte tilbage til campingpladsen ved indgangen, lidt dårlige vibrationer!

Her mødte vi 3 englændere (Foley), som vi 2 gange tidligere har mødt i Kenya. De var på vej til Lilongwe. Sjovt at få en sludder igen. De havde prøvet at køre videre her i parken, men var tæt på at sidde fast, og uden vores udstyr skal vi ikke prøve (har siden hørt at parkguiderne prøvede den anden dag og sad fast). Vi tog en køretur sidst på dagen og så en lille flok elefanter gå over vejen foran os + kudu, springbukke, vildsvin og en masse fugle. Så snart det bliver mørkt nyder vi at høre alle lydene fra aberne, flodheste, elefanter, hyæner m.m. Men lidt ærgerligt vi ikke kan komme op nordpå, her er nogle helt andre dyr. Man kan blive fragtet ind med båd og bo på en lodge, hvor man kører safari med lodge-guider, men vi vil ikke forlade vores bil.

Her søndag har vi valgt at blive en ekstra dag, spise på lodgen og køre natsafari. Så vi læser, spises, skriver, hygger, vasker tøj, klippet Johns hår (han er blevet flot, hm.hm) og bare nyder varmen mens vi ind imellem betragter elefanter, vildsvin, kuduer m.m. Sjovt at have det alt for varmt torsdag ved vandet 33 grader, fryse fredag aften i skoven – 19 grader og igen 32 grader her i parken. Ikke sært vi bliver forkølet.

 

24.-25.3 Sol og varme ingen regn!!!

Onsdag morgen kom vi af sted ved 8-tiden, da her stadig er meget varmt. Gav et lift til 2 amerikanske piger, der skulle til ”peace corps” møde i hovedstaden. Fik diesel på, hævet penge (kan kun få 800 kr. af gangen da det er i 20 kr. sedler!! ) og kørte ud til  Sunbird Livingstone Hotel i Senga, hvor der også er en lækker campingplads ned til søen. Rigtig dejligt og vi kan bruge swimmingpool m.m. Var lige oppe at se baren i aftes. Nu håber vi de får lavet deres internetforbindelse, så vi kan komme på igen og modtage alle de lækre hilsner derhjemme fra, det trænger vi til lige nu.

Her torsdag formiddag sidder jeg i træernes skygge, da der kl. 10.30 er 33 grader, men det lufter og jeg kan jo bare hoppe i vandet, der kun er ca. 27 grader!! Sidder og kigger ud over søen over til bjergene i Mozambique, hvor der var nogle røgskyer, pludselig kom ”røgen” tværs over søen, det viser sig det er ”sø-fluer”, som fiskene lever af, meget underligt at se. Til den anden side leger bavianerne, det er skægt at se, men de små frække grå ”velvet aber” er her også. Her på stranden er en stor bar. De ansatte er nu ved at gøre klar til påske (ups. Det har vi slet ikke tænkt på!! Betyder lidt for vores planer), 7 mand er dernede. 2 maler piller m.v. UDEN at det r gjort rent først og 5 kigger TV imens!! Men en anden har fejet hele stranden her til morgen. Her er nok ca. 3000 kvm. Pyh sikke et job.

21.-23.3 til lykke Henning A.

Søndag: MØGDAG!!

Vi stod tidligt op og forventede at få vores udstyr, så vi kunne komme videre for nu var bilen kommet op på toppen af bjerget. MEN, MEN det var i Oukas bil, så vi måtte vente til ved 9-tiden!! Nu forstår vi godt det tog så lang tid. Vores trækbånd er revet halvt over og vores spil er ødelagt, hvilket betyder vi ikke kan køre på smattede og usikre steder før vi har fået et nyt!!! Jeg må indrømme vi var vrede, vi havde tydeligt sagt de IKKE måtte bruge det til andet end holde bilen mens den blev vendt, men det er brugt sammen med hans eget, som er beregnet til lastbil. Han kunne slet ikke forstå det var et problem og mente den sagtens kunne repareres, så der kunne ikke være tale om erstatning eller bare hjælp til at anskaffe noget nyt. Vi endte efter mange vrede ord med at få hans trækbånd og 300 euro, så kan vi jo bare købe et nyt hvis vi kan finde et, - måske i Sydafrika. Ikke en tak eller en øl eller undskyld, eller undskyld vi brugte 3 ekstra dage, hvor vi var nødt til at købe aftensmad deroppe, da vi ikke selv havde mere - nix. Så nu er vi desværre færdige med at hjælpe og låne ting ud!!! 

Vi måtte selv undersøge hvad et nyt ville koste i Sydafrika og hvor vi kunne få det og kunne IKKE låne deres telefon for at ringe og høre priser, heldigvis havde campingpladsens ejer en telefon, så de sætter det på deres regning. Det brugte vi så mandag formiddag på, for han havde drukket hele søndag nat til kl. 5.30 (men så er der selvfølgelig heller ikke penge til materiale – nej undskyld men jeg er virkelig vred), så han var stadig halvfuld. Parret var i hvert fald ikke enige om at bilen skulle trækkes op og repareres eller hvad andet der skete. Det var rart at komme væk, stemningen var ikke god de sidste dage.

Så vores tur op i en dyrepark, hvor der også er en masse orkideer pga. regntiden 4-5 timers kørsel derfra, måtte vi så droppe, og sådan bliver det desværre flere gange indtil vi har fået fat i et spil igen. Så vi taler om at køre gennem Zambia (hvis det stadig regner så ingen dyrepark), via Namibia til Etosha og Skeleton kysten (det er udenfor sæson, så vi måske kan komme ind uden at forudbestille) og direkte ned langs vestkysten til Cape Town, hvor vi kan købe et nyt spil. Herefter op gennem Sydafrika (måske Johannesborg!!!) til Botswana og igen over til Namibia. Men samtidig vil vi nok også finde en køber til bilen.

Lige nu sidder vi i sol og 32 graders varme ved Lake Malawi på en campingplads ved Nkhwazi Lodge (som mange andre ikke rigtig passet, men pyt), og nyder det. Vi kom i går mandag efter at have handlet brød, kød og grønsager i Mzuzu. Her er dejligt, og nu lægger vi det hele bag os og vil nyde omgivelser m.m. I aften skal vi atter have bål på stranden og grille oksemørbrad + have en sundowner!!

 

16.3.-20.3 Lukwe camp, hjælp ved biluheld.

Ja dagen udviklede sig ikke helt som forventet. Ved 13-tiden spurgte vi om vi kunne få lidt mad. Men de havde et spørgsmål. En lokal kom løbende for at spørge om de kunne hjælpe en turist der var væltet op ad ”bjerget” på vej til Livingstonia. Indehaveren havde ingen bil, så ville vi køre. Vi bestemte os hurtigt for at pakke bilen sammen (havde lige fået sengetøjet tørt og lagt på – heldigt) og kører derop, da det var den var vi skulle næste dag. Vejen er rent hårnålesving op, op, op. De 7 km tog os 25 min. nedad for 4 mdr. siden.

Vi fik et chok!! Her stod Herwig (tysk) og Guylaine (fransk) + drengen Samuel, som vi har camperet ved siden af 2 gange før i Kenya. Bilen lå på hovedet mod et træ nede af skrænten. En større tung bil, de selv har bygget og sover indeni. OG manden havde skåret håndfladen ved tommeltotten, så den skulle sys, det var alt, utroligt. Guylaine og Samuel var stået af bilen for at gå lidt, så ville han stoppe længere op. Men i et hårnålesving, som skal tages ved at køre lidt op, bakke og så lige op igen havde bremserne svigtet totalt. Han nåede at dreje hjulene, så han forhåbentlig ramte træet, da det var hans eneste chance, og det lykkedes åbenbart. De er bare SÅ heldige. Jeg kan stadig ikke fatte det.

Der var allerede kommet en masse lokale for at hjælpe og Ouka, indehaveren af campingpladsen Lukwe, som vi var på vej til, var der også. Alt blev taget ud af bilen, puttet i 2 biler og kørt op til hans campingplads. Han fik ordnet at politiet kom og vogtede over bilen i løbet af natten og en anden lokal kom og overtog vagten kl. 6.00 næste morgen. Dieseltanken 200 l var lige fyldt op og det fossede bare ud. De forsøgte at komme det i beholdere, men alt var løbet ud, de fik kun 34 l. Men de kære mennesker stank også af diesel. Fortalte at menes de forsøgte at få vigtige ting ud var det som at stå under 1 bruser.

Vi kom alle til campingpladsen ved 18-tiden, hvor der bliver mørkt, og her startede regnen. Hvor var vi heldige det ikke var mens vi var ved bilen. Herwig blev kørt til hospitalet for at få hånden syet (hospitalschaufføren var her). Her blev etableret suppe til os alle og herlige bøffer med kartofler og salat, men så tror jeg også at indehaveren Ouka var dødtræt. Han var fantastisk. Vi tog en seng i nat, fik morgenmad sammen med de andre.

I dag onsdag kørte de ned for at forsøge at vende bilen. Desværre er det ikke lykkedes endnu, så de har atter været nede for at få politiet til at vogte den i nat. Her kom et schweisisk par med deres 3 piger, som vi mødte for 4 dage siden i Mbeya, helt utrolig, så nu må konen Lisa i gang med at lave mad til os alle – efter hun kom hjem fra arbejde den stakkel. Spaghetti bologanese!! Men i den situation hjælper vi alle hinanden, herligt.

John er desværre stadig syg, så han ligger oppe i teltet den stakke og gik glip af aftensmaden, da ham måtte hænge ind over toilettet i stedet for. Her fredag er han stadig skidt tilpas. . Manu og Samuel har leget fantastisk godt sammen og om dagen også en lokal dreng Ola.

Det schweisiske par kom ikke tilbage. Da mændene kom tilbage ved 19-tiden var det ikke lykkedes for dem at få bilen vendt. Så de lånte alt vores materiale til at hjælpe men vi er lidt bekymret, da det er kun beregnet til en bil af vores størrelse og ikke til en lastbil, og især da vi torsdag aften fandt ud af at de ikke bare ville vende bilen, men trække den op, og den smuttede for dem da de manglede 1 meter. Hvad hvis bilen ruller ned over vejen underneden, eller træerne ikke kan holde den længere!! UHA. Men de har lovet at kommer den ikke op fredag vil de stoppe og få hjælp fra militæret.

Imens tager vi her fredag sammen med Guylaine til Livingstonia. Det har småregnet i nat indtil ved 11-tiden, men her 1 time senere skinner solen (ellers er vejen for dårligt til at køre de 3 km).  Og vejen er dårlig.

Livingstonia var en speciel by. Ikke så stor og speciel som beskrevet i bøgerne, men ret speciel med en stor teknisk skole. Den ligge højt på en flad bakketop, ligner lidt Table Mountain med en fantastisk udsigt. Vi så det lille museum som fortæller en masse omkring den tid Livingston var her, helt godt. Vi har hørt meget om et gammelt stenhus, hvor man kan overnatte og spise. Vi ville lige have lidt at spise. Kiggede på spisekortet og bestilte. MEN der var 3 muligheder, Ris, pommefritter og the!!!  Guylaine fik en tallerken ris, John en tallerken chips og jeg en kop the. Det var den frokost, tihi. Jeg var på posthuset for at købe frimærke til et brev. De skulle lige have brevet og mente det kostede 220 kwa. Der kom kun 5 frimærker på!! Og da jeg skulle have penge tilbage blev det i frimærker!! Det hele tog kun 15 min. Det var en sjov oplevelse.

Da vi  kom hjem blev der atter overskyet. John tog en time på øjet, så han kan blive rask. Aftensmaden fik vi først da mændene først kom tilbage kl. 20. De havde lovet at stoppe hvis den ikke kom op i dag. Men nu har de fået baghjulene op på vejen, så de var lykkelig og ville alligevel ikke stoppe, så vi håber resten kommer op i morgen lørdag, de har lovet vi får vores udstyr til middag, men de tager først af sted ved 9-10-tiden, såå. Vi vil også gerne have vores ting tilbage, have dem gjort rene og pakket ned, så vi kan komme videre. For desværre regner det igen her fredag aften.

Lørdag: Intet skete. Igen var vi i venteposition og stadig er meget bekymret over vores materiale, da vi har brug for det videre frem. Men ved 17-tiden fik vi at vide at de var i gang med at trække den op ad bjergvejen, men vi kunne da bare hente vores ting!!!!!! Vi gik ca 3½ km ned hvor de med spil og trosser fik bilen rundt i hårnålesvingene. De manglede 2 sving, var tilbage kl. 21, men denne gang spise vi andre inden.

15.3-16.3

Vågnede op til stille regnvejr, men pyt her er varmt. Fik det værste snavs af bilen (regnen gjorde forarbejdet), flyttet lys-kontakten bagi (pragtfuldt, nu kan låget tages af ”sidekassen” uden problemer), repareret bagdøren, vasket en masse tøj, som ikke blev tør da regnen kom og gik indtil ca. 15.00. Gad ikke spise på restauranten så atter kartoffelmos og ulækre pølser (vist sidste gang). Fik tid til en svømmetur, klippede  Johns hår foran  - behov for en gin og tonic bagefter!! fik sorteret og slettet billeder, så sent i seng.

Det gav bagslag. For ca. kl. 5.00 i morges startede 2 af overlander-trucks med at lave morgenmad og pakke. Da dieselosen kom op i teltet 5.45 stod jeg altså op. En skøn morgen (da jeg havde fået øjnene helt åbne), sad og betragtede de lokale fiskere komme hjem med fangsten og kvinderne modtage dem og hente vand. Jeg kan ikke lade være at tænke på om de mon tømmer søen for de bittesmå fisk, som de har gjort i Lake Albert i Uganda. Hver aften/nat kan vi se bådene ligge helt tæt lysende ned i vandet for at fange dem. Måske er fiskekvote ikke så dum en ide alligevel!!

Men her sidder jeg altså nu kl. 7.30 i 26 graders varme under et palmetag og kigger ud over søen med MANGE lokale fiskere på stranden og Mocambiques bjerge på den anden side samt Malawis bjerge ved siden af os. (luk øjnene og tænk på os!!) Vores største udfordring i dag: skal vi blive 1 dag mere eller køre videre, men John er forkølet, såå mon ikke vi skulle prøve om vi kan klare en dag mere her (men så bliver aftensmaden på restauranten).

Jeg tror John har det skidt, nu mener han jeg skal klippe resten af håret!!! (jeg tager lige et billede før og efter, tihi

Søndag 14.3 (farvel Tanzania) til lykke fætter Erik

I Tanzania er søndag en oplevelse. Alle kommer gående i deres fineste tøj. Vi stoppede og så den flotte udsigt via bjergene til Malawi. Legede lidt med 4 børn, som straks kom og kiggede. Herefter til grænsen, som kun tog ½ time, ingen pjat ved Malawi, herligt. Kørte til Karonga, hvor vi fik hævet penge, fik diesel (er steget 18% siden november, sikkert pga. den manglende diesel!!), handlede lidt ind – ikke meget at få (brød, langtids mælk, pølser og tonicvand) - og kørte ud til en campingplads. MEEENN det var ikke lige sagen! Her var et tysk par som kørte modsat vej. Vi sludrede med dem mens vi fik frokost og fik udvekslet en masse oplysninger. Så vi fortsatte 80 km sydpå til Chitimba Beach Resort (ligger ned til Lake Malawi), som et hollandsk par købte for 3 år siden efter at have set det på nettet hjemme i Holland – frisk gjort! De lever meget af store Overlander trucks. Har en lille restaurant og 1 bar. Lækker plads med gode toiletter og overdækket bord med lys til campisterne.

Lørdag 13.3.

Fik aftensmad i går efter kun 1 time. Ville klare bad så vi kunne komme tidligt af sted i dag. INGEN varmt vand. Men så brugte vi de ansatte mænds baderum (de var lidt overrasket da de kom her til morgen!!!). En ansat kom ½ time tidligere så vi kunne få morgenmad lidt i 7. Købte brød af ham til ågerpris. Men vejen var ”rimelig” de første 9 timer og  228 km og vi blev overhalet af vores ”Zain-ven” som vi fik en sludder med. Da vi endelig kom til grænsebyen til Zambia Tunduma nåede vi en flot asfaltvej. Det kan slet ikke beskrives hvor pragtfuldt de sidste 100 km føltes, også selvom der nu kom en ordentlig byge. Det er 9 dage og 1340 km siden vi kunne sidde i bilen uden at ”hoppe rundt”, læse eller skrive lidt og køre mere end 30 km/t.

Vi kørte til Mbeya, hvor vi ”startede” i Tanzania men stoppede ved ICC Guesthouse (Anglican kirkes kæmpe område med masser af aktiviteter). Et utrolig flot sted, hvor vi kunne få et pænt værelse med bad + morgenmad for kr. 100,-. Her måtte vi lige tælle vores sidste Tanzanianske håndører og se hvad vi kunne få til aften: lækker lasagne og oksebøf + én sodavand (jo livet er hårdt). Vi kunne se zebra og impalaer fra stedet. Der var også en legeplads som vi lige skulle prøve (der var kun 1 familie med 3 børn foruden os), så kun smil tilovers for os.

9.3. -12.3

Fik dejlig friske boller til aften, herligt efter at have fået serveret en pizza MED chili!!! på cafeen, så jeg var sulten. Desværre lidt regn i løbet af natten, så vi måtte pakke et fugtigt telt, da vi ville køre tidligt. Fik købt nyt brød, mælk og vand og af sted fra byen lidt før 9.00. 70 km  som var rimelige tilbage til hovedvej B8,  tog kun 1 3/4 time. Men regnen har ødelagt rigtig meget af vejene som er jordvej og RØDT. De næste 60 km til Uvinza klarede vi på under 2 timer. Kun i alt knap 1 km var meget slemt. Lavt 4-hjuls træk klarede det, men det var meget dybt og fuld af vand, ødelagt af de store lastbiler, men selvfølgelig blødt, så bare vi kunne holde os på vejen, OG at ingen biler sad fast eller kom imod os. Men fra 11-19.30 så vi kun 6 biler!!! Nok ikke den meste brugte vej.

4-hjuls træk var nødvendigt hele vejen, men de næste 100 km var ingen spøg, tog over 5 timer, ind imellem kunne vi dog køre 200 m uden at stoppe op for kæmpehuller. De sidste 80 km var ret gode så her kunne vi køre helt op til 60 m/t, dog kom der selvfølgelig en kæmpebyge, som gjorde vejen glat, men der var ingen store huller eller opkørt veje. De reparerer dem dog hvert år efter regntiden.  - Men kan vi holde sammen og holde vores humør på skift, klarer vi alle strabadserne. Desværre virker CD-afspilleren i bilen ikke mere, så vi savner vores musik.

Vi kom til Mpanda lidt før kl.20 og skulle finde en overnatning, det blev rigtig svært i mørket (her er jo ikke gadelamper). Først på det 3. sted -Double P´s Guest House - kunne vi få en plads, her ville en vagtmand sidde ved vores bil. Jeg vil ikke beskrive stedet!!!!! Men der var en seng og jeg fik listet 2 rene lagner fra indehaveren, så ok, vi skulle bare sove. Aftensmad tjaa her måtte vi tage en tør bolle (kan ikke sidde og spise mens de kigger på med store øjne) og købe en øl og sad og sludrede med nogle naboer udenfor, det var faktisk ret hyggeligt. En meget ung fyr ville studere og arbejde i Danmark og giftes med en dansker!!! Så hvis nogen er interesseret sig til!! Hans kendskab til Danmark: de er rige!! Så vi fik en ordentlig diskussion. Jeg bad ham kontakte os når han kunne tale dansk!!! Men igen giver 2 håndfulde peanuts god kontakt.

Af sted tidligt om morgnen for der er stadig 540 km til Mbeya. Lige i udkanten af byen så vi et pænt hotel, øv det kunne vi godt have brugt. Vejen videre viste sig at være det samme som efter Uvinza, vi forsøger at holde 30 km/t. Kørte gennem Katavi National Park, her så vi springbukke, zebra og giraffer, rigtig dejligt, men der var fyldt med Tsetsefluer, så vinduerne forblev lukkede (John er blevet bidt af en på halsen og er hævet og rød langt ned foran – ser dog bedre ud dagen efter). Endelig blev vejen rimelig god, jubii men 1 km fremme var der omkørsel over en helt anden by Namanyer, så det tog lige 1 time ekstra. Vi stoppede i Sumbawanga på MC Center - Moravian church center. Det er faktisk dansk – Brødremenigheden. Vi bestemte os for et værelse, enkelt men meget pænt og rent med bad og TV (80 kr. incl. morgenmad). Det danske viser sig nemt, damixa vandhaner og Gustavsson toiletter, dynebetræk over et tæppe (og ikke de rædsomme lagner under et tæppe, stukket ind under madrassen).  Vi har taget en ekstra dag her, trængte til at hvile, få diesel, hæve penge, købe lidt ind, se E-mail, skrive dagbog m.m.

Her bor tilfældigvis 2 reparatører fra telefonselskabet (Zain), som vi har et modem med, så han fiksede det for os i aftes.

Og hvad sker her – selvfølgelig!! Møder en hollænder som har været her i området længe og i Afrika meget længe. Han skal i morgen lørdag videre til Kigoma for at være sammen med danskerne Just og Susanne!!!! (dem vi ikke kunne finde), så nu ved vi hvad kirken hedder på engelsk. Senere kom hans kone + flere danskere fra samme kirke, så det blev en hyggelig sludder her i formiddag. Herefter en bytur, fik købt lidt frugt, ost og vand, så vi kan klare turen til Mbeya. De første 200 km skulle være værre end hvad vi har oplevet. Bare der ikke kommer regn, så lastbiler ikke sætter sig fast eller på tværs af vejen skal vi nok nå frem før eller siden.

I aftes talte vi med et sydafrikansk/tysk par som er på vej til Tyskland. Fra Zambia var de først kørt fast idet de gled ned i vejsiden pga. regn. Senere kunne de ikke komme videre pga en lastbil der holdt på tværs, så de måtte sove inde i bilen og dagen efter køre tilbage og ad en omvej ind på Mbeya-vejen og hertil!! Alt her er uforudsigelig, men vi håber at høre fra en af danskerne om de er kommet til Mbeya i aften, de kørte herfra kl. 10.45 i dag.

Skal tidligt i seng, så vi kan køre meget tidligt i morgen for at nå frem, men lige nu sidder jeg på en lang terrasse der ”løber” hele vejen langs værelserne og kigger ud over bjergene. Har fået frokost her (de havde 2 ud af 12 menuer, men det er svært at få råvarer frem tror vi), lad os se hvad der bliver til aftensmad. I går tog det kun 1½ time at lave det, men det var rigtig godt, så pyt.

 

5.3-8.3 Lake Tanganyika (til lykke Annette og Camilla den 2.)

Kørte til Kigoma ved Lake Tanganyika, herefter ud til Jacobsens Beach, som ejes af et norsk par. De første vi så på campingpladsen (meget lille) var 2 danske piger (studenter, som via en mission arbejder på et hospital). Vi kan se over palmerne ud over søen over til Congos bjerge.  En meget ren og lun sø, dejligt, hvor de har opsat nogle små palmetage, rigtig lækkert. Her er 1 toilet overdækket borde, grill-plads og vaskeplads. Samtidig hygger vi os med at betragte de små  skægge og frække ”vervet” (på dansk??) aber, indtil de hopper op på bilen, såååå!!!  En aften så vi også en slags kat, der på engelsk hedder Serval og er stribet og plettet. Et fantastisk syn og efterhånden sjælden.

Selvfølgelig regnede det fredag aften da vi kom samt en del af lørdag, men jeg fik dog vasket tøj og John fik lavet service-eftersyn, et rigtig godt sted at klare dette. Søndag blev bilen efterspændt og mandag blev den gjort ren indvendig. Søndag nede på den lille strand kunne vi høre danske stemmer. Et dansk missionærpar fra Holstebro-egnen og deres 3 små piger. Dem skal vi ind og besøge i dag tirsdag. Var inviteret i går, men da måtte jeg (kma) melde pas. Havde det rigtig skidt, sov en del af dagen, ondt i alle knogler og mave I da tirsdag kan jeg så erfare det er diarre. Hvis ikke det var fordi de lige har skilt toilettet ad (der løb vand ud af det hele tiden) var det jo det bedste sted at have den omgang. Pyt en tablet så går det nok.

Over middag kørte vi ud for at se hvor Stanley sagde de berømte ord: Dr. Livingstone I pressume! Der er et monument. Det tog lang tid da vi skulle gennem hele byen og der er omkørsel overalt pga. vejarbejde. Her må man følge de små busser for at finde ud af hvor man skal køre – og så håbe vi skal i samme retning. En hård tur for en dårlig mave. Men vi havde heller ikke  mere mad, det lykkedes os dog kun at finde noget brød – selvom vi sprang mellem bygerne - samt spise på en cafe. Vi forsøgte at finde Susanne og Just, som vi skulle besøge, men det lykkedes os ikke – en øv, øv eftermiddag (måske fordi maven ikke har det helt godt endnu). Men solnedgangen på campingpladsen var igen alle tiders.

4.3. farvel Rwanda – nu Tanzania

Tidligt op og af sted. Handlede i Kigali, stoppede undervejs til grænsen for at spise vores morgenmad. Vi er meget imponeret over Rwanda. Meget anderledes end de andre afrikanske lande. Rent og pænt OVERALT, flotte veje, overholder færdselsregler, meget underligt!!! Men befolkningen virker mere alvorlige end andre steder, vel ikke så sært.

Havde undersøgt at danskere ikke skal have visa til Tanzania (står på deres hjemmeside), men det hjalp intet. Vi kunne betale US30 eller vende om!!!! TJaaa så vi betalte selvfølgelig efter ½ times diskussion. Kørte 370 km ad halvdårlige veje og nåede ved 17-tiden frem til byen Nyakanazi, her skulle være et rimelig overnatningssted. Vi fandt det, men alt optaget (og ved siden af markedspladsen og ingen sikkerhed for bilen), de henviste os til et andet, som var langt bedre, alt optaget. Indehaveren kørte med os til UN-kvarteret for at vi kunne overnatte der – alt optaget. (det viste sig der var UN-møde i byen). Til sidst fandt vi ”Gold coast guest house”,  et rigtigt lokalt sted, hvor bilen blev parkeret indenfor lågen og ud til gårdspladsen, hvor alle opholdt sig, så der var rigtig underholdning, da vi skulle have mad, men helt ok. Vi bød på kiks og peanuts. Værelset havde en seng med rene lagner, så vi var helt ok. Et badeværelse (hul i jorden samt 1 spand vand!!) En rigtig og spændende oplevelse. Men det var også for den nette sum af kr. 32,00. Billigere end at campere!!

 

 

2.3-3.3 Rwanda

Selvfølgelig regn hele natten, men tørvejr da vi stod op, så vi pakkede et vådt telt og kørte til Kigali i Rwanda – kun ca. 125 km. Fik lige diesel på, handlede i den herlige butik med ting vi kunne lide. Så en flot køretur mod grænsen. Har hørt man ikke må have plastikposer i Rwanda, så alt er pakket væk og gemt, håbede det gik. Men vi er altid lidt på vagt når vi skal passere grænser.

Det tog 15 min. så var alt klaret på begge sider, vi var målløse. Vi vidste at John ikke skulle have visa, men jeg skulle vist betale halv pris. John gav ham begge pas med sit øverst og vupti stempel i og velkommen til Rwanda!!! En rigtig flot tur ad rimelige vej - og højrekørsel -  meget grønne marker på stejle bakkesider, helt utroligt. Vi kan se, at regnen har skyllet meget af de stejle vejrabatter ned, en del lå på vejen, men hele tiden var der vejarbejdere, der rensede ”grøfterne”, fjernede nedfalden buske og jord. Pludselig vinkede en fyr meget ihærdigt (nok igen en der ville have et lift), men det var fordi vi skulle stoppe for et mindre træ der væltede ned på vejen. Vi nåede det lige!!!! Vi har virkelig bemærket hvor rent og pænt her er  - og ingen plastik eller affald der flyder. Har fået fortalt at de een gang om måneden alle skal ud og rydde op og vaske gader. Her kører man kun 2 på en motorcykel og med styrthjelm!! Ingen pickup med en masse mennesker bagpå, nej de kører i busser KUN med det tilladte antal passagerer eller på motorcykel-taxa, og færdselsreglerne bliver overholdt. Selv hovedstaden her er en dejlig oplevelse, ren og pæn, virker næsten helt europæisk, et meget anderledes land i forhold til de andre vi har været igennem. Nej vi kan ikke rose det nok.

Vi kørte lidt rundt og fandt et mindre, simpelt hotel: Okapi. Her har vi en lille terrasse med udsigt over hele byen og til bjergene, rigtig flot. Gik en tur op i byen (ca. 400 m til centrum) og fandt et stort supermarked OG – til Johns store glæde – en cafe med lækre kager, uhm. Travede lidt rundt og nød de flotte omgivelser, men her er MEGET stejlt.

I nat lynede og tordnede det og masser af regn, uha det er godt vi sidder inden døre. Men solskin ved 9-tiden, så vi travede de 2 km til  ”memorial center”, som fortæller og viser en masse fra den forfærdelig krig de havde her 1996/97, bl.a. er her en del kranier samt ben fra de dræbte. Helt utrolig de kan leve i fred med hinanden nu efter det de har været igennem. Og en meget sørgelig historie for Belgien, Tyskland og Frankrig, som er skyld i meget af det, samt for FN, som dog også beklager at de ikke tog det mere alvorligt i tide. Samtidig viser de også hvordan det er sket tidligere andre steder, f.eks. jødeforfølgelsen, Jugoslavien, Vietnam, Cambodia. Utroligt at det sker igen og igen. Meget bevægende oplevelse og da vi efter et par timer ikke kunne klare mere passede regnen til vores humør, men her er dejligt varmt – 29 grader. Ventede ca. 3 kvarter, hvor jeg bl.a. sludrede med nogle svenskere,  så var det kun småregn, og vi skyndte os hjemad og videre op til cafeen for igen at få kager, MEEENN ingen i dag, så vi nøjedes med kaffen, øv, så kom regnen igen og det regner stadig her 2½ time senere, men vi smuttede hjem gennem 2 byger, så nu sidder vi her og nyder udsigten gennem regnen. Heldigt at vi er her på et hotel og bare kan nyde det.

 

 

 

27.2-1.3. (til lykke John, Lis P og Sara)

Sikke et fødselsdags-orgie, og det går vi glip af, uha!!

Efter en meget våd nat, skinnede solen lørdag morgen, herligt. Lækker morgenmad, vi forsøgte at finde et supermarked i Mbarara, opgav og kørte videre til Kabale, hvor der bare var supert sted, Royal supermarked, hvaba!! Lidt indkøb og så ned til søen til Bunyonyi Overland Camp. Et dejligt sted og køreturen hertil var rigtig, rigtig flot, godt vi ventede til regnen ophørte. Vi blev bedt om at køre ind på en flot plæne lige ned til søen. Stadig lidt fugtigt, men pragtfuldt. Og vi opdagede fluks de flotte toiletter og badeforhold. Desværre ingen strøm, så heller ingen varmt vand!!! Der var strøm til lørdag morgen!!! Vi fik pakket teltet ud og tørret også madras, dyner og hovedpuder, og afleveret tøj til vask, det blev dog ikke tør for regnen satte atter ind ved 20-tiden.

Regnede hele natten og af og til søndag men alligevel en dejlig dag. Vi sludrede en del med en hollandsk pige Anaina som har været her 1 år og nu var på vej hjem. De 2 hollandske ”knægte” fra campingpladsen i Fort Portal dukkede op, herligt at se dem igen. De har masser af humor. (var på vej ud at fiske en kæmpefisk – kom med 2 pinde med en snor og en krog!!!!). Vi fik også bilen vasket, det var virkelig tiltrængt, vi var møgbeskidte så snart vi skulle åbne en dør. Det gav lidt penge til de lokale (Johns undskyldning). Men bagefter flyttede vi længere op ad bakken (faktisk som nabo til de andre, der bor i et møbleret telt med terasse) da der nu var som i en sump omkring bilen. Aftenen gik med at se Manchester United vinde 2-1 over Aston Villa!!!!! Herligt - sammen med en masse lokale mænd og de 2 hollændere. Desuden kom 2 engelske piger Kathrin og Rosie. Kathrin arbejder i Burundi for UN og har arbejdet en del i Lesotho!!! Så der blev snakket til langt ud på aftenen.

Det regnede meget hele natten og i dag mandag regner det hele tiden igen. Vi har dog vandret en lang tur, (iført lange bukser, fleece-trøje og regnjakke, her er skidekoldt). Så det lokale marked hvor de kommer i deres små kanoer (udhulet træstammer) med hele familien og alt hvad de har høstet for at sælge deres varer. Bagefter gik vi en længere tur videre og ind til de forskellige lodger her i området. Der er mange, store og ret flotte, men ingen gæster nogle af stederne, hvordan mon de klarer det i længden?? Men jeg skal love for her er utrolig smukt, en masse øer i denne kæmpesø, synd med al den regn! Så i morgen drager vi videre (dog ikke hvis solen skinner fra en skyfri himmel!! – tror jeg)

Nu er vi ved at læse om Rwanda og se hvilken vej vi skal køre ”langs” Lake Tanganyika i Tanzania tilbage til Malawi.

 

26.02.

Regn, regn, regn. Det har regnet siden i aftes kl. 22. Så alt er vådt og fugtigt.

Vi fik pakket et vådt telt. Først ind til byen for at klare vore mails, vi har ikke kunnet læse dem et stykke tid, det er nu ok, herligt. Dejlige mails, men desværre også en meget kedelig meddelelse: at vores kære unge Gitte (Lesotho) ikke klarede kræften, vi tænker meget på jer alle i morgen lørdag. Er med jer i tankerne.

Så kørte vi sydpå ned mod Lake Bunyonyi, men vi kan desværre intet se af den smukke natur pga. regnen, og har nu bestemt at stoppe i Mbarara på Lake View hotel og nyde et varmt bad, massage, lækker mad og hvad der ellers kan nydes. Så tager vi forhåbentlig camping ved søen i morgen.

 

 

22 til 25 februar

24-25. febr.

Så fik vi virkelig regn. Det lynede og tordnede det meste af natten og der kom rigtig meget vand. Heldigvis var vi tørre i teltet. Stod sent op - da regnen stoppede. Gik en tur med guide for at se vulcansøer, 3 stk. og derefter stejlt op på en meget høj bakketop for at se ud over dem alle 3 på én gang, rigtig flot. Herefter tilbage for at gå ned under vandfaldet og se huler. En rigtig god men hård tur på 2½ time. Men lidt overskyet, så herligt travevejr.

Kørte ind til Fort Portal for atter at spise samt købe lidt ind (øøhh igen tørt brød) og forsøge at komme på mail, nix, det lykkedes ikke. Herefter ud til Lake Nkuruba Camp (atter en vulkansø). Så skal jeg love for regnen satte ind. Heldigvis havde de en lille åben restaurant, hvor vi kunne få en kop the og bestemme om vi ville campere eller bo i en lille stråhytte. Efter 2 timers hård regn bestemte vi os for hytten, men så kunne de ikke finde ud af prisen (fik 3 forskellige) og den var alligevel ikke med toilet – og så var de for resten lejet ud næste dag til nogle russere - og der var ikke mere sengetøj, så de kunne skifte i morgen!! Vi opgav, og nu var det for sent at finde noget andet, så bilen placeret (på græsplænen ved siden af restauranten) og VUPTI ophørte regnen, heldigt. Dog er her køligt, så vi lavede en gang suppe og hyggede os, herligt.

Torsdag har vi bare nydt det her. Overskyet men dejligt. Gået en tur ned til søen hvor der er en hytte helt for sig selv, god beliggenhed, men meget mørkt og ”dasset” 100 m OP af en skrænt. Herefter dømt afslapning. Jeg (kma) fik et brusebad (en spand med en bruser i bunden hængt op i en snor), desværre hældte de iskoldt vand i, så det var en kold omgang, men dejligt. Lige efter kom 2 biler med 25 mennesker der skulle spise, det gav lidt underholdning. Samtidig var her en flok børn der åbenbart skulle synge og danse, men det fik de aldrig gjort, så de kom og spurgte om vi ville se det, men vi takkede nej (ikke kun fordi de havde Liverpool-tørklæder på), 45 min kun for os var lige i overkanten (hvorfor de ikke kom i gang før aner vi ikke, det fik de ikke mange penge ud af).

Men vi havde masser af underholdning. Næsten hele dagen har vi været omgivet af frække grå ”velvet” aber og Colobus-monkeys, nogle store tunge sort/hvide aber med lang pels og lang busket hvid hale. Dem har vi aldrig set på den måde før. En af chaufførene på minibussen drillede en af dem og lod som om han ville klatre op i træet til dem, så tissede aben bare på ham!!! (han ramte dog ikke), nej hvor vi grinede.

Vi har bestilt aftensmad: kogte bananer med oksekød og karry-kylling. Herligt. For nu småregner det igen, så det er lidt svært at se ud over bjergene, som er rigtig flotte. Vi travede lige op til campingpladsen ved siden af (Enfuzi camping), sikke en udsigt, men skrå så vi ville falde ud af teltet!! I morgen fortsætter vi sydpå.

 

22.2.-23.2 (Til Lykke Susanne nabo og Karen Margrethe P.)

Søndag stegte vi oksemørbrad og kogte kartofler på vores ”terrasse”, herligt. Senere brugte jeg internet, mens John gik op i baren. Da jeg kom derop hyggede han sig med Amanda og 2 skotter fra olieboreplatformen. De har nemlig fundet olie i Lake Albert og vist rigtig meget! Jeg fik betalt vores regning, som var en meget special pris som lovet. I stedet for 2 x 75 US$ pr. nat betalte vi 1x52 $. (camping ville være 35$) Herefter hyggede vi os alle ved bålet ude i haven, som var lavet for Johns skyld.

I løbet af natten lynede og tordnede det og der kom masser af regn. Vi var glade for, at vi ikke var i telt. Op i mørke og regnvejr kl. 6.30, pakkede og kørte af sted lige efter kl.8.00. Her har de noget vejforhold de kalder ”murram”. Deres røde lerjord, hvor det er højest på midten og runder nedad til grøften, og rimelig smal. Det er som smør i regnvejr!! Da vi havde kørt i 4-hjuls træk og ”sejlet” af sted 6 km + mødt en bus der var gledet ud, vendte vi om og kørte tilbage til lodgen, dette var for farligt. Et andet par som også skulle videre ventede til middag, hvor regnen var ophørt (de var i telt, men måtte sove i bilen pga. torden og regn). Amanda selv var også gledet ud da hun om morgenen skulle hente æg. Så vi nuppede en ekstra dag (en hviledag) i huset i småregn samt fik atter aftensmad. Spiste og hyggede os med Amanda, som passede lodgen.

Tirsdag kørte vi så igen - ad smalle grusveje og ”murram”-veje, som var helt opkørt efter gårsdagens regn, i alt ca. 170 km, hårdt men heldigvis mødte vi ikke mange på vores vej, for det er svært at passere hinanden. Vi fandt en campingplads - Amabeere Caves Community - som tilhører landsbyen 7 km nord for Fort Portal. Her er utrolig flot udsigt til bjergene og vi benytter toilet og bad i et hus lidt herfra!! Spiste frokost i byen og fik en kæmpe ”varm buffet” for kr. 18,- pr. person, så vi kunne rigtig afslappet nyde solnedgangen over bjergene.

Besøgte i eftermiddag Kiswanba Technical School 8 km længere fremme. Der har Inger og Svend Åge Lassen arbejdet i 79/80. De havde fortalt at vi skulle spørge efter Amos. Vi mødte både ham og hans kone. En lærer viste os rundt på skolen (eleverne havde desværre ferie). En kæmpe skole med 500 elever og det så virkelig godt ud, rigtig dejligt at se. Skolen er ved at komme på fode igen efter et angreb fra Congo, vist i 1996 hvor de brændte en del af skolen og nogle elever brændte inde, andre blev taget til fange. Det har bevirket at man stadig er lidt nervøs for at sende sine børn til denne skole. Men nu er de ved at bygge nye elevfløje, og meget er renoveret, herligt at se. At eleverne så sover 4 mand i køjesenge i et rum på måske 10 m2 samt alle har et fælles bad og toilet er nok svært for os at forstå.

 

 

20-21.2. (Til lykke Birgit)

Vågnede tidligt, da bildørene blev smækket og biler startet. Vi pakkede ret hurtigt og kørte til vandfaldet, der er 45 m højt, men en kæmpeflod skal gennem en MEGET smal kløft i klippen, et fantastisk syn, vi kunne næsten ikke forlade stedet. Tæt ved var en meget primitiv campingplads med fantastisk udsigt lige ned til floden, MEN masser af tsetse-fluer så vi valgte at køre videre, uden den flotte sejltur på floden. Det var en lang køretur gennem skov, men pludselig stod 4 bøfler og vi så også de sorte/hvide colobus aber (aner ikke hvad de hedder på dansk) samt andre aber.

Lige udenfor parken standsede vi for at besøge en kvindegruppe som nogle danskere har været med til at starte. Sjovt at se en beskrivelse på dansk. Her kunne man overnatte i nogle simple men dejlige hytter og her var fred og ro. De var ved at udvide med flere hytter og mulighed for camping. Vi ville gerne have haft lidt at drikke, men de havde ingen vand lige nu, så vi kunne ikke få en kop te, og varm øl eller vand var ikke lige så tiltalende. Herefter kørte vi ud til Butiaba ved Lake Albert, flot derude, men ingen mulighed for at overnatte eller stoppe uden der straks var en flok – giv mig penge, så vi kørte op ad ”bjerget” og spiste frokost på toppen. Herefter sydpå igen stadig ad en god grusvej. Nu var det tid at finde overnatning. I byen Hoima skulle være et hotel, men vi trængte til 2 dage samme sted. Vores GPS viste Lake Albert safari Lodge, men 96 km ad en grusvej. Vi ringede for at checke at de havde åbent, jeps.  Et flot og dejligt sted gennem et område med mange dyr og med en campingplads ved siden af.

En ung pige mødte os, hun var oriontolog (noget med dyr tihi) herude, men passede lige lodgen i disse dage (og hjalp senere en turist med at skifte hjul!!). Hun syntes vi trængte til et godt sted, så hun gav os et supertilbud på en ”telthytte” (hvor canvas er udskiftet med stenmur, da det holder længere), hvor der er lækkert badeværelse, skygge og gennemtræk, da der ikke er vinduer eller gardiner, kun fluenet, men vi kan sidde i skygge udenfor og kigge tværs over søen over på Congos bjerge, samt om aftenen se olieboringerne. De har fundet olie i søen, desværre der hvor flodhestene var, så de er forsvundet.

Vi sagde tak, fik lækkert aftensmad, sludrede bagefter med hende samt 2 andre piger ved et bål i haven ved siden af en lille swimmingpool. Så vi nupper en ekstra dag. Jeg faldt atter om kl. 22.00 lige til vækkeuret ringede kl. 8.00.

Søndag har vi fået vasket tøj, John reparerer lidt på bilen (forsøger at lukke mere bagtil, så vi ikke får så meget støv ind). Gik en dejlig 2-timers tur i formiddag og n yder bare tilværelsen. Skal vist selv lave mad i aften, men nu ser vi. Måske trænger vi til dette luksus, men så glæder jeg mig til atter at komme i vores telt.

 

19.2.

Ville købe lidt ind i byen Lira, men fik kun brød og bananer. Herefter ad en rimelig ej til Murchison Falls park. Nu har vi været på nordligste punkt på vores tur (og det varmeste 40 grader, så nu fryser vi ikke!!!, pyha), så nu er det sydpå. Vi så en del dyr i parken, enorm mange forskellige ”rådyr”- også nogle, som vi ikke tidligere har set. Bøfler, nogle giraffer og til sidst 2 elefanter. Sejlede over Nilen til Red Chili campingplads, som vi har hørt rigtig meget om, så det glædede vi os til. Baren var god, men da vi skal sove på bilen, skal vi parkerer på P-pladsen og her er utrolig mange mennesker, der kører op på siden af os, sludrer, smækker døre og alle skal forbi bilen for at komme til deres telte, så vi smutter i morgen. Hvis der er en anden plads tager vi en dag mere ellers kører vi videre sydpå. Nu må vi tidligt op for at se vandfaldet og håber at få chancen for at sejle en tur på Nilen. Stadig træt efter i går.

18.2. (en speciel dag)

Startede med en sludder med det danske par på hotellet. De var missionærer på 7. år og havde boet på hotellet 1 år. Herefter lækkert morgenbord og så af sted for at finde Adong Sarah, der tilfældigvis bliver 9 år i dag. En ny og lækker vej til Dokolo hvor vi drejede fra til en halvdårlig var grusvej efter den anvisning vi havde fået. Spurgte os frem for at finde landsbyen men vi fik mange forskellige meninger.

Ved et T-kryds sad vi lidt og funderede over hvad vi skulle. En dame kom og spurgte om hun kunne hjælpe. Hun kendte landsbyen Omukuceke, der var iøvrigt besøg derfra lige nu, så hende ville hun hente, men det viste sig hun var taget på markedet, så de forsøgte at finde en, der kendte stedet, som skulle køre med os, så skulle han bare have penge til en taxa tilbage. Joh det var en rigtig spændende dag for alle!! En ældre mand kunne fortælle os at vi skulle henvende os ved skolen: Amuda primary school. Bare lige herned og så til venstre!! Efter 7 km spurgte vi en ung fyr på motorcykel, jamen der havde han gået i skole og landsbyen var lige bagved. Vi skulle bare tilbage til hovedvejen og så fortsætte ca. 10 km mod Lira!!! (og ALLE skoler har navneskilt ud mod vejen).

Det gjorde vi. Her var vejarbejde på en del af den nye vej. Da det regnede dagen før, var den helt opkørt og 2 tunge lastbiler sad fast. En bus den modsatte vej var kørt af sporet, sååå. Men der var lige plads til at vi kunne smutte forbi. 4-hjuls træk og håbe det bedste og så kom vi igennem, pyha. De stakler der var kørt fast i mudderet. Meget længere fremme holdt vi ved en skole der hed næsten det samme. Jeg travede tværs over hen til et klasseværelse (her er jo hverken døre eller vinduer i bygningerne). En lærer kom ud og ca. 200 børneansigt­er viste sig i vinduerne. Nej det var ikke her men lidt længere mod Lira. Endelig fandt vi den rette skole. Pga. den nye vej kunne vi ikke køre derind, så mens John holdt ude på vejen travede jeg atter en gang tværs over en skolegård og mødte nogle lærere der sad i skyggen og mange hundrede par øjne der tittede ud af vinduerne.

En lærer Opio Kenneth Peter kom og hilste på. Han fik introduktionsbrevet til Sarah og ville fluks finde hende via billedet. Jeg fik hilst på andre lærere, men ret hurtigt kom han gående med Sarah, en utrolig genert pige, som nejede dybt for mig, så jeg blev helt flov. Skoleinspektøren kom og bad os gå ind på hans kontor så vi kunne sludre, - god ide, men ca. 10 børn hang ind af det åbne vindue, dette var jo spændende, så jeg forstod godt hun var utilpas med situationen. (Herefter smuttede en anden lærer ud til John og fortalte hvordan han kunne køre ind på skolen). Jeg var dog meget skeptisk, syntes bestemt ikke det var hende fra billedet, og spurgte lidt til hendes bedste fag, fritidsinteresse m.m. og det passede godt nok, men jeg mente stadig ikke det var hende, for hun var bestemt ikke 9 år og ganske rigtig hun var 13, men kendte ikke sin fødselsdato. Det begyndte at blive lidt pinligt og jeg spurgte om hun kunne genkende mig (vi har sendt billeder ned, men dem havde hun åbenbart ikke set!!!). Nu kom inspektøren med hendes sidste prøve og ganske rigtig matematik var hendes bedste karakterer. TVIVLEN VAR DER STADIG, men vi lod os overbevise om at der var forkert fødselsdato på vores papirer!!

Jeg ville hente John. Han stod ude i skolegården tæt ved bilen omringet af ca. 600 elever og lærer!! (mente han havde hilst på ca. halvdelen), jo der var virkelig fest derude. Efter nogle billeder af elever, af Sarah – og nu kom hendes søster – samt os insisterede jeg på at møde hendes mor, hun har jo skrevet til os. (tvivlen var der stadig). Sarah fortalte dog at moderen var syg, men vi kunne godt komme alligevel, faderen var død sidste år. De kan ikke tale engelsk, så Peter ville finde en engelsktalende der kunne tage med os. Det endte med at blive ham selv, i øvrigt en rigtig behagelig fyr. Vi insisterede på at gå som de andre, så vi hentede det indkøbte brød, vor medbragte tøj og sko, blyanter og kuglepenne, penalhus, sjippetov  og en lille bold til at give hende. Herefter vandrede vi, Peter, hans 2 sønner, den ene 5 år, Sarah og hendes søster samt ca. 15 andre skoledrenge (hvad de skulle aner vi ikke). Efter ca. 4 km gennem andre beboelser og marker nåede vi frem. Vi forventede at Sarah ville løbe i forvejen, men nix, - så pludselig kom hele flokken ind på bopladsen, hvor moderen lå og sov i skyggen sammen med 3 små børn, den stakkel.


Populær i skolegården

Den ”forkerte” pige Adong Sarah, genert men sød

hos moderen med læreren og 6 ud af 10 børn + 1 på vej, stakkels hende

Den Adong Sarah vi har skrevet til – 9 år

Hun vågnede og hilste pænt, men havde det ikke godt. Men kom ret hurtigt op og gik ind og tog sin pæne kjole på, det gjorde en mindre søster også. Vi sludrede mens eleverne meget interesseret fulgte slagets gang, de havde jo set mine gamle håndbold sko i plasticposen. Dem forærede jeg Sarah sammen med min træningsdragt, bukserne var hun bestemt ikke interesseret i. Hun fik også bolden som var indkøbt som fødselsdagsgave (desværre fyldte hun 13 år den 1.12, men så var det jo bare forsinket og lillesøsteren var helt vild med den). Vi fik foræret moderen det medbragte brød og det gamle tøj og Peter forklarede det var mit aflagte, som vi håbede hun kunne bruge. De var enorm fattige, så alt faldt på et tørt sted. Hun har 10 børn, 3 var dog flyttet hjemmefra, men resten var yngre end Sarah. Da vi halede en stor pose bolcher op var lykken gjort!! Men vi syntes stadig det var underligt at moderen ikke anede hvem vi var, jeg havde stadig mine tvivl om, at det var ”vores” Sarah.

Peter kunne fortælle, at da faderen nu var død overgik hun bare til en anden mand, og hun var højgravid staklen. Jeg spurgte hvad de levede af. De gravede rødder op, jeg går ud fra det var mad de fandt på den måde. I fredags var det ene af hendes hus brændt, hvordan?? Jalousi eller??? Pyha de lokale traditioner!! Vi fik en stor pose peanuts som gave da vi gik, hun ville forære os en levende høne, men da sagde vi nej tak. Da vi havde rejst os for at gå kom en knallert kørende. Det var nogle fra Børnefonden (Christian Children´s Fund). De kom for at fortælle os det var den forkerte Adong Sarah!!!!!

Hvordan følte vi os??? Det kan ikke beskrives. 

Men han insisterede på at vi besøgte den rette pige. Vi havde dog billedet af hende og syntes det lignede den meget generte Sarah vi talte med. Læreren Peter havde det ikke godt nu, men vi overbeviste ham om det ikke var hans fejl. Både pigen og moderen sagde at det var hendes billede.

Så nu vandrede vi alle tilbage til skolen, incl. ham fra Børnefonden. De havde hentet den rigtige Sarah ind i skolegården, hvor hun ventede på os. Hun havde ikke været i skole, da hendes mor har malaria og skulle på klinikken. Det var meget svært at få sagt pænt farvel til lærer Peter og  vores nye Sarah inden vi hilste på vores rigtige Sarah. Men inden da havde vi lovet at vi ville sørge for den nye Sarah fik betalt skolepenge, så hun kunne fortsætte i skolen de sidste 2 år (der er fri skole, men uniform, mad og andet skal betales af dem selv). Vi kunne sende pengene til skolen og Peter ville sørge for de kom rette sted. Vi var jo virkelig kommet til at holde af denne generte pige og hende frække lillesøster og havde enorm ondt af den ”lille” familie.

Men hele skolen fulgte interesseret med i hvad der skete. Vi blev enige om at køre til Børnefondens kontor sammen med Sarah, så det blev noget helt andet. KONTORET VAR VED SIDEN AF SKOLEN. Hvorfor i alverden fortalte skoleinspektøren eller Peter os ikke dette?? En bevidst handling eller hvad?? Men vi har dog fundet ud af at de overhovedet ikke kender elevernes navne. I ”nye” Sarahs klasse er ca.110 elever!! De har ingen data på dem, han har gået rundt og spurgt efter Adong Sarah og derved fundet hende (altså den forkerte).

Nåh vi sludrede med de ansatte på Børnefonden, som var meget glade for at vi kom og selvfølgelig forstod at vi ikke kunne give besked på forhånd, (jeg har sendt 2 mails) men han havde forklaret sin chef at vi kom forbi, fordi vi var på arbejde i Kumi. Men vores Sarah var en rigtig dejlig lille pige med et dejlig smil, hun vidste ikke selv hun havde fødselsdag. Heldigvis havde vi ikke givet alle blyanter og kuglepenne samt kladdebøger og papirer væk, så  hun fik hvad vi havde, og da hun er en lille spinkel pige, var det medbragte tøj trods alt bedst til den anden Sarah, som næsten kunne passe det. Hun var meget tryg ved ham fra Børnefonden og han forklarede hende hvad der var sket. Hun kunne også kende os fra de tilsendte billeder.

Desuden blev vi enige om at forære hende en ekstra skoleuniform, så hun fik de 30 kr. som den koster og hun videregav dem til Børnefondens leder, så han sørger for den bliver syet til hende så vil han maile et billede til os når vi er hjemme igen. Vi var meget trygge ved ham. Han lovede også at de ville tage den anden Sarah ind i programmet, så vi kunne betale til hende på samme måde. Det er nemmere for os og de er selvfølgelig også interesseret i at beløbet går den vej, for evt. overskud går til andre børn samt bedre og flere lærere og vedligeholdelse af bygningerne.

Men da moderen havde malaria blev vi på kontoret og pludselig kom hendes far ind for at hilse på os. Han takkede mange gange for hjælpen til hende. Det var rigtig dejligt at se ham og få at vide at de værdsatte det. Men nu var det tid til at komme videre til Lira for at overnatte, kl. var næsten 16. Det var helt kongeligt da vi vinkende kørte derfra.

En STOR oplevelse rigere på godt og ondt og et ekstra sponsor-barn med samme navn og på samme skole, tja hvad mere kan man ønske sig –uha, uha en mærkelig dag.

Vi fandt et lille dejligt hotel (ingen campingpladser) Willis Comfort Inn i udkanten af byen. Her fik vi et værelse med en lille terasse og kunne følge med i det lokale liv, bl.a. en fodbold­kamp. Enorm mange cykler, især cykel-taxi!! Og nogle herlige, frække unger på den anden side af vejen sad og råbte til os, men på en herlig måde. Vi sad og sundede os ovenpå alle de indtryk vi havde fået og over den ”forkerte”, men det kunne ikke være anderledes, vi kunne ikke have gjort andet, kun hvis vi havde haft en bestem dato på forhånd, så vi havde haft kontakt med Børnefonden (ud over de 2 mails, som jeg ikke fik svar på). Fik lidt aftensmad,  vi havde intet fået at spise/drikke siden morgenmaden. Da vi kom op på værelset igen faldt jeg om på sengen og sov i 11 timer!!

 

 


Tony and Adrianne

Bustransport i Uganda!!! (højt trin)

Mit hotel?? 
 

Vores rigtigt hotel!!!Holiday Inn - Flot

17.2.10

En masse larm fra huset ved siden af selv ved 24-tiden,øv. Vi kunne ikke sove pga. råb ind imellem, godt irriteret, men pludselig fandt vi ud af det var fodbold – Manchester Utd – Milan, så var den eneste irritation at vi ikke selv var der, tihi, sådan kan tingene pludselig ændre sig!! Men så forsvandt strømmen, og der blev fuldstændig ro, men John kunne ikke se det på nettet her til morgen, men fik det gode resultat at de vandt 3-2,, altså MC.utd. selvfølgelig!! Så pyt at det småregnede hele natten og teltet var våd da vi stod op kl. 6.45 for at køre nordpå. Nu vil vi se om vi kan finde vores sponsorbarn Sarah.

Først ud for at se et bungy jump. Så ind og købe telefonkort, brød, pålæg, vand og en bold til Sarah. Det tog kun 4 forretninger at finde dette. Banken opgav vi at få penge fra, men det lykkedes os i Kumi. Her ville vi besøge Lis´s projekt, men desværre er de flyttet herfra sidste år, fortalte de hos actionaid/MS, som vi kørte ind til. De var meget glade, indtil vi mødte bossen. Her var revisor på besøg, så han verfede os af meget hurtigt, hvilket er meget usædvanligt for afrikaner (med hele hans holdning er vi enige om han ”ikke havde rent mel i posen”!! – hvad ellers, tihi). Kørte til byen Soroti til Holiday Inn. Et dejligt lille hotel med udsigt til en kæmpe stenbakke, stille og roligt i udkanten af byen. Her fik vi en meget varm velkomst og et godt tilbud på et værelse. Bestilt mad og fik leveret kaffe på terrassen. Det skal nydes samt internet bruges. Vi spurgte om der var andre gæster, ja nogle danskere lød svaret, det bliver sjov at se.

Receptionisten og alt andet vil prøve at finde ud af hvor Sarah´s landsby er. Samtidig sad en anden fyr der i en T-shirt fra Folkekirkens Nødhjælp!! Ja verdenen er lille!! Han vil finde ud af om genudsender fodboldkampen fra i aftes, da vi har TV på værelset, men da vi tændte det viste de lige alle målene, så lykken er gjort!! Nu må vi se hvad aftenen bringer og er meget spændte på i morgen.

14.2-16.2 (til lykke Svend Åge)

Campingpladsen hedder Moses!!

Søndag morgen stod vi op kl. 6.00 I MØRKE!! For vi skulle på vandretur kl. 7.00. Men godt vi kom af sted så tidligt. Var først tilbage kl. 11.10 og da var der varmt.

Thomas tog os en fantastisk tur op gennem husene i landsbyen til 3 forskellige vandfald. Vandfaldene var flotte , det ene 85m og et lille et længere nede og det nederste (som vi kan se fra campingpladsen)90 m, også der hvor vi kom ind bagved vandfaldet, fantastisk, men turen gennem marker, bopladser var rigtig interessant, hvor vi fik et lille indblik i dagligdagen. Desuden var vi lige omkring den katolske kirke hvor der var gudstjeneste, så han kunne vise os dette, nej hvor de synger godt, og der er rigtig, rigtig mange i kirke. Kort derfra var de ved at slagte en ko, så de kunne købe maden på vej hjem Nogle går virkelig langt Men vi må indrømme vores ben var trætte, men guiden kom bagefter og udtalte han var imponeret, troede ikke vi kunne klare at gå opad (den knægt!!! hvad tror han).

Så der blev slappet af om eftermiddagen indtil Richard og Posey fra vores første campingplads kom og fik en kold drink. (det har de ikke fået i over 1 uge). Herefter bål til at grille vores koteletter men paraplyen måtte frem, for pludselig regnede det, øv. Men vi fik spist under vores telt, mere blev det ikke til. Jeg havde fået alt vores tøj + sengetøj vasket, så der skulle lige skiftes, dejligt at komme i seng.

Mandag vågnede vi sent men besluttede at køre til Jinja. Her udspringer Nilen, så det ville John gerne se. En rimelig god vej og vi fik frokost på en internetcafe, så vi fik lige sendt/modtaget et par mails m.m. Dejligt. Herefter kørte vi ud hvor starten skulle være, men det var ned til en park og det syntes vi ikke lige tiden var til, så vi kørte ud for at finde campingpladsen. Havde hørt om Seka ved Bujagali Falls og kørte derud, MEN det var ikke lige sagen for os. Ingen sikkerhed og en åben plads hvor de slutter riwer-rafting, så vi så på 2 andre. Den ene uden udsigt til floden (men prins William har boet der), men dejlig, lige græsplæne med skygge. Den anden lige overfor, her var plænen skrå, kun lidt skygge, gode toiletforhold og med fantastisk udsigt, så den blev det (Nile River Explores), selvom vi ligger på en åben græsplæne.

Tirsdag overskyet og enkelte dråber. Vi har bare nydt det  og slappet af (mon John mener det, for han har gjort bilen ren indvendig, den var fuld af rødt støv). Var på nettet en del og se hvordan nogle af de andre rejsende vi har mødt klarer sig. Gik en tur ind i beboet område hvor husene gemmer sig på deres små stykker jord, hvor de dyrker bananer, kaffe, søde kartofler/roer og andet godt. 4 børn greb vores hænder og ville ikke slippe før vi kom tilbage til forretningerne udenfor campingpladsen, herlige unger. Vi mødte en fra pladsen, der kunne fortælle det var ok, de skulle ned og købe sukker, men den ene på 6 år kunne dog også – på engelsk - fortælle at de skulle handle. Jeg lånte cyklen af en dreng der kom imod os og cyklede til stor morskab for hele flokken.

Da vi kom tilbage kom 3 piger der skulle have telt op. Den bedste plads var lige ved siden af vores stige, hvilket vi sagde var ok. Hero og Keira fra Brisbane i Australien og 1 fra Wellington i NZ. Vi har udvekslet E-mail, da de måske kommer til DK og vi til Australien

Sidder nu og kigger ud over Nilen, hvor den åbenbart starter. Har haft fødderne i det varme vand, jeg følte det lidt specielt. Har også set gummibåde og kajakker komme ned gennem vandfaldene (ikke særlig høje, men masser af vand). Har lige fået en ”sundowner”  (gin og tonic) og bestilt Roastbeef og lasagne lidt dovne men for 22 kr. gad vi simpelthen ikke selv lave mad, men bare nyde det.

 

Mandag 8.2-14.2 (til lykke Johns den 9. Og Hanne den 10.)

Mandag en dejlig afslappende dag i Olorgasaille, men megen blæst. Bilen blev gjort ren indvendig og tøjet vasket.

Tirsdag morgen pakkede vi og kørte via Ngong Hills til Joe og Janet i Nakuru. Der var koldt på Ngong (men det var vel det Karen Blixen nød?). Her var vindmøller fra Vestas, følte os helt hjemme, men også en masse biler!! Vi så udsigten til nordvest og ville køre videre, her kom alle bilerne også, så vi snoede os imellem dem videre mod toppen. UPS her var vejen ikke god, så vi fik stoppet halvvejs - ind og vende hvor endnu en fantastisk udsigt. Tilbage hvor vi mødte en bil fra BBC, så hvad mon alle de mennesker skulle?? Men det er vist ret nyt at vindmøllerne er sat op. g

Selvfølgelig havde Janet redt senge op til os, denne gang for i værelset i huset. Hundene kom alle farende og bød os velkommen og vi mødte deres datter Tanja, en rigtig dejlig pige, som tager sig af især hestene. Hun har vundet fantastisk mange præmier. Vi hørte alt om Anita og Roberts bryllup og så nogle billeder, det var en fantastisk dag, Efter morgenmad onsdag kørte vi videre mod Ugandas grænse. Her havde hans bror tilbudt os at campere ved deres flod, de bor udenfor Katale, tæt ved grænsen. MEN vi camperede på deres græsplæne og brugte et af deres udlejningsværelses bad. Vi ville IKKE bruge værelset. De har brugt det professionelt som udlejning og kører safariselskab. Meget lidt nu, men alligevel. Vi kunne ikke finde af den korteste vej som Joe havde tegnet til os, så Tony (broderen) kom os i møde, men missede os og meget forvirret tog det næsten en time og mange telefonsamtaler før vi mødtes og kørte den vej vi allerede havde været. Så vi kom først kort før mørket. Et fantastisk flot sted, så vi endte op med at være der 2 nætter
Tony og Adreanne inviterede på suppe og kiks begge aftner + morgenmad, et par rigtig dejlige mennesker som vi sludrede hyggeligt med. Håber de gør alvor af at komme til DK.

Torsdag kørte Tony os en tur rundt på de 950 acres, hvor de gør meget ud af at bevare træer og noget vildtnis, selvom de har 148 malkekører og ligeså mange ungkreaturer og kalve. De har en masse lokale ansat til at malke, da de stadig malker med hånd, helt underligt at se. Men mælken (ca. 1800l om dagen) kommer i køler og bliver hentet af mejeriet. Rengøring af spandende foregik på en enorm simpel måde via damp, fantastisk. Masser af ”Crown-crestit craven” (store, flotte fugle) har de masser af, de snupper køernes foder!! Desuden mange andre sjældne fugle, sikkert pga. bevarelse af vildtnisset samt vandløbet. Et par aber kom også lige forbi, men dem får de væk. De 7 hunde hjælper dem også med det!!!

Fredag videre til Uganda. Handlede lidt i Katale. En flot tur til grænsen Suam, som kun tog 35 min at komme igennem, mest pga. snak, da turister er sjældne. På Uganda-siden havde en af grænsevagterne en T-shirt hvorpå der stod NO corruption (ingen korruption) og han skulle underskrive vores papirer for bilen, det kostede 20 US$ så kunne vi køre i 15 dage!!! Men vi kunne betale i Kenya schilling. Vi fik en kvittering og er i tvivl om det passer!!

Ud af de 93 km var det knap 40 meget slemme, men en utrolig flot tur, der var det hele værd. Men det synes jeg ikke lige de 3 timer jeg brugte på at få rød støv af ALT indvendigt i bilen, både foran og i bagagen, pyha. I dag lørdag får vi vasket bilen, kan slet ikke kende den. John gad ikke selv, så han ofrede 15 kr. for at få den vasket. (det er faktisk en dagløn for en daglejer i Kenya, uha, uha). Vi kørte til Twalight camping ved Sipi Falls ved Mount Elgon, et 90 m højt vandfald, som kan ses fra campingpladsen, samt vi kan se milevidt ud over sletten, utrolig smukt. Desværre er det en teltplads, så bilen skulle stå på P-pladsen, hvor vi ikke kan se meget, ingen skygge og bambushegnet i stykker, så der konstant står en flok mennesker og glor eller råber efter os. Ærgerligt.

Så i dag lørdag flyttede vi, fandt en lokal campingplads Mossi Campsite 700 m derfra. Her er helt fantastisk.  Udsigten endu bedre til begge dele, skyggefuldt. Das og koldt brusebad. De kommer med vand. Der er en opholdsstue, mulighed for spisning og en bar. Desværre ingen el, så varme øl, men fantastisk alligevel. Og bilen bliver vasket her hvor vi er. Det er luksus. I morgen har vi arrangeret en vandretur op til vandfaldene kl. 7.00, så der ikke bliver for varmt. Vi regner med ca. 3 timer. I dag afslapning og prøve at finde en internet-mulighed.

5.2.-7.2 (til lykke Karina 6.2)

Efter atter en regnfuld aften/nat i Nairobi (Duncan mener det kun er når jeg er der) fik vi indkøbt brød, kød og mælk til de næste 4 dage. Så til Lake Magadi en stor ”sodium” sø hvor de virkelig udvinder naturen med fabrikker og opbygget en lille by. Der er også varmekilder, som vi ville besøge og campere ved floden.

Vi vidste vi skulle via fabrikken, men blev vist til den anden side: kun ÉN campingplads!! Vi fandt senere ud af at der var for meget vand, så vi ikke kunne komme til floden, men det fortalte de selvfølgelig ikke. Vi kørte til en gate hvor vi som turister skulle betale for at komme ind!!! Der var 12 km til campingpladsen. En landrover kom drønende forbi – og heldigvis, for vi kunne følge den tværs over udtørret sø, gennem vand og andet godt, som vi nok ikke selv havde turde. OG man skal passe på.

Det var åbenbart hjælp til en turist som var kørt uhjælpelig fast på den anden side af vandet. En gut kom vadende fra bilen gennem ”dynd og vand” op til livet for at spørge om det var os der skulle campere!!! Tjaaa det var det jo, men vi skulle ikke nyde noget af at køre over vandet eller for den sags skyld udenom, hvad vil ske længere fremme. Så efter en tid vendte vi om og kørte tilbage. Vi følte os lidt dårlige, men vi kunne slet ikke hjælpe den stakkel der var strandet, han var gravet for dybt ned i dyndet, men ”gutten” mente også det skulle de nok klare, lad os håbe det.

Så vi drønede tilbage og kom til vores tidligere plads ved Ologorsaille museum, her er utrolig stille og roligt, herligt. Selv torden og lyn - hvor vi stod op og satte os i bilen, da vores telt er det højeste punkt – kan ikke afskrække os. Heller ikke de mange fluer og forbandede insekter så snart vi tænder lys. Hundrede vis af dem og nogle af dem meget store og hårde. Så nu har vi sat myggenet op hvis det ikke blæser væk, tihi.

Lørdag morgen kom de og fyldte vand op i baljen i bruseren, så vi kan få bad. Vi har dog fyldt vores brusebadspose og haft den i solen i dag, så det var varmt bad, herligt. Gad vide om vi kan klare al den afslapning.

1-4 Februar 2010

camping_mombassa
Camping i Mombassa

1.2-3.2

Mandag formiddag tog vi til Diana Beach for at handle, købe telefon-kort, komme på nettet og ikke mindst oplade bilens batteri. Noget lykkedes bedre end andet, men pyt. Lis har sendt mail at Lise og Jesper (Lesotho-venner) er i Mombassa på ferie, så vi sendte en e-mail til dem, men vi skal nu videre til Nairobi tirsdag hvis vi skal besøge Joe og Janet på ”farmen” i Nakuru. Kom i tanker om jeg kan finde Lises mobil-nr. på adresselisten, så vi sendte en SMS til dem. JUBII de er i nordlige Mombassa, dejligt de ringede hurtigt tilbage, så planerne blev hurtig ændret. Tirsdag kørte vi op til deres hotel Nyali Beach International hotel, hvor de var så flinke at bestille et værelse til os. Første bad var vand og håndklæder sorte. Næste gang en tur i badekarret, varmt vand og sæbe!! så var vandet kun gråt, så vi er p.t. nysselige!!!

En rigtig dejlig dag med snak, hygge og god mad, svært at sige farvel, en rigtig dejlig oplevelse, som stadig virker urealistisk. Fik vendt situationerne derhjemme, fortalt  lidt af vore oplevelser, fik nogle oplysninger til vores videre færd, sludret om alt muligt, ja ”vore batterier” blev lige ladet op, og hvem ved måske mødes vi igen her i Afrika, her er tingene helt uberegnelig. Nu vil vi tage det roligt til Nairobi, igen stoppe ved Hunters Lodge som i julen. Få købt en mus, 1 termoflaske (den virker pludselig ikke mere, og det er et SAVN – øv) og se om vores forrude kan repareres, vi har fået et stenslag i dag + så en bytur er på programmet!! Vi kører lige til Jungle Junction for 4. Gang. Håber vi kan få vores E-mail til at virke der, de har en god trådløs forbindelse, som vi vil benytte os af.

4.2.

Da vi kom til vores overnatningssted i går, var der fuld belagt – telte til over 50 soldater. ØØØhh det var jeg ikke så stolt ved, men vi kunne finde en lille plads ved siden af, 10 m. fra terrassen på nogle af værelserne, dem havde de også lejet, og havde telte på terrassen!!!! MEN heldigvis var der kun 6-7 stykker resten ville komme i dag, så pyha. Vi var ok.

Kørte til Nairobi, forsøgte at komme gennem den håbløse trafik, som de HÅBLØSE politi dirigerer gennem rundkørsler og trafiklys, så alle er ”snot-forvirrede”. Sender biler igennem fra en retning og stiller sig så og kigger og glemmer de næste 10 min. at der skal ændres så andre kan køre, jo ren forvirring. Efter 40 min og 3 rundkørsler fandt vi en P-plads med fuld kaos. Fandt en plads, men skulle aflevere nøglerne, så de kunne flytte bilerne, da man bare parkerede bag hinanden. DEN gik ikke, så vi kørte igen, fandt heldigvis en anden P-plads. Var nu sultne og tørstige, så godt der var en mexicansk cafe (fuldstændig som den vi spiste is på i Mexico Hanne) hvor vi kunne afhjælpe dette.

Fandt både mus og termokande, men dette havde taget al energi, så vi så ikke mere af Nairobi, kørte bare til vores ”camping-plads”. Her er rigtig mange og næsten alle tyskere, men en dejlig velkomst med et stort grin: Nå er I tilbage igen, tihi!!

Så: En tur til Lake Magadi og så besøg i Nakuru OG så er det Uganda!! (vores plan indtil videre, lad os nu se!!!)

 

30.-31.1

Fik dejlig morgenmad, efterlod vores medbragte tøj til børnene, det har vi nu haft med i 5 måneder så dejligt det er et sted, tøjet kan bruges!! Og så slap John endelig af med den kuffert, tihi. Vi forsøgte at finde en internet-cafe i Malindi, men der var ingen i byen der havde forbindelse. (jeg brugte alt de shillings vi havde på computeren aftenen før, sorry).

Vi kørte atter sydpå, stoppede et par steder for at høre om vi kunne bo ved stranden, men nej, så endnu engang gennem hele Mombassa i myldretiden og tilbage til Twigi Beach til vores ”gamle” plads under træet. Hunden Bella kom løbende os i møde, så vi følte os hjemme igen! Kort tid efter kom ”frugtmanden” susende så vi kunne købe ny frugt, for han kommer ikke søndag. Ellen og Mick var her stadig, så hyggeligt. Vi sprang straks i bølgerne i det blå hav her var masser af bølger og højvande. Læser, spiser, drikker, sludrer, læser, går en tur (hunden følger altid med), jager aber væk, tager en dag mere, men så må vi vist også tage os sammen!!! 

25-29 Januar 2010

29.1. Svært at forlade denne lækre kyst, men John har hørt meget om 125 km nordpå af kysten til byen Malindi, hvor her skulle være rigtig dejligt. Så frem med GPS og af sted, vi fandt på supermarked og vejen nordpå. Ikke særlig spændene men bare vent til vi var på en endnu bedre strand, der var 2 campingpladser og masser af lodger, så alt ok.

DOG den ene campingplads silver Beach havde ikke været der i mange år, den næste inde midt i byen var fuld af høns. Så var der n 3. Ca. 10 km ude af byen. Den prøvede vi!! Efter at have kørt gennem de få huse der var, - kunne lige kante os forbi hushjørnerne – kom vi af noget der IKKE mindede om en vej. Endelig kom vi til et helt lukket sted med en masse børn der løb bagefter bilen. Da vi vendte rundt for at køre tilbage opdagede vi at de hang fast bagpå bilen. Vi skældte ud, men var også bange for hvad der kunne ske, for de blev bare ved.

Nu var det atter sent, så vi måtte bare finde en lodge. Kørte ind og så pludselig der stod værelser, det er et hus, som tilhører Bolessed Generation Children¨s centre, som er ledet af en hollænder. Her er kun os, så vi har hele huset og bilen holder herinde. Det har været problemet et par steder, at vi ikke kunne få bilen med hen til evt. hytte, så det kan vi ikke, men her er perfekte, vi kan se havet, men ikke tæt på, øv, øv. Spiste pizza og blæksprutter på en italiensk reataurant Karen Blixen (alt her i ferie-byen er italiensk). Mon ikke vi skal tilbage til stranden i morgen???

25.1-28.1 (Til Lykke den 26. Birgit L.)

Vi er stadig på stranden og nyder det rigtig meget. Er dog flyttet ind under et andet træ, da palmeblade faldt ned foran bilen, og de er tunge, og hvad med kokusnødderne?? En klog beslutning har det vist sig!!

2 Nygifte hollænder Erik og Boukje kom næste dag. Dem hygger vi os med. Hver morgen kommer de lokale med frisk frugt, grønsager og fisk, så vi køber friske rejer og andet fisk som vi laver og spiser i fællesskab (Erik elsker at lave mad), og hygger os ved Johns bål på stranden. Vandet lunt og dejligt men desværre ikke dybt nok til rigtig at svømme i, da det er over et koralrev, men spændende at se og gå ud og inspicere ved lavvande. Hele tiden noget nyt at kigge på.

Et hold tyskere samt et hold englændere som vi har mødt tidligere er også kommet, så snakken går. Ingen forbindelse til telefon eller net eller strøm, så vi må starte bilen ½ time de sidste 2 dage for at have strøm til køleskabet, ØLLENE skal jo holdes kolde!!! Nej det er nu mest for at have kold vand og holde pålæg med m.m. kølig. Vi kan jo ikke bare leve af rejer eller???

 

23-24.1 (til lykke Jette)

GPS-historie

Tidligt op, så vi kan komme af sted til Mombassa. Satte GPS-en til at køre til Mombasse, nu skal den prøves, jubii!

Efter 2 min sagde jeg (iflg. John) de berømte ord: ”det kan jeg ikke forstå, den vej skal vi da ikke” Vi kørte ud på NGONG Road og jeg prøvede lige at finde adressen igen (det er da en ret stor by!!!). Jeg troede john kunne huske vejen, men da jeg kiggede op efter et par minutter, øv, nå pyt vi følger GPS. Den viste stadig mod nord, og Mombassa ligger altså sydøst. Nå vi blev enige om der er nok en ringvej. Dog undrede det mig der var over 600 km, jeg havde hørt det var under 500 km. John blev efterhånden træt af at høre mig sige, det ER unerligt dette. (jeg genkendte vejen til Meru, som er nordpå.

Da vi efter 1 time var ude af Nairobi og den kaotiske trafik stoppede John for at se hvad jeg brokkede mig over!! Hurtigt kunne vi konstatere det var den forkerte vej!! GPS –en var sat til at undgå ” 2-sporet hovedveje”, hvor man kunne dreje rundt i midten og køre tilbage i den anden vejbane (som i Mexico)!!!!! Velkommen tilbage!!!

Skulle vi køre tilbage eller tage den vej den foreslog? Desværre tog vi det sidste. Noget af det en rigtig flot ve, kun de sidste 76 km var slemme inden hovedvejen til Mombassa, MEN der var INGEN trafik, og den er slem på hovedvejen, så noget godt var det. Desværre ikke et specielt spændende område. Men efter 10 timers kørsel nåede vi campingpladsen Red Elefant, der ligger ud til hegnet til Tsavo East nationalpark. Her så vi straks 2 kæmpestore elefanter inde i parken, men vi ville gerne have ankommet 3 timer før!! Pyt det var ok. Desuden havde vi vagtmand på, og det kalder jeg en vagtmand!! Ved. 20-tiden anbragte han sig på en stol ca. 10 m bagved bilen med lommelygte og bue og pil!!! Svært at finde et sted for sig selv midt om natten, men vi vidste jo hvor han sad!!

Og i dag søndag er vi på vejen til Mombasse med rigtig, rigtig mange lastbiler, er kører fra 40 km/t helt op til 80 km/t. Da der kun er et spor i hver retning, tager det altså en del tid og mange farlige overhalinger, heldigvis søndag så ikke meget andet trafik.  Vi er kommet til Tiwi beach Lodge og ligger helt nede på stranden under en flok palmetræer, jo det kan vi lige holde til. Nu er det ferie!!

OG sidste dag med vores telefon-e-mail, og jeg sidder langt udenfor stedet for at finde sendemulighed. Så det varer lidt inden næste nyt sendes.

 

 

20.1 (til lykke Gustav) – 22.1

Så tilbage til Nairobi til Jungle Junction, næsten som at komme hjem!! Fik vasket og gjort bilen rent indvendigt, det VAR nødvendigt, men herligt at få gjort.

Torsdag var vi ude at se en center for elefant-unger, der er blevet forladt af moderen eller hun er skudt. Fantastisk projekt og rigtig sjovt at se de små fra 3 måneder til 2 år. Stort arbejde. Herefter til Garmin for at høre hvad der sker – øøøøøhh det vidste de ikke helt endnu, men den lå stadig i tolden. De ville ringe fredag, ja, ja vi troede ikke på det. Herefter ud for at hente indleveret stol med 2 års garanti!! som er helt revnet. Den var bare lavet perfekt + 2 nye sæder til vores klapstole, så de er ok igen, herligt.

I dag fredag ventede vi spændte på om vi fik vores GPS. JUBIIIII det fik vi. Dog skulle vi lige betale 550 kr. for at få den udleveret!! OG alt software med kort samt vores Afrika tracks som vi har købt og bruger hele tiden virker også, så vi fik en kæmpe gin og tonic!!! Har spist her på pladsen i aften, grill-mad med lækker tilbehør, bål, olielamper ja ren hygge, herligt.

GPS- dramaet over efter 7 uger, HERLIGT

I morgen tidlig drager vi til Mombassa på badeferie nogle dage.

 

18-19 januar 2010

GLEMT: Jeg glemte at fortælle at lørdag på vej til Victoriasøen tæt ved Rusinga-øen var vejen pludselig spærret af en masse kreaturer, geder og mennesker der slog omkring sig med grene og sang/råbte. Der var også 4 biler foran os med røde bånd hængende fra sidespejlene. Lidt nervøse spurgte vi hvad der foregik. Det var en begravelse!! Og nu fulgte de ham hjem til hans by (efter 4 km stod folk stadig ved vejsiden og ventede på flokken!!!) Efter ca. et kvarter vinkede chaufføren i bilen foran os op på siden og sagde vi skulle køre frem mod mængden. Som chauffør var jeg lidt betænkelig, men ok. En Landcruiser bagved os kørte pludselig utålmodig ud i marken hvor folk og kreaturer stod. Så skal jeg love for der skete noget. Folk var meget ophidset og slog med grenene på bilen. Pyha men han kom da videre. Vi holdt os stille bagved flokken smilende som aldrig før, hilste alle vegne, men rullede så vinduerne op. En gut bad os køre fremad og fik folk til side så vi kunne komme videre. En oplevelse rigere + grene og fingre på ruder og bilen. Vores kære sikkerhedsmand på øen fortalte, at havde vi tvunget os igennem kan mængden blive så ophidset så de ødelægger bilen. Men det er jo også manglende respekt, som vi heller ikke bryder os om derhjemme!!!

Mandag 18.1 – 19.1

Lidt regn men en dejlig morgen. Hurtigt færdig og en tur rundt i parken. Besøgte den specielle campsite der kostede 7.000 tsch (kr. 500 p.p., vi betalte kr. 80 p.p. MED udsigt) Mørk og fyldt med myg, MEN der var et brusebad!! Buskadset var meget tæt, så vi kørte tilbage til den gate hvor vi kom ind og så igen en masse giraffer, impalaer m.v. Især optog 2 ”crown craine” (store langbenede fugle) os meget, en hel opvisning for os.

Vi tog den anbefalede vej via Masai Mara til Nairobi. HOLD da fast hvor vi igen kom ud for prøvelser. Men vi forventede at kunne campere i nærheden af Masai Mara, normalt er der mange campingpladser. Nåede først til gaten ved 18-tiden. Campingplads var på en åben mark og tunge, mørke skyer hang over os, så vi kørte lidt videre med håb om en bedre overdækket plads. Men så kom regndråberne, så vi tog den nærmeste afkørsel med camping, hvilket viste sig at være en teltcamping,  OG ikke vores telt men deres. Og godt vi tog det, for det lynede og tordnede, og mens vi spiste kom en kæmpebyge (det havde ikke været så sjovt på en åben mark!!)

Så her sidder vi i luksustelt (nogle Lesotho-jyder ved hvad vi mener) med kæmpeseng, strøm fra solceller, eget toilet og bad (de kommer med varmt vand når vi ønsker det) og ikke mindst en fantastisk udsigt over Masai Mara. Desuden har vi hærmyrer på stien lidt herfra!! Det er med fuld kost, så vi nyder det hele her tirsdag formiddag og efter frokost vil vi tage et nap på en dårlig, opkørt vej igen mod Narok og Nairobi, så må vi se hvor langt vi når i dag. Men dette skal nydes!!

Efter en dejlig frokost kørte vi mod Narok - igen på møgvej. Før byen kom en kæmpebyge med hagl så vi intet kunne se, heldigvis var vi kommet på asfaltvej, for det sidste stykke jordvej var som at køre i sæbe efter regnen. Nu en fantastisk flot vej mod Nairobi, men vi havde stadig ikke set en campingplads, lodge eller lignende. Ved 18.45 tiden var vi sikre på vi havde taget den forkert afkørsel, for vi burde være på hovedvejen ind til Nairobi, hvor vi så atter kunne campere i Jungle Junction.

Som altid kommer der en løsning. Vi så lys og en pæn bygning - et hotel. Spurgte hvor vi var. På rette vej!! Jubii, men lidt sent så vi spurgte om han havde værelse og om bilen kunne komme i sikkerhed, selvfølgelig. Parkerede bilen i en lukket gård lige uden for vores dør, hvor nemt kan det være!! Værelse med bad, een pære i loftet og et tv uden tale, men fantastisk heldigt.

 

 

15.1.- 17.1

Vi så flodhestene komme op på land ved 17 tiden i aftes. En dejlig aften med et par fra Berlin - Harald og ?, som vi mødte da vi kiggede på flodhestene. Vi fik en øl med dem på lodgen, hvor de boede, så Johns omhyggelig anlagte bål blev slet ikke tændt.

I morges gik vi ned til flodbredden, men stoppede nogle meter før, for vi fik hurtigt øje på nogle STORE krokodiller, der lå på land!! Men vi var jo blevet advaret. Flodhestene var kommet i vandet.

Vi blev enige om at vi kørte videre. Joe havde vist os en rute, som vi tog, og den var meget flot, men også en hård køretur. Dårlig veje: op, ned og op igen af bjergene. Den sidste bjergkam troede vi aldrig vi kom over, der blev ved at være træer højere oppe. Helt utrolig her i 3000 m højde gror buske, træer og blomster rigtig godt. Her bor mange mennesker og de har mange dyr samt dyrker markerne.

Vi skulle finde en campingplads i Kakamega skoven. Vi kørte de sidste 50 km af en asfaltvej der havde huller som krater, så det var næsten umuligt. Til sidst spurgte vi om vej (spørg altid en minibus-chauffør) Ihærdigt kørte bussen foran og viste os hvor vi skulle dreje. Her kom vi dog ned til et afslapningssted og de kiggede en hel del efter os i Camping-farvet tøj, langt skæg og noget beskidt. Vi var vist ikke lige deres klientel. Men det var altså heller ikke campingpladsen. Nu var kl. blevet over 18, så vi var lidt desperate. Heldigvis kunne de fortælle der var en campingplads 2 km videre. Aha så var det alligevel Udo vi ville komme til.

En mand kom springende os i møde, bare kør op på pladsen, han løb foran, så kunne vi ordne resten næste dag. 2 muligheder: bag en hytte (hvor vi senere fandt ud af der boede 3 lokale gutter, så vi kunne rigtig have været underholdning) eller under KÆMPE-store bambusbuske. Herligt med bambus så vi fik os hurtigt etableret her, men for trætte til at lave mad, så altid godt med pasta eller et stykke brød. Vi havde været på indkøb i Eldoret. Megatrætte så tidligt i seng. Vi kunne rigtig nyde de mange ildfluer, et fantastisk syn.

Ventede på at generatoren skulle slukke, så svært at sove, men herlig sang, så der var nok fest. Det viste sig næste dag, at der var bibelsamling ved siden af og mange boede i de værelser man kunne leje på pladsen. De havde også selv generatoren med, så det var ikke normalt – heldigvis. Da vi betalte næste dag fandt vi ud af det var en ”forkert” campingplads (den rigtige så vi aldrig). Sidste campist var i oktober måned!! Men der var både toilet og vand (iskoldt brusebad, men så vågner man da!!)

Vi bestemte os for at køre ud til Victoriasøen til Rusinga Island, hvortil der er en dæmning. Der var kun ca. 172 km og de 98 på hovedvej A1, så det ville være en lille tur. Vi kørt ca. 10.30 nonstop. A1 blev en slalomtur omkring de store huller, så endelig en strækning med helt ny vej, jubii, men 5 km længere fremme vejarbejde og  ud på jordvej ved siden af (efter regnen er der store huller). De sidste ca. 38 km tog ca. 4 timer, som en lokal mand sagde: den vej er Hell!! Det var det værste vi har været på og på kortet vises en god grusvej!! Endelig ved 19-tiden lige før mørket kom vi til en lodge + campingafdeling, som vi har læst om og da vi spurgte om vej på en tankstation, sagde han vi skulle køre derind, hans boss ejede den. - Vi mødte en lokal fyr på øen og spurgte ham hvor lodgen var: Bare kør ca 30 min til den anden side af øen, så vi spurtede af sted (han fortalte ikke at vi kunne vende bilen og køre 10 min den anden vej, men selvfølgelig vi spurgte ikke!!!!)

Endelig ankom vi til porten, John  G. ringede lige i det samme – og hvad læste jeg: kun for Kenyaner og man skal booke i forvejen!!! Her ved solnedgang var det ikke særlig opmuntrende. En sikkerhedsvagt – Robert -på den anden side var megaflink. Han ringede til vagten på lodgen, som måtte ringe til bossen (men Robert overtalte ham til at vi måtte komme ind, ellers havde jeg aftalt med ham at vi camperede udenfor lågen og benyttede vagtens toilet). Lodgen var lukket kl. 14 da der ingen gæster var (og det er lørdag). Vi kørte ind, gennem en landingsbane, gennem urtehaven og ud på en græsmark. Her var plastik omkring en bruser og delvis canvas omkring et toilet, helt fint. Der lå 6 både for enden af græsmarken, der gik ned til søen. Herligt og heldigt vi fandt et sted. Enorm mange fluer, trætte campister, så spaghetti og ketchup!!

Vi overvejede at blive en dag mere, men ikke det mest spændende sted, så vi kørte til Ruma National Park – 60 km herfra. En utrolig smuk køretur langs søen halvdelen af vejen. Inde i parken så vi Red hartebeast, impalaer, 1 Roan antilope (meget sjælden) og over 100 giraffer. Et fantastisk syn ud over sletten. Fandt campingpladsen meget tæt ved hovedindgangen, hvor vi kan se langt ud over sletten, og fyren ved lågen er meget begejstret for at få besøg, så han var ikke nemt at slippe af med, da han skulle vise os pladsen. Men vi kunne komme op og få brusebad ved gaten. Det gjorde vi. Desværre var røret brækket, så det duede ikke!! Mon han vidste det tidligere, ha ha, men vi er vist de eneste gæster i parken i dag. Men han fortalte, at vi kunne helt sikkert se leoparden med unger sent på dagen + alle de dyr der kom op til lejren for at få vand!! Vi fik vand med os tilbage, satte vores bruser op, så vi kunne bade her og jokede med ham at han skulle ikke komme på besøg. Pludselig stod en fyr med et tungt stykke træ han havde slæbt ned til vores lejr, for at vi kunne tænde bål!!! Og han skulle fortælle at dyrene desværre ikke kom i aften, de var gået til et andet vandhul!!!!!!!!!!! (jeg havde ikke fået alt tøjet af endnu).

I aften varm mad svinekoteletter og kartofler. Så var det kun gasblusset der igen ikke ville virke, det måtte lige repares. Koteletterne ved jeg ikke hvor kom fra, i hvert fald ikke fra en gris (de var frosne da jeg købte dem) og kartoflerne meget melede, sååååå Men gulerødderne gode og gin og tonic helt perfekt til den flotte solnedgang!!! Og ikke mange fluer eller myg, herligt. Skal vi videre i morgen eller????

 

11-14 januar 2010

14.1.2010.

En stormfuld aften, helt underligt, men det betød at vi ikke fik besøg af de mange små fluer, herligt.

Tidligt op og videre. Så atter de mange hotsprings, de flotte flamingoer op langs søen, en del zebraer, impalaer, mange fugle og pludselig en masse dik-dik. En fantastisk tur. Ad dårlige veje til Lake Baringo, (kørt ca. 50 km!!), hvor vi kørte ind til Roberts Camp og fik frokost. Tja efter en lille frokost endte det med vi tog en nat på dette dejlige sted. Vi ligger næsten ned til søen, hvor der er mange flodheste, de kommer op på græs om natten, så efter mørke skal man passe MEGET på og en vagt følger os ned. Lidt spænding skal vi have. Myggene ser vi jo ikke før i aften!!

Så dagen bruges til billede-redigering, læsning og førsøger at komme på nettet. Her er kun 32 grader. Men nu smutter jeg lige i swimmingpoolen i lodgen ved siden af. Vi spiser her i aften!!! Har ingen mad (den undskyldning er god at bruge).

 


Masser af Flamingo, Zebra og varmekilder 
   
Her er også mange fugle – 1 
 
 Man bliver vasket uden at tage tøjet af!                 

12-13.1 Lake Bogoria

En ansat kom på motorcykel for at finde os, da regningen for camping ikke havde været turisttakst så vi skulle betale yderligere 1½ gange mere. Jeg mente så han måtte vise os hvor vi kunne få bad, med et grin sagde han kom – og så viste han os til en anden plads, hvor vi kunne bade i udspringet af sulfor-vand, det var  46 grader!! Dejligt at få et bad i det fri, især inden andre kom forbi!!

Desuden var der udsigt over næsten hele søen, så efter vi havde kørt op og se flamingoer flyttede vi dertil (håbede også der var knap så mange små 7-døgns fluer, men nej). Der var smukt, men ingen flamingoer eller andet.  Senere kom et selskab af franske turister, så onsdag flyttede vi de 300 m tilbage til Acasia. Her kan vi se flamingoer og forhåbentlig andre dyr. Vi har dog endnu ikke set de 2 løver der er kommet vandrende ind i parken for ca. 1 uge siden.

Vi kørte nordpå langs søen og så i tusindvis af flamingoer, et fantastisk syn, kunne slet ikke få nok. Desuden en masse hotsprings. Kogende vand, der sprøjter over 1 m op i luften hele tiden, utrolig facinerende, ud over massevis af små kogende gyder, jo vi kan sagtens koge varmt vand (MEN vi gør det ikke, hele grunden bobler). Ved varmekilderne så vi selvfølgelig flamingoerne, men også mange zebraer og impalaer, var svært at løsrive sig. Men John skulle jo lige hjem og have samlet brænde til bålet. i morgen drager vi videre. Er svært at klare de små fluer, men varmen er herlig. Her kl. 16 er der 32 grader i skyggen, men tørt, og 32 flamingoer spankulerer rundt i søkanten 15 m borte.

Joe og Janet på vej hjem fra ”kontoret” med de fleste af de 9 hunde

11.1. (Til lykke Michelle) Farvel Rawhide

Svært at sige farvel til Joe og Janet, hundene og kattene (også den der bider). Men måske kigger vi ind på vej fra Nairobi til Uganda, selvom det bliver kort tid før brylluppet.

Joe viste os en alternativ rute til lake Bogoria, og det var den. Ind imellem en forfærdelig vej, noget havde været oversvømmet, men en utrolig smuk vej og når vi var i tvivl om det virkelig var vejen, spurgte vi bare dem vi evt. kom forbi, selvfølgelig ok!!!! For skiltene var forsvundet. (gad vide om de bruger dem til deres huse?). Vi fik betalt! Turistpris og det tog kun 25 min. at finde ud af hvor meget vi skulle betale (vi kunne selv se det på et skilt) og skrive en kvittering.

Vi så nogle flamingoer, så vi kørte om til en campingplads - Fig Tree – for at komme nærmere. Og det kom vi! Desuden er her ”hot springs”, så vi skulle passe på hvor vi gik. Vi troede først det var et slukket bål vi kunne se lidt væk, men det var dampen, et utroligt syn. Campingpladsen var fyldt med bavianer og kæmpetræer og INTET ANDET. 2 km tilbage af en mega smal, snoet, bakket ”4x4-vej”. Hvis vi havde mødt nogen skulle vi have bakket helt tilbage til pladsen. Men det gjorde vi ikke, jeg tror vi er de eneste her i parken. Videre mod den anbefalede plads Acasia camp. På vejen så vi flamingoer – over tusind, et FANTASTISK syn, det er vir­kelig storslået at se en hvid/lyserød klump på vandet.

Fandt pladsen. Dejlig åben og parkerede så vi kan se søen og nogle få flamingoer. 32 graders varme og lidt skygge, fantastisk. John gik rundt og fandt grene og træ til bålet til senere. Dette er bare SKØNT. Så kom 8 zebra dappende ude på en halvø i søen tæt ved os. Vildsvin og impalaer dukkede op mellem træerne og flamin­goerne kom flyvende hen over søen (de er ca. 50 foran os nu her tirsdag morgen kl. 6.30). IDYL.

Her bliver mørkt kl. 19, så efter en gin og tonic blev bålet tændt i mørkningen og jeg gjorde klar til at lave pasta med pesto eller dåsemad. Jeg havde den sidste halve time hørt en underlig ”susen”, som lød som insekter OG DET VAR DET. Vi blev invaderet af millioner af bittesmå fluer. Vi kæmpede os hent til lampen og fik den slukket, men selv ved bålet var de. Jeg fandt Louise Balles myggenet, fik det hængt op og forsøgte i mørket at lave lejr under det, men for sent de var allerede derinde, men trods alt bedre - indtil vi tændte lyset i vores hatte, så var der en sværm!! Maden blev til en avocado + et stykke brød med tun. Alt foregår i mørke. Så vi var i seng inden 20.45.

Her tirsdag morgen har jeg forsøgt at få det fleste insekter væk og pludselig er de mange fluer ikke et problem!!! Her er fuldstændig stille, kun de mange fugle-lyde og flamingoerne spankulerer rundt i vandkanten (det er selvfølgelig varmt pga. de mange hotsprings). Overskyet, 21 grader og ingen vind. Søen spejlblank. Ønsker I alle var her og oplevede dette. I stedet hygger I jer jo i jeres flotte sne og frostgrader!!

8.-10. Jan. 2010


”Vores” værelse (spejl i badeværelse) 

Kma får velkomst af 9 hunde

 Udsigt over Rawhide Farm  
 

Farvel til Jungle Junction og ud til Joe og Jeanet Mill nord for Nakuru. En flot tur med et stop med udsigt over Lake Elementeita. Fandt let derud og kom lidt tidligt. Blev mødt af 9 – ja ni hunde!!! Der alle kom gøende imod os. Pyha men Joe kaldte dem til sig og vi fik en dejlig velkomst. (Og nu holder jeg faktisk af alle hundene, da de kommer gøende hver gang vi går ned til stalden eller huset og vi går en lang tur med dem hver aften!!).

Vi blev installeret i et fantastisk dejlig hus 20 m oppe i haven fra deres eget hus. Det har været døtrenes og er nu gæstehus. De har en kæmpefarm med 160 heste og over 300 køer og kalve. Det er jersey- og holstein-malkekøer, så her er nok at se til. Husene har de selv designet og bygget og er utrolig flotte og specielt. For mig er det sjovt at se hvordan de malker 16 af gangen og har først i 1997 installeret malkemaskiner og køleanlæg, hver morgen kører de selv al mælken i transport spande til Nakuru (ca. 19 km). Samtidig får alle kattene mad og der er rigtig mange, jeg har set mindst 15. Vi har også set et par skildpadder oppe i marken. De har ca. 50 lokale til at hjælpe sig, og datteren – som p.t. er på ferie – er hende der normalt klarer hestene. De avler væddeløbsheste. Føllene bliver solgt når de er knap 2 år, så der er meget arbejde med at vedligeholde stamtavler både for heste og køer. Desværre får de ikke meget regn så de har problemer med at have foder nok.

Samtidig ligger det i fantastiske flotte omgivelser, så vi nyder virkelig at være her. De arbejder meget fra 6.00 til 19.00 med hvil midt på dagen, men har jo også ansatte til at klare resten. Men der er altid tid til en snak og en gåtur og en kop the, jo ikke englænder for ingenting!!!

I dag har de tegnet en rute for os, som lyder rigtig spændende ad småveje indtil vi skal tilbage til Nairobi for forhåbentlig at få vores GPS, så vi vil forlade dette dejlige sted. Vi er velkomne tilbage når vi skal forbi igen, meeeen deres datter skal giftes her i haven den 30.1 med 200 gæster, så det bliver vist ikke aktuelt, nu må vi se, men vi ville rigtig gerne se dem igen.

 

 5/1-7/1-2010


Vi så rigtig mange næsehorn + bøfler, rådyr 

KM ved Ækvator 


Typisk marked ved en by

 

 

 
Fodboldbane!!! Se stadium og køerne 

Bro efter regnskyl (var halveret)

Os ved Karen Blixen Museum

5.1 (Til lykke Camilla)-7.1

Pakkede fra dette dejlige sted og kørte til Nairobi, men vi så lige hvad naturen kan gøre. En halv bro var skyllet væk!! Men ingen problem vejen var ryddet.

Vi kørte ind til Garmin og håbede det bedste, Meeeen: reparatøren var der ikke lige nu, men ville komme senere, det viste sig at være næste dag, og GPS-en skal sendes til Europa, så MÅSKE om 2 uger, øv. Vi forsøgte at låne en midlertidig, nix, derimod skulle vi betale 100 US$ for at få den sendt af sted, men ”den gik ikke”, så ok de ville sende 3 på en gang. Garmin kunne så fortælle de har haft mange problemer med denne model herligt ikke. Vi møder mange med en rigtig gammel model og ingen har problemer. Men fleksibelitet og hjælpsomhed får vi ikke fra Garmin. Bagefter til Zain hvor vi har telefon og har købt 20 dages fri internet, ingen af delene virker. Det tog så kun 2 timer og et kvarter denne gang, men så virker det også. De har lige givet os noget forkert i Dar Es Salam påstår de og det er kun dem der kan give os det rigtige nu!!!!!!

Endelig gennem tæt Nairobi-trafik (og det er meget slemt) kom vi tilbage til Jungle Junction, hvor her er 8 kæmpe store ombyggede lastbiler med 2-4 personer i hver, her er helt fyldt, men ikke på den mudrede græsplæne, da de ikke må komme derind så der er vi nu!! Næsten som at komme hjem, men mangler lige hyggen der var med den sidste gruppe.

Onsdag læste og snakkede vi, især med en par tyskere der kom og skal samme vej som os!

Her torsdag har vi været ude hos Karen Blixen farmen. Det var rigtig, rigtig interessant. Hvorfor har vi mon ikke været på det danske museum?? Jeg vil i hvert fald læse nogle flere af hendes bøger OG se filmen igen - OG JEG RØRTE VED DE BUKSER ROBERT REDFORD HAVDE PÅ I FILMEN!!!! Jeg fik lov, da jeg hed Karen og kom fra Danmark, ja man må jo bruge hvad man kan!!! Bagefter var vi nede i det hus, hvor hun startede her i Kenya og få lækker frokost. Jo en god dag. Desværre meget regn mens vi spiste, så vi måtte styrte ind, men heldigvis intet her på camping-pladsen kun få km. væk.

Nu er der sket et eller andet her er helt mørkt, al strøm er væk.

I morgen kører vi od til Joe og Janet som har en farm her i Kenya, nord for Nakuru, så ser vi hvad de næste 2 uger bringer, indtil vi forhåbentlig kan få vores GPS igen.

 

30/12 til 4/1-2010

3. (Til lykke med de 50 Kenth) og 4. Jan

Herlig varme, flotte bjerge, og området bliver mere og mere grønt, blomsterne myldrer frem. John fik det meste ”busmalingen” af bilen, skruet lidt hist og her og ellers et par dage med afslapning OG varme så forkølelsen nu er forsvun­det.

Men da vi tændte bål igen søndag ”åbnede sluserne”. Helt vildt. Lige inden kom opsynsmanden spurtende ned med en nøgle så vi kunne gå ind i tørvejr i en af hytter­ne (dog åbne gitter fra 1,40 m, så kolde i blæsevejr, men tørre!!)  Flot gjort. Vi flyt­tede bilen op ved siden af hytten men selvfølgelig regnede det ind i bunden af tel­tet i de 3 min det var sammenklappet, så madrassen til tørre mandag. Men bålet gik ud, kartoflerne kolde, men vi var tørre. Det var et mudderbad hvor vi havde holdt, så vi følte os meget heldige da regnen efter ca. 1½ time stoppede og vi gik ud for at lave mad, dog på gasblusset. Nu kunne vi høre floden bruse helt vildt, lidt for mørkt til at gå ned og se den, men glade for vi ikke kørte videre. Vi fik besøg af en kat, den er her endnu!!

I dag gik vi en tur ned til floden, der var rigtig, rigtig meget vand og havde været rigtig højt oppe i går kunne vi se (blev lidt forbrændt, øv, - for første gang dog). Vi har også haft besøg af 5 danske piger der har arbejdet i Zambia med Folkekirkens Nødhjælp (de betaler selv). Det var rigtig hyggeligt. De skulle også have været til Lake Magadi, verden største sodaforsyning, men måtte vende om, (var også blevet trukket fri af vandmasserne). De kom fra området Karen i Nairobi og fortalte at der manglede ½ bro på vej herud, og at det havde regnet rigtig meget i Nairobi, især i Ngong-bjergene, derfor alt det vand her. det bliver spændende at køre tilbage i morgen!!

Her kl. 16 mandag blæser det op igen, gad vide om vi får regn igen i aften? Og lige før vi skal spise, lad os håbe regnen blæser væk. 10 min. senere har vinden lagt sig igen, så vi slipper nok.

 

2.1.

I aftes megahøj musik (og vist den samme melodi i 3 timer) fra campingpladsen lige foran vores terrasse. Kl. 23 gik jeg ned og spurgte om de ville skrue lidt ned, ingen problem. En lokal familie der rigtig hyggede sig foran et bål selvom der var koldt, her­ligt. Men bare 10 min. senere styrtregnede det, rigtig synd og vi var meget glade for vores værelse.

Sludrede med Peter og Janet ved morgenmaden og håber vi holder lidt kontakt med dem. Så vi kom først af sted kl. 10.00 Måtte lige tilbage for at finde et USB-stik, der var faldt ud af min lomme så af sted igen ved 11-tiden. Ad en rigtig flot vej gennem bjergene ind mod Nairobi, spurgte om vej til Magadi-søen – lavlandet for nu skal vi have varme!!. En lokal tegnede vejen på et stykke pap og ganske rigtig vi fandt Ngong road. Så startede regnen for alvor igen, så det var svært at finde vej, især da vi ikke så et eneste skilt, men spurgte så hver gang vi kom til et kryds.

30 km før bestemmelsesstedet var der rigtig, rigtig meget vand langs vejen OG på vejen. Den første ok, men næste ”vandovergang” stoppede vi lige, da der kom en imod os og stakåndet spurgte: hvor mange vandløb er der tilbage, - altså kun een den vej!!! Så kom en lille lastbil mens vi holdt ved vejsiden. Han gik i stå midt i overkørslen. Så vi tog en kop kaffe og overvejede situationen. En stor bus kom susende, grinede af os, råbte hej Mzungu (hvid). De måtte trække varebilen tilbage fra vandet så de kunne komme videre, motoren var røget da der kom vand ind. Nok 60 cm dybt vand, flere kom forbi – også 2 privatbiler, men stive i blikket. Vi talte med 2 fyldte landrover (6 lokale folk i hver). De orkede næsten ikke mere, så var lykkelige for der ikke var mere vand resten af vejen. Da de hørte vi skulle til flodcampingpladsen ved søen råbte de i kor, nej, nej lad være det er rigtig slemt, og I skal have en til at vise jer hvor I kører over ellers ender I i floden. Så vi bestemte hurtigt at det nok ikke var uma­gen værd at fortsætte. De 30 km kunne tage rigtig lang tid og måske for stor en risiko. Heldigvis havde vi set et skilt til en campingplads noget før (viste sig at være 10 km tilbage).

Olorgesailie Site Museum hvor der både er hytter og campingplads med kold bruser, vandtanke og et das. Her er bare storslået, kan se bjerge hele vejen rundt og en dal der strækker sig måske 100 km væk OG HER ER LUNT. (Her var en stor flok hvide Kenyaner og 2 sorte til at lave mad m.m.), men vi ikke talte med dem, de tog af sted næste morgen.  Vi fik os fluks etableret, tændt bål og oksemørbrad på grillen. Himlen var meget sort hele vejen rundt, men ikke så pessimistisk at det ville regne her. Det gjorde det også først lige da vi startede på maden. Heldigvis kunne vi flytte bordet hen under et udhæng til en hytte, så det gik, og så bare op i teltet.

 

År 2010!!!

1.1.2010

Herlig morgen – uden tømmermænd!! Vi bestemte os til at tage en overnatning mere. Jeg mente dog højsæsonen var forbi, så det blev 150 kr. billigere. Desuden fik vi lov til at flytte værelse til den anden side, hvor der er en lille veranda mod nord og udsigt til campingpladsen og søen.  Det viser sig der også er lænestole, bord m.m. Et godt bytte. Vi gik en tur ned til søen og mødte igen Peter og Janet. Vi er åbenbart de samme steder på samme tid. De har også valgt en ekstra nat her og har også flyttet værelse. Han har været i USA for at studere økonomi, kom tilbage sidste år og er nu ved at starte en finansiel forretning op. Dejligt at møde en indfødt med gode visioner.

I dag slapper vi bare af – på terassen!!!! Og i haven, solskin, dejligt.

 

31.12 NYTårsaften.

Pragtfuld morgenmad ved poolen, vi nåede lige at se Mt. Kenya. Kørte smutvejen til Nyahururu og kunne ikke tro hvad vi så: Langs vejen et stort dyrehegn og DET VAR masser af næsehorn, bøfler, zebra og en del andre vilde dyr vi kunne se. Her tilbragte vi en del tid, fantastisk, så via utrolig smukke omgivelser og håbede vi kørte den rigtige vej. Vi ville til Lake Navasha. Jeg spurgte en fyr, som viste sig at være svensker, hvilken vej vi skulle tage og han rådede os til at køre til Fish Eagle Inn ved den sydlige ende af søgen, et rigtig godt valg.

Men inden da havde vi et par grimme oplevelser. Pludselig startede regnen og det haglede helt vildt, så vi måtte stoppe væk fra vejen over ½ time, for de kører stadig – uden lys samt bare overhaler, og vi kunne INTET se. Herefter videre og endelig kom vi til hovedvejen, hvor vi skulle ned af en skrænt for at komme på vejen, meget underligt. Vente­de lige på en af de små busser og så sydpå. Ganske kort efter kom en masse biler imod os, da lastbilerne næsten ikke kan slæbe sig op ad bakkerne. De bliver aldrig repareret så de oser og har ingen trækkraft. Som regel er der også masser af overlæs. Det betyder desværre at der bliver overhalet helt uansvarligt og bilerne ligger lige op ad deres baghjul før de drejer ud. En personbil kørte ud for at være klar til overhaling, lige ind i siden på minibussen foran os, så den fik forenden fuldstændig smadret. Minibussens chauffør var hurtig og fik svinget over i modsat side. Vi fik bremset, da vi holdt afstand. John ville ud at hjælpe, men der var straks en masse lokale mennesker, som ringede og kunne hjælpe, så vi kørte videre, det er aldrig godt som turister at blive involveret!! Men alle var ude af bilerne og politiet kom allerede inden vi kom forbi. LIDT rystet.

Så kom regnen igen rigtig, rigtig meget, pyh hvor var det grimt at køre. Vejene meget fedtet, da jorden løber ud på vejbanen. Lastbilerne er slemme her og der er stort set ingen skiltning, men vi fik da drejet fra og pludselig tørvejr, herligt. Fandt Lodgen Fisheagle. Så den dejlige campingplads, men valgte et dejligt stort værelse og atter ½-pension. OG der var lige fodbold i TV: Manchester-United – Wigan, 5-0, herrrrligt.

Her er mange mennesker af alle racer, men ikke megen kontakt, snakkede dog lidt med et par Kenyaner - Peter og Janet, som jeg tidligere havde set i receptionen, da de også kom sent. En fin buffet, men John sov lige en times tid så han blev klar til at skåle kl. 24.00. Der var hængt balloner op i et par sække, dem sprang børnene, et stort selskab på campingpladsen fyrede et par raketter af, vi skålede og det var DEN NYTÅRSAFTEN. 

GODT NYTÅR alle sammen – hvad venter mon i 2010?

 

30.12 (Til lykke med de 40 år Dan)

Afgang fra mudderbadet ha ha. Vi var mindst 10 der kørte videre. De fleste til Mombassa for at fejre nytår og få lidt varme. John og Marine skulle hurtigere nordpå end resten af flokken, så de kørte også. (Vi mødte dem igen da vi var inde at handle kød og grønsager + Johns chokolade – ufattelig han ikke tager på i vægt!!!). da vi kørte derfra ad en stor hovedvej overhalede en af de åndssvage busser bare en anden og ind foran os, så han ramte venstre forende af vores bil. Han kørte bare videre!!!! Tja det lader til det kun er hans maling der er skrabet ind i vores, og hvad kan vi gøre!!! De kan nemt ende med at lade os betale for det, da vi bare kunne være blevet i Danmark!!

Så ind til Zain for at få klaret vores telefon, da oplysningerne vi havde fået ikke virkede. Her kunne de bare fortælle os, at det ikke virker når det er en Tanzaniansk telefon. Da steg temperamentet. I mandags fortalte de det var ok og vi købte for en del penge. Men efter en del snak gav de os et Kenyansk nummer til computeren, så skulle det være ok. Lad os nu se. Vi har ikke prøvet endnu, men atter gik der en ekstra time.

Så ad den hektiske vej nordpå, uha den kørsel der vises her, livsfarligt. Vi så da også et par uheld. Her i Kenya er det værste vi har oplevet. Vi kørte en utrolig smuk vej til Meru, helt ny, bare alle de kæmpestore ”bumps” 3-4 stykker både før og efter hver landsby, og der er rigtig mange. Kørte ind til hospitalet og spurgte efter Helen. De var utrolig hjælpsomme, til sidst blev vi vist ind midt i et møde om patienterne på børneafdelingen (jeg kan godt huske Helen var ansat der, da vi var på besøg i 1986). En havde arbejdet sammen med hende. Efter flere telefonsamtaler kunne ”bossen” fortælle os at hun var kommet tilbage til der hus, men nu var borte og ingen vidste hvor!! Ærgerligt, men vi takkede og de kunne så fortsætte med deres møde!!! Vi blev pænt fulgt tilbage og takket fordi vi kom!! (Hvordan mon de ville gøre i Silkeborg???).

Så blev vi enige om at køre ”rundt om” Mt. Kenya, da vi gerne ville dette senere og der var vist for koldt i Isololo. Vi søgte efter en lodge, da der var rimelig koldt – kl. var over 17.00. Kørte ind til Naro Moru River Lodge fik værelse + ½-pension. Lækkert sted, et simpelt værelse men med dejlig have ned til floden og en swimmingpool. Udsigt til Mt. Kenya (hvis der altså ikke er skyer). Så campingpladsen, den var helt fin. En drink før bufféen, så var receptionisten i telefonen, han havde desværre ikke opgivet turistpris, som var ½ gang mere. Det kunne vi ikke acceptere men så fandt vi hurtig en adresse i Nairobi!! Og alle var glade. Og vi sov fra 21 – 7.30. Er begge meget forkølet så godt med lidt ro.

 

27-28 december 2009


Camping ved Jungle Junction


Juleaften med vores julepynt – GOD JUL og GODT NYTÅR til jer alle

27-28.12

Et engelsk par Peter og Liz kom i aftes, der er noget galt med bilen. Selv i dag søndag fandt de en lokal mekaniker, der kom og reparerede hjulet i græsset, helt fantastisk. Da vi så det var ok og efter et par byger kørte vi ad ”dødsruten” til Nairobi. Heldigvis ikke alt for megen trafik. For der er utrolig mange lastbiler og alle overhaler på bakketoppe, ved fuldt optrukne streger i flere lag på en tobanet vej, tja vi kom da frem uden uheld, men jeg mener det er et mirakel.

Vi fandt Jungle Junction i vestlige Nairobi. Her kommer rigtig mange, der kører rundt  som vi gør, lige nu er her 8 biler og 2 motorcyker. De 6 biler følges ad mod London, da det er hårdt at komme frem i Nordlige Kenya til de når Europa. Motorcyklerne skal begge sydpå. Vi har valgt at skippe Ethiopien, der er mange vanskeligheder og dem der kommer nordfra synes det ikke var en god oplevelse. Så snart det er et udenlandsk køretøj er de fuldstændig omringet, og man kan kun campere på hotellers P-pladser. Det har helt overskygget den fantastiske natur og de flotte klostre m.m. Så vi vil i stedet se nogle andre dejlige steder.

Her er vi på en dejlig græsplæne, men da det er lerjord og det regner og regner ligner det en mudderpøl, så vi sejler rundt og her føles meget koldt.

Mandag tog vi håbefuldt ud til Garmin for at få dem til at se på vores GPS. Ingen var der igen før den 4.1. Så kunne vores baghjul pludselig ikke dreje rundt individuelt, ups. John lå under bilen, men kunne ikke klare det, så vi måtte finde Toyota som klarede det – ganske gratis – Vist for meget mudder og vand. Herefter ud for at finde et sted at handle, så ind til et telefon kompagni, så vi kan ringe og komme på nettet. Da vi havde ventet 15 min lød brandalarmen!! Det var et kæmpestort hus og ALLE skulle ud. Brandbil og ambulance kom farende, men jeg tror det var en prøve, for intet skete, så det tog kun godt 1 time at få det klaret. OG vores telefon virker ikke!!!!

I dag har vi taget mudderbad, nu vil jeg rigtig i bad. Vi har brugt tiden på at få billeder overført, det er heller ikke lykkedes, men vi har haft en del sol, så jubiii. I morgen kører vi nordpå mod Meru, så må vi se hvad der sker. Måske er vi der nytårsaften, hvem ved.

 

23-26 December

26.12.

Besluttede at i aften skal der være luksus!!! (vi har ikke mere frisk mad). Vi var blevet anbefalet et næsten nyt hotel lige udenfor parken af en ansat i parken.

Kørte gennem parken og så streng taget ingen dyr, ikke bare en enkelt lille elefant, dog nogle få giraffer og zebra. Men vi kunne gå op på en bakke af lava. Så krateret og blev enige om det var ok. Var også nede at se et fantastisk udspring. Vandet kommer op fra jorden gennem lavaen og er fuldstændig klar. Der stod: pas på flodheste og krokodiller, det grinede vi lidt af for i det klare vand, ha ha. Indtil vi så 4 flodheste dukke op og senere 1 lille krokodilleunge. - 5 min. senere så vi 2 kæmpe krokodiller!!! Tjaa læs skiltene. Vi kunne se fiskene helt tydeligt. De havde også lavet en form for et lille rundt hus man kunne gå ned i og se under vandet + vinduer over vandet, helt fantastisk.

Igen regn og ingen dyr, så vi kørte tidligt ud af parken med drømmen om vort lækre hotel. Øøøøh der kunne vi vist ikke liiige være. Det virkede ikke særlig lækkert og i hvert fald ingen sikkerhed for bilen, så vi kørte mod Nairobi. Så et skilt med Hunters Lodge. Her camperer vi bagved og har fået nøglen til et værelse, så vi kan benytte badeværelset (det kan de altså heller ikke leje ud, meget nedslidt). Vi har fået pomme-fritter og kylling/bøf, så vi er blevet mætte. Og her er fint at være, så må vi se hvad vi finder i Nairobi i morgen.

25.12. Tsavo Vest

Vi skulle ud af parken mod øst inden kl. 12.00 Kørte lidt rundt og så igen en del elefanter. På vej ud så vi et løvepar tæt ved vejen og en hanløve trave rundt lidt derfra. Jeg havde lovet Masai-campingpladsen at skrive et klagebrev, hvilket jeg gjorde og fik afleveret (gad vide om det kommer videre??). Herefter ville vi finde et sted inden Tsavo og overnatte nogle dage. Vi havde set der var nogle lodger. Havde ingen penge så kørte til en grænseby. Lidt morsomt idet vi skulle forbi tolden for at komme ind til byen og hæve i en automat, men ingen problem, de ønskede os glædelig jul og vi kom igennem igen. MEN der var ingen overnatnings­steder, så vi ville bare campere ved vejen. Det blev dog hurtigt ændret.

Der var en afspærring. Alle skulle have en sikkerhedsvagt med de sidste mange kilometer pga. overfald fra Masai-folket sagde de. 2 biler fra et safari-selskab holdt og ventede og fik endelig en vagt med og måtte køre. Efter 5 min. fandt man ud af, at de ikke havde flere vagter, så vi fik besked på at køre og indhente de andre. Det kunne vi selvfølgelig ikke. Og det havde atter regnet, så der var glat. Vi kunne se det så slemt ud mod nord. Da vi kom til Tsavo-floden, som vi skulle over via en beton-overgang i floden, holdt de på den anden side og ventede på os. For floden brusede af sted og var ca. 1 m dyb på midten. Vi måtte IKKE køre over råbte de. Ok vi ville vente til den sank lidt igen, forhåbentlig i løbet af et par timer, afhængig af om der kom mere regn. Samtidig råbte de: Pas på, der er en geopard bagved jer ved vejsiden. Den så vi dog ikke, den var nok forsvundet.

Der kom en safaribil mere – MED vagt!! -, så vi hyggede os en god times tid, hvor vi kunne se vandet faldt meget. Jeg lavede en kop the og kaffe til os alle, så humøret steg lidt. (de havde været ude for forsvunden bagage, aflyst fly pga. regn og en punktering, så nu var det NOK). Herefter tog jeg en stang og gik over broen mens jeg undersøgte om der var huller (far kan nok huske hvordan vi gjorde i Hololo!!!). Vandet gik mig nu kun til knæene og strømmen ikke slem, så John kørte over og så turde Safari-bilen også. Sikke en oplevelse. Vejen til parken var speciel, da der er en del er lava fra Kilimanjaro. Da vi ankom kørte vi straks til camping-pladsen, lavede julemad (stegte dåsepølser, halvrådne tomater og løg samt 3 kartofler!!). Men her er både bad og toilet, og vi fik lavet bål, så der var fest!!!

24.12. Ambroseli

Jul i sol - nix. KM var jo kommet  ­så atter regn. Alle indfødte var lykkelige og alle turister hang med næbbet. Men vi kørte lidt rundt og så en del elefanter. 24 kom gående, så vi holdt ca. 2 m før deres sti og ventede på dem, så de kom over lige foran bilen. Et elefantastisk syn!!! Igen begyndte det at regne, så vi kørte til Serena Lodge, hvor vi havde bestilt JULE-frokost. Et flot sted og en fantastisk buffet. Jeg tror vi prøvede 9 forskellige desserter + frugt. Vi sluttede af med engelsk julebudding!! Herefter kaffe på terrassen. Her fik vi lige mulighed for at tilslutte internettet og fik sludret lidt med DK, hørt om sne og frost UHA så hellere 20 grader og regnbyger! Da regnen sluttede kørte vi igen. Så ikke mange dyr, men dog en hunløve med 3 unger bag en træstamme!! Nu til den anden campingplads, som dem ved gaten havde frarådt.

Her steg temperamentet. Det var en plads, der tilhørte Masaierne, og udenfor parken, så vi skulle betale til Masaierne, selvom vi havde betalt ved gaten!! Og en fjerdel af prisen. Denne pris var ok, for her var dog et ”hul i jorden”, som blev vasket hver dag samt en bruser fra en vandtank, så det ikke var helt koldt. Åbent sted og udsigt til Kilimanjaro. Efter diskussion hvor vi fandt ud af, at det var ved gaten de havde snydt os, betalte vi selvfølgelig og nød den stjerneklare juleaften!!!

23.12. Kenya here we come

Vågnede tidlig, helt for os selv troede vi, ha ha. Vi har garanteret været ren underholdning, for ca. 200 m fra os kan vi se en bålplads fra en Masai. Kvinderne kom og hilste på og skulle lige se det mærkelige telt vi havde, megen grin og så gik de igen. Herefter kørte vi mod Kenya.

Tolden ingen problem, 1 1/4 time. John fik dog ikke udfyldt Carnet som han ønskede (og som det skal være), så der blev lidt diskussion, men selvfølgelig ville de ikke ændre det, så lad os se om det giver problem, når vi rejser ud af Kenya. Betalte i alt 50 +20 US$ for bilen, så ikke slemt. Fik hævet penge i en bank over grænsen, men aner ikke helt værdien, forventer det er ca. o,o8. Vi havde valgt straks at køre til dyreparken Ambroseli. Sikke en vej, som et vaskebræt. Men kun 50 km!!! Ved indgangen skulle vi straks indbetale på et kort for den tid vi ville være både der og i Tsavo Vest. UPS det havde vi ikke forventet og igen manglede vi penge. Her er parkerne faktisk dyrere end i Tanzania. Nå men vi tømte alle lommerne og fik skrabet sammen til 3 dage. For de fortalte at i Ambroseli var der en fantastisk campingplads med varmt brusebad og toiletter, jubi det bliver dejligt.

Men nu kom følelsesregisteret rigtigt frem de næste dage.

Her var skiltet rigtig godt. De første 20 km var vejen endnu værre, så ok grusvej med diverse huller, det kan man da forholde sig til. Vi så en del elefanter, nogle flodheste og andet. Smurte en ”klap-sammen” mad og tog den med op på en udsigts-bakke (den var høj). Her så vi en masse flodheste græsse og elefanter i vandet, underligt. Inden havde vi set en masse skeletter, her er meget tørt, de har ikke fået vand siden juli måned. MEN:

Pludselig kunne vi se en sandstorm komme (som en komplet væg kom den imod os). Vi styrtede ned og nåede lige at få kaffen ind i bilen og smækket dørene. Vi kunne INTET se, herefter regnede det bare i stride strømme. Efter en time kunne vi igen ane noget forude og en halv time senere var vejret ok. En fantastisk underlig oplevelse, men vejene var nu som sæbe. Solen skinnede pludselig igen og Kilimanjaro har vi aldrig set så flot!! Men nu var dyrene forsvundet. Så vi kørte mod vores campingplads (der skulle være 2, men ved gaten insisterede de på en bestemt, da der var ALT selv overdækket køkken!!! Så en del dyr længere frem­me og kom til pladsen (hvor vi skulle have brugt en båd for at komme frem til), ved 18.15 tiden, lige før solnedgang.

Vi troede ikke vore egne øjne. Selvfølgelig et pløre uden lige, men ok. ­ Her var et blikskur med et hul i jorden, som ikke alle havde ramt og en knækket stang, der skulle være bruser!!! Vi vendt bilen og kørte ½ km til HeadQuarters for at høre hvad f….. dette var – jeg havde pludselig fået nok. Vi havde atter betalt 50$ og fået fortalt der var ALT. Alle sagde sorry, men nu blev jeg stående. Efter 3 kvarter åbnede de et hus for os, hvor vi kunne benytte badeværelset og campere ude på P-pladsen , men kun denne nat, da det selvfølgelig var lejet ud i julen. Helt fint og lige ud til Kilimanjaro, som var helt synlig næste morgen.

 

21 til 22 december.

22.12 Farvel Tanzania

Tidlig op, for nu håber vi at se nogle dyr, så kun 2 giraffer og 10 Impalaer i går. Og vi kørte endda ud til en sø gennem sumpen (det blev dog for højt og blødt så vi valgte at vende om)

Startede med at se en død elefant, underligt at se den ligge på knæ. Kørte et laaang stykke uden at se noget. Så så vi en masse storke, måske 500 John mener over 1000, hvorfor mon der var så mange der? (ikke sært afrikanerne har mange børn!!!). Men vi var bange for at falde i søvn, er blevet bidt utallige gange af tsetsefluer (så sovesyge er på vej!!!) og andet så vi er nødt til at rulle vinduerne op, det har vi aldrig prøvet før, smadder irriterende småskidt.

Endelig så vi en flok elefanter, men de opførte sig lidt mærkeligt. Det var fordi der var en geopard med 3 store unger, helt fantastisk. Pludselig bevægede de sig over savannen ned over vejen til floden (meget lidt vand). De var meget tæt på os, et fantastisk syn!! Det glemmer vi aldrig. Vi betragtede dem i ca 1½ time da vi kunne se hun ville jage en ”Oribi” der stod ned i floddalen. Pludselig lød en stemme ved siden af os: ser I noget? De havde set det danske flag bag på bilen. Vi fortalte der var geoparder og de ventede så for at se om hun ville jage ( hun jagede men fangede den ikke). Videre så vi flere hundrede elefanter. Vi har aldrig set så mange på én gang, de var overalt, et slaraffenland for mig. Senere så vi rigtig mange bade og boltre sig i 4 forskellige vandhuller tæt ved hinanden. Det var meget svært at løsrive sig. Men vi kørte ind for at få en forfriskning på en lodge inden vi skulle være ude kl. 16. Her kunne vi også se masser af storke, elefanter, impalaer m.v. Men vi havde jo en tidsbegrænsning så vi måtte videre.

Herefter tilbage til Arusha, vi vil køre til Kenya i morgen den 23. Forventede at finde en campingplads ell. lignende på vejen, men, men, men – nix. Så nu sidder vi midt på en mark (Savanna) ved ???? ja det aner vi ikke. Men sikke en solnedgang, flot stjernehimmel med halvmåne, meget stille, kan dog høre støjen fra vejen, da det er op ad en bakke. Kan se Mount Meru og de andre bjerge her omkring lige før det blev mørkt, ja det er fantastisk. Har både vand og diesel og masser af pasta (ikke risengrød). Og en skovl har vi også. Men her er køligt og blæser så vi må have træningsdragt på selvom det viser 29 grader – og ingen sne. Her nyder vi det.

 

21.12. DVTC m.m. En dag vi har set frem til.

Fik set Kilimanjaro igen, betalt og fik en invitation til at holde jul hos dem på centret den 24 og 25. Flot, flot. Vi har faktisk rigtig meget lyst til det, men lad os nu se hvad dagene bringer.

Kørte til DVTC, som nu heddet Trainingscenter development - TCDC, hvor hele vores Afrika-eventyr begyndte i april 1983. Der står stadig MS, men der kommer ikke flere danske frivillige derned fra MS, som jo også hedder noget andet nu og nærmest er nedlagt (i hvert fald som vi kender det). Men det var herligt at se. Kunne genkende en masse, men det er blevet rigtig flot. Alle værelser har eget bad, så ingen fælles bad og toilet på lange rækker, hvor mænd og kvinder stod sammen, samtidig med tandbørstningen kunne man høre toiletterne bagved OG alle havde diarre - jo det var specielt.

De var ved at ombygge og udvide spisesalen, ellers lignede den fuldstændig sig selv. De har rigtig mange storke, det var de nu ikke så begejstret for. Man kunne ikke se Kilimanjaro og Mount Meru fra ”Mount Denmark” mere, synd, men de vil nødig fælde træerne. Vi talte med den nye administrator Hans, han var vældig begejstret og en herlig gut. Jo en dejlig og positiv oplevelse selvom der var ferie, så kun få ansatte var på stedet.

Herefter gennem Arusha – pyha det var hårdt. Fandt et godt supermarked hvor vi fik handlet meget vi ikke anede vi manglede. Mødte igen Hans fra DVTC samt hans kone, så vi fik en lille sludder. Så mod næste mål: Dyreparken Tarangire. 1½ times kørsel gennem et helt andet landskab, meget fladt med mange geder og køer og INGEN græs. Det var et Masai-område. Skulle igen betale en formue for at komme ind i parken. Her kunne vi pludselig kun betale med Visa, men nu havde vi hen­tet penge i banken, så det nægtede vi – og kom så ind ved at betale Shilling alligevel, godt kr. 800 for 24 timer, og her var toilet og 1 bruser med lidt vand på cam­pingpladsen!!! (at vi så slog os ned et andet sted uden noget som helst, det hedder en speciel campingplads og koster det dobbelte!!!! Spørg ikke hvorfor. Vi sov unde en kæmpe baobab – Anette og Ole fik lige en ekstra tanke. Der var et hollandsk par da vi kom, de sov på den anden side – og vi kunne ikke se hinan­den!!

 

18-20 december 2009

Lørdag. 19.12.-20.12

Stod op sammen med solen ca. 5.45, pakkede vores ting. Ingen bad da der nu er vand, men ingen strøm.

Vi havde bestilt en guide til at føre os til et vandfald samt bestilt lokal aftensmad hos vores værtinde, men orkede ikke at høre på hunden mere, som vi fortalte hende. Hun ville meget gerne at vi kom tilbage senere. Men som den ”brovtne” sagde: fint men hunden er den samme, så den vil stadig gø.  - Jeg tror dog det er bedre at lukke den ud og lære os at kende, så den ikke ”æder” os når vi skal ind på toilet om natten.

Vi kørte den fantastiske flotte tur tilbage til hovedvejen, en god vej, men det tager ca. 1½ time. Så mod Arusha. Vi stoppede for at få frokost, meeen det er ikke så nemt. Her er meget varmt. Når vi ser et træ ved vejen er der 2-10 afrikaner under det. Når der ingen mennesker er er der heller ingen træer, så udsigt, glem alt om det, bare stop og en hurtig ”klap-sammen” (lyder det ikke foruroligende Grethe og Verner?).  Lige før Moshi fandt vi Honey-badger lodge/camping, som vi var blevet anbefalet, dog skulle vi tage porten til højre!!! Det lød mærkeligt da der står camping på den anden. Men et klogt råd viste det sig. Campingpladsen er især til store grup­per. Her ved den anden port er flotte plæner, blomsterhave og utrolig service. Vi campere lige ved siden af huset på græs og op til toiletterne/badet. 2 store skilpadder bød os velkommen, så dem må vi huske at passe på når vi kører. Håber på at skyerne er væk i morgen tidlig så vi kan se Kilimanjaro fra teltet!!!

En mega hjælpsom tanzanianer Jemo klarer alt for os. Vi lavede os en kop kaffe, satte stole og bordet samt gasblus op og kørte så ind til Moshi. Her fik vi fyldt vores ene gasflaske op (til Mzungu-pris – vi hvide turister betaler  ofte det dobbelte), fik købt kartofler til vores oksemørbrad og fik en shanty på lokalbar på hjemvejen. Det er altid en oplevelse. Det regnede, men selvfølgelig havde Jemo lige sat alle vores ting op på en af de mange overdækkede terasser og bar dem skyndsomt ned igen da vi kom tilbage!!! Her er 2 vagtmand og en hund til at passe på os i nat, og her er kun John og mig!!!! Tja hvad får man ikke for 10 US$???

Søndag. Rigtig afslapning! Læse, vaske tøj, se lidt på omgivelserne.

Vågnede og fluks op for at se – jepper Kilimanjaro!! Så vi nød bjerget mens vi spiste morgenmad. Dog ikke meget sne på det, men det var der. Her er meget stille og svært at forstå I har sne i Danmark når vi har 32 grader. Vi har haft besøg et par gange af den store skilpadde.

18.12. Til lykke med bryllupsdagen mor og far

Fik i aftes læst alle de dejlige mail vi har fået og talt med John, Lene, Rikke, mor og far.

Her til morgen inviterede vi vores vært på en kop kaffe ude på marken, rigtig hyggeligt. Imens slæbte 4 mænd vand op fra floden til en beholder, så vi atter kunne få vand. Det var løbet tør i aftes. (I kan selv regne ud hvor flot brunt vandet er!!! – Brugte det til vores første kop kaffe, den blev meget mørk, tihi).

Tog traveskoene på og ”klatrede” nærmest op på bakketoppen for at se udsigten, der er nok 500 m op. Der var en meget, meget lille sti gennem grønsagerne som vi kunne følge det første stykke, så jeg tegnede pile efterhånden som vi gik, det blev vi glad for på tilbagevejen!!! Vi endte oppe i en lille landsby MEGET højt oppe. Her fulgte alle børnene efter os, der blev bare flere og flere, (jeg tænkte på ham med fløjten), og bare de kunne få lov at røre vores bare arme var de glade. Det er altså en underlig fornemmelse, men jeg hedder vel ikke Margrethe for ingenting!!!! Nej det er meget sjovt, men bliver faktisk lidt anstrengende. Og selvfølgelig skulle de lige begynde: giv me money (penge), øv. Men en ældre herre bød os på hjemmelavet øl. Jeg ville gerne, men turde ikke drikke af samme glas som ham, så jeg viste bare at jeg så blev ør i hovedet, han grinte kun. Men de var meget flinke og interesserede, ærgerligt man ikke kan swahili og tale med dem. Da vi gik kom tiggeriet selvfølgelig fra nogle kvinder og børn. MEN en fantastisk sjov og god tur på godt 3 timer. Udsigten kan ikke beskrives. Jeg skal forsøge at sende nogle billeder til hjemmesiden!!!

Jeg fik talt med en møbelsnedker, som havde haft en dansker som læremester, hans arbejde var flot. Det kom en af indehaverne (en stor, brovten schweizer, som bare kan alt) og fortalte en masse om, men han har også en masse ideer til området og vil have det lavet perfekt, hvilket ses. Desuden blev der ryddet op i bilen og så forsøgt at få GPS’en til at virke ved at downloade en hjemmeside – nix!!!

I morges blev vi vækket kl. 6 af en hund der gøede og peb, og i løbet af dagen havde vi også hørt den og fundet ud a, atf den var låst inde i et lille hus lidt fra os. Stakkels den, men alligevel skideirriterende.  MEN hele næste nat var den i gang. Vi har max sovet 3-4 timer med masser af afbrydelser, ingen tog sig af det!!

 

 

11-17 december.

17.12.

Her torsdag morgen vågnede vi til en fantastisk udsigt og 17 grader!!! NU FRYSER VI!!! Ha, ha, men her kl. 10 er der fuldstændig overskyet og 27  grader. Men vi prøver at finde en anden campingplads i dag, vil dog gerne lige have skyerne væk først, så vi kan se udsigten.

Ved 11-tiden klarede det op og vi gik op til View-pointen, helt fantastisk, storslået. Vi kunne også gå ned og ind under klippen vi sad på, der var en hule, hvor man i slavetiden havde gemt sig. Jo her er utrolig flot. En ung gut kom selvfølgelig og tilbød mange traveture. Han havde tidligere vist os en flot kæmeleon og hvordan den skifter farve når den f.eks blev gemt i en sort T-shirt.

Vi fik en shandy og en sandwich på lodgen og kørte så videre ad de flotte veje. Dog ikke særlig langt, da vi gerne vil blive i området. Så et skilt til Swiss farm cottage og besluttede at køre den ene km derop. Måske kunne vi campere eller spørge hvor der var en campingplads. MEN her føler vi os hjemme. Det minder lidt om Østrig/Schweiz. Hun er tanzanianer og var gift med en Schweizer, som desværre er død, men han må have følt sig hjemme her. Mere kan ses på www.swiss-farm-mkuzi.ch (så kan I se hvor vi befinder os). Hun er utrolig sød.

Vi fik lov at køre om bag marken og campere. Så kan vi gå ind gennem et værelse til badeværelse samt benytte et flot overdækket opholdsrum. Her sidder jeg nu - kl. 21 - og lyset er lavet så insekterne finder vej til de udvendige lys. Så vi er fri for insekter, jubiiii. Så pyt at der kun er 17 grader og vi sidder i træningsdragter og småfryser, nattesøvnen bliver bedre OG LÆNGERE!!! Vi bliver her sikkert nogle dage.

 

16.12. farvel Dar

Nu må vi på farten igen, er lidt rastløse, alt det varme hav, palmer, hvid strand er blevet for meget!!!! man sveder jo når der er mellem 28-38 grader og høj luft­fugtighed, tihi. Lederen fra ”Overland-trucken” fortalte der var flot på vejen mod Arusha op i højlandet via Lusotho, og der er campingpladser.

 Via færgen, handle i Dar i kæmpesupermarked, så vi købte og købte, og så nordpå. Ud af byen – vi  så for sent afkørslen til hovedvejen, men pyt vi tog ”tværs over” via Bagamoyo. DET VAR EN FEJL!! De første 60 km skulle vi igennem en masse landsbyer, hvor man må køre mellem 30 og 50 km/t og der er ca. 8-10 ”humps” ved hver by, og de er voldsomme høje. De næste 66 km var på grusveje med kæmpehuller, det var hårdt, godt der kom lidt regn ind imellem.

Nåede først til afkørslen til Lusotho ved 17-tiden (her bliver mørkt kl. 19), men pyt vi skulle bare lige finde campingpladsen, og vi vidste der var asfaltvej!! Nu snoede vi os op, op, op. Utrolig flot. En bus var forulykket undervejs i et sving, men heldigvis kørt ind i et træ i stedet for ned ad skrænten. Men vi kørte og kørte og fik slet ikke tid til at se alt det flotte. Endelig et skilt, nu kun 6 km til en campingplads ad en grusvej, men pyha sikke en vej!!! Her var vi først lidt i 19 og et par lokale gutter viste os pladsen: ca 5 m bred ned til en skrænt med en uovertruffen udsigt. LOKUM op ad en skrænt og en slags bruser bag gardin, hvor de selv boede!!!! Vi takkede nejview

 Vi henvendte os til lodgen 20 m derfra Irente View Cliff Lodge . Her camperer vi på P-pladsen, har fået dem til at skrue en bruser på vandrøret i en i øvrigt udmærket toiletbygning, hvis de gjorde den ren og reparerede vandrøret, da vandet fosser overalt når man trækker ned i toilettet. Endelig lidt køligt!!!

14.12 – 15.12

Efter en lækker morgenmad på terassen tilbage til kaos med færge, hvor vi fik et sæde udenfor, en dejlig og flot sejltur. Tilbage til mareridtet i Dar. Her gik vi op til centret for at ringe om vores GPS, som vi via Tony og Meunni, som vi mødte på lodgen havde fået kontakt til en Garmin-ekspert, der hentede den i fredags. Han kunne dog ikke gøre noget og kom retur med den til os tirsdag (selvfølgelig havde han mistet en ledning!!). Men han prøvede, så nu må vi vente til vi kommker til Nairobi.

Tyskeren Bruno forsøgte tidligere at hjælpe os med GPS via hans computer og vores computer + hans gps, men det lykkes ikke. Nu er hans GPS gået i udu og han er meget vred, da han mener det er vores skyld! Der må være virus hos os, men det er konstateret at vi ikke har virus, heldigvis var det ham selv der prøvede. På nettet kan man læse at Garmin har haft mange proble­mer med vores model!! Men han er ”grumpy” som Tony og Meunni siger!!! Synd for ham, men nu har han sat en ny chips i hans (det kan vi ikke), og så virker den,  det er vi rigtig glade for.

Så måtte jeg ind til en optiker, da de ”lortebriller”, som er knækket 2 gange, nu er brækket i stellet, øv. Her var jeg enorm heldig. De kan ikke repareres, men han havde samme mærke og eet stel tilbage, fuldstændig som det jeg har bare auberginefarvet, så det købte jeg og de skiftede bare glassene over. Hvor heldig kan man være!!! Frokost på 9. Sal, lækkert. Herefter indkøb og hjem til campen. Dejligt at se det igen, selvom der er kommet en ”overlands-truck” med 6 telte spredt over hele pladsen. De er dog på Zanzibar mens guiderne får sig et lille tiltrængt hvil.

Tyskeren Ursula vred om på sin fod torsdag. Hun har nu været på hospitalet. Knoglerne i foden er vist vredet fra hinanden, så hun har det træls

Tirsdag vask, badning, snak og afslapning, det er jo hårdt at opleve så meget!!! Fik en afskedsmiddag med de dejlige mennesker Tony og Meunni (englænder og kenyaner), så vi kom sent i seng.

Fredag 11.12 – søndag 13.12 Zanzibar

Så skulle en gammel drøm opfyldes.

Pakkede en enkelt taske med lidt tøj + badetøj. Via den hektiske færge til Dar Es Salaam (40 øre pr. person). Gik ca. en kilometer ned til færgeområdet, men inden da skulle John lige over at hæve 400.000,- (man er vel på ferie!!!!, men desværre ikke  i kr.). Imens ventede jeg på et hjørne, det blev nærmest et mareridt. Blev konstant kontaktet af flinke folk der ville hilse, snakke OG lige sørge for vi kom til færgen. Pyh et mareridt. Og få købt billet uden ”venlige” sjæle var lige så kaotisk, som vi var blevet fortalt. Men vi kom dog af sted og fik en plads lige under et ventilationsanlæg, så efter at have frosset fik vi vore egne pladser midt i færgen, herligt. For selvfølgelig var der kun 1. Kl. billetter tilbage da Mzungu (de hvide) kom!!! Fin sejltur på 2½ time.

Men det øsregnede allerede vi kom til øen, så vi kunne intet se. Skulle vise pas og udfylde papirer (lidt underligt, da det stadig er Tanzania).  Nyt mareridt med alle taxachauffører og andre guider råbende. Vi forhandlede os frem til en, som fluks var der med en paraply og tog vores bagage. Fandt taxaen og kørte ca. ½ km – ha, ha. Men fulgte os op ad de smalle gader til Clove Hotel, så det var rigtig dejligt. Fik et dejligt værelse med en balkon, med kig ud til havet og en åben restaurant overfor, så helt perfekt. Gaderne er nemlig enorm smalle, max 2 m mellem husvæggene, så rart vi ikke skulle kigge ind i en væg. Morgenmaden blev serveret på en tag-terrasse hvor vi også kunne slappe af i nogle sofaer mens vi kiggede ud over havet, herligt.

 Tog en eftermiddagslur og så var regnen ophørt. Gik ned for at spise tæt ved og travede så bare rundt og mente nok vi kunne finde tilbage – byen er ikke stor, MEN de smalle gader skal opleves, man kan intet se og ingen fornemmelse af retningen. Og desværre ingen sol, så ingen mulighed for at se retningen. Men ved at spørge os frem fandt vi da hotellet lige før det blev mørkt, pyha. Op på tagterassen og nyde det, så forsvandt lyset!!! (men det kommer igen om 3 måneder!!). Indehaveren – en hollænder – fortalte hun ikke havde en generator og vi var velkommen til at finde et andet sted selvom vi havde bestilt i forvejen. Vi valgte dog at blive, lige nu hyggeligt med stearinlys. MEN næste dag forsvandt vandet også, så nu havde vi stearinlys og en spand vand, næsten tilbage til campinglivet!! Men hun fik dog fat i en generator mandag, da vi tog hjem, så måske får de næste vand engang imellem, det kan man da håbe. Men vi fik trods alt kr. 25,- i rabat pr. dag!!!!

Lørdag gik vi rundt og indsnusede atmosfæren, meget sjovt. Om eftermiddagen nyd vi tagterassen og Liza Marklunds nye krimi (den lå deroppe, så der blev læst meget og jeg BLEV færdig). Gik om til et hotel og fik en drink mens vi så solen gå ned – fantastisk flot. Så hastede vi tilbage, for byen er jo nærmest mørklagt, hvilket ikke er særlig spændende, her opdagede vi et slags marked hvor de solgte alt muligt mad, det var sjovt og hyggeligt og tæt ved vores hotel, men alligevel måtte  vi have hjælp til at finde vores mørke hotel i en gyde.

Søndag tog vi på en arrangeret tur til en krydderi- og frugtplantage. En fantastisk spændende tur. Helt utrolig hvordan de dyrker det og alle har næsten alt. Herefter så vi et bad tilhørende sultanen langt tilbage i tiden. En hule hvor slaverne blev stuvet sammen og herefter mulighed for at bade 1 time (her blev jeg mega skuffet over stranden.) ”Vores” i Sunrise er bedre. Efter at have læst min bog færdig og se solnedgangen fra terrassen, gik vi om aftenen ned på Mercury’s restaurant og spiste – og det var Ikke Mercury’s musik som lovet, synd. Men vi sad næsten ude i havet. Men vi længtes virkelig efter kolde drikkevarer. Alt er nu varmt da her ikke er strøm. John fravalgte en varm gin og tonic!!! Men maden var super. Og vi fandt hjem, hvor de nu havde fået generator til lys, men ikke til vand, så stadig vask og toilet med een spand vand.

 

2 til 10 december

6.12-10.12 Dar Es Salam (til lykke mandag Jens)

En lang tur til Dar Es Salam. Havde hørt om et sted syd for byen, der hedder Sunrise Beach Resort. Her har vi slået os ned på Campingpladsen, som nærmest er på stranden. Vi sidder sammen med diverse badegæster og skuer ud over et azurblåt hav, der er ca. 29 grader varmt, pyh det er hårdt. Lige nu sidder en frimaudflugt kun 10 m fra mig og nyder det. En masse børn der leger, bader og hygger sig. De har nu været her over 3 timer, ikke en eneste har skreget eller grædt, men alle er i finest tøj, rigtig sjov og dejligt at se. MEEn det tiltrækker jo også ”dejlige” unge kvinder – og mænd!!! Jo her er liv og glade dage. 

Da vi kom var tyskerne Bruno og Ursula her, så dem mødte vi igen. Vi fulgtes med dem til Dar Es Salam (via en færgetur på 7 min.), hvor de viste os ind så vi nu kan komme på nettet via vores mobil, viste os hvor vi kunne handle varer vi gerne vil have. Fik en lækker frokost med skue over havnen og byen, travet gennem noget af byen og set gamle bygninger. En hyggelig dag, så nu slapper vi helt af igen med at skrive, læse, bade og nyde det.  I morges kl. 5.45 blev vi vækket af regn, så teltdugen blev hurtigt rullet for, men vi var vågen, og alt er tørt igen. Jeg skal lige tage mig sammen til at gå op og betale for de næste 2 dage, men der skal jo energi til. Så måske skal jeg først tage en dukkert. Jeg venter dog til de fleste er taget hjem, lyse damelår er megainteressante!!

Torsdag ordne computer, vaske, svømme, gøre klar til i morgen!!

Fredag tager vi til Zanzibar ca. 3 dage!!! John har bestilt værelse på Clove Hotel, men han er ikke klar over om de forstod det, men så finder vi vel noget andet.

 

2.12 – 5.12 Selous Game Reserve (til lykke Birthe den 1.12)

Ok i Hotellets baghave. Kørte til Toyota og fik skiftet olie + filtre, de var faktisk rigtig dygtige (sagde John). Ejeren - en inder skal til konkurrence i Japan som den bedste mekaniker i Tanzania!!! Inde i banken for at hæve penge, på en netcafé, igen dårlig forbindelse. Kom lige en regnbyge, men så af sted mod Selous Parken. Wauw sikke en vej, den var alt mellem rimelig og meget dårlig, men vi kørte efter en campingplads. Kunne se, at det nåede vi ikke, vores GPS viste en anden kun 47 km væk, så efter næsten 2 timer var vi fremme, Meeeenn den var vist lukket for mange år siden, toilettet blev dog brugt som kyllingebur!!! Videre til en spej­derplads - Jokumu, (som også var vist på vores GPS). Fandt stedet. En opsynsmand kom fluks løbende i møde med os. Han bragte en spand vand og noget bræn­de. Der var toilet (en bygning med et meget lille hul ned i cementet, men det lugtede IKKE, så ok). Vi nød det her, især de 34 grader da vi gik i seng!!!! Næste dag kom en anden da vi skulle betale og han ville pludselig have det dobbelte, man er vel HVID, men nix, så de fik ikke engang det ekstra vi ville have betalt for hjælp med brænde og vand.

Så videre til parken OG HVAD SKETE: vores GPS du´r ikke mere, ØV og det viste sig at være meget uheldigt!!! Vi fandt frem til parken af de mange småveje ved at spørge os frem, ingen problem. Kom ind til Hovedkvarteret (main gate i den østlige ende var lukket). Her betalte vi - ja hold fast:

Entre 2 x 50 US$, FEE?? 2 x 15 US$, bil 1 x 50 US$, camping 2x30US$, i alt 240 US$ for 24 timer OG da vi efter lang tids søgen tilfældigvis fandt campingpladsen, var der et skilt, 2 stråtag, der var faldt sammen og INTET andet, jo for resten en masse affald (vi brokkede os altså ved udkørslen denne gang!!). Men finde rundt i parken var håbløst. INGEN skilte. Heldigvis havde jeg overtalt ham ved indgangen til at give os et kort. Vi kunne bruge det til at finde søerne, som der heldigvis var vand i. Vi så et skilt til en camp og kørte derind for at få frokost og spørge os lidt frem. Her blev vi brat stoppet: Hvad vil I??? Dette var en privat lodge med gæster KUN fra England (selv ikke John kunne bruges). Men han gav os en flaske vand og hjalp os med at fortælle hvor vi skulle fortsætte derfra, bad os køre efter de mest benyttede stier. Spurgte om vi havde masser af vand og ønskede os held og lykke med at finde rundt, øøøøhhh det lød ikke lovende, men vi forstår nu hvor­for. Vi så IKKE flere skilte. Brugte solen og kørte ad den vej vi mente var korrekt hver gang vi kom til et nyt spor.

Kom til en sø med rigtig mange flodheste, kørte forkert ad ufremkommelige veje (men man kan ikke lige vende) og endte pludselig på campingpladsen over søen, så ok. Kørte ned til søen ved 18-tiden for at se flodhestene, da viste det sig, at der også var rigtig mange krokodiller, som lå på bredden. Vi fortrak igen inden flodhest­e­ne kom op og græssede, da vi ville være sikre på vi kunne komme op ad ”stien” i 4-hjuls træk. Næste dag forsøgte vi at komme ud af parken. Det blev mere og mere ufremkommeligt, men vi så en masse dyr, dog ikke elefanter, men rigtig mange giraffer, zebra, gnuer, impalaer, vildsvin, bøfler og jo også flodheste og krokodiller. Men nervøsi­te­ten indsneg sig, da vejene kun blev værre og vi havde overhovedet ikke set andre personer. OG det er jo regntid.

Pludselig så vi et skilt, jubiiii - til en camp. En mega arrogant englænder bad os flytte os, så HANS chauffør kunne komme ud. Men vi måtte bide det i os og fortælle vi ikke anede hvor vi var, men havde set denne lejr!! Han fortalt os ”flinkt” at vi selvfølgelig skulle tilbage straks og til højre ved T-krydset. Pyha, glade var vi for vi var stået op kl. 5.20 for at være sikre på at nå ud inden 11.15, men der var allerede gået 3 timer og vi var åbenbart ikke kommet langt. Efter ½ km delte vejen sig, øøhh hvad nu. Vi kørt til højre, dårlig vej. Pludselig mødte vi en bil, spurgte om vi var på rette vej, NIX modsat, så tilbage igen og vi fik lov at følge bagefter ham, så han kunne vise os hvor vi skulle dreje fra. Endelig kunne vi slappe af og fandt jo så også udgangen. Vi så en masse men nød ikke rigtig oplevelserne.

Men denne park er mest for jagtselskaber og man forventer, at man har en guide med, derfor ikke nødvendigt med skilte!!!! LOGIK?? Tja især hvis man lige ved det. Og så koster det kun 20 US$ ekstra.

Ude af parken kørte vi til Rufiji River camp, rigtig dejligt sted. Fik et bad efter 2 dage uden vand, HERLIGT . Bestilte fluks fuld forplejning og en kold drink, vi skulle nok have haft en stiv whisky, men pyt. Det var rigtig dejligt, så vi snuppede en ekstra dag lørdag, så den har vi brugt til at vaske tøj, gøre bil rent indvendigt og lidt udvendigt med en klud, flytte lidt rundt på tøjet, læst OG været på en pragtfuld sejltur på en pram på floden. Så en masse spændende fugle, sejlede meget tæt på flodhestene, så dem gå på land og så også krokodiller. Tænk i det vand bader landsby-beboerne, vasker tøj og andet godt. Desværre er skrænterne høje, så der smutter et liv en gang imel­lem, eller flodhestene vælter de små både når de sejler tværs over floden, hvis de ikke lige ser  dem under vand. TJAAA som vores vært sagde: I Europa bliver folk dræbt på vejene, her i floderne!!! Sandt – ikke??? Her kl. 22 er der kun 30 grader, så godnat. I morgen gælder det kørsel mod Dar Es Salam.

 

 

30.11.- 1.12

Sengetøj m.m. vasket, da der er sol. Herligt.

Imens var de ved at fælde et træ et højt træ ikke langt fra bilen. Jeg insisterede på at få vores bil flyttet, da jeg synes den var lidt i farezone, selvom træet skulle falde lidt skrå væk derfra. Ingen problem dog da det faldt til modsatte side ved et hus og tog en del af taget over terrassen med sig!!! Ingen kom til skade!

En tur i byen Iringa, hvor vi fandt en lækker cafe med kage og hjemmelavet is, uhm. Fandt ingen købmandsvarer, men en internetcafe, der var megalangsom, så det lykkedes ikke at få mails, men vi fik sendt. Var lige på markedet, i alt en herlig afrikansk by med et leben uden lige. Spiste dejlig mad sammen med kursisterne, det hele mindede os om vores første 3 uger i Tanzania i 1983.

Tirsdag kørte vi til Morogoro hvor vi stoppede halvejs ved Milima parken for at få frokost på en Lodge. Fik lov at komme ind gennem hovedgaten 2 timer for at spise. Vi så zebra, vildsvin, impalaer og 1 bøffel mens vi spiste (det tager jo mindst 1½ time at lave en sandwich, men så er den også hjemmelavet, så bare ok). Da vi kørte derfra så vi 7 elefanter, 6 giraffer og andre dyrearter, herligt. Købte ind i Morongo og fandt et hotel, hvor vi måtte campere ved legepladsen - Kola Hill Hotel, fint og sikkert sted. I morgen skal vi via Toyota for at få skiftet olie og luftfilter m.m., så er det videre til vores næste mål Selous parken.

 

14 til 29 november 2009

Søndag 29.11. (til lykke Mathilde)

 Igen en afslappet søndag her på pladsen. Heldigvis en åben hytte, som vi kunne sidde under da der kom nogle ordentlige regnbyger. Her er faktisk lidt køligt. Vi har fundet de lange bukser frem igen.

28.11. farvel Ruaha

Flodheste og elefanter over floden nedenfor teltet i nat (skrænten er ca. 1½ m høj, med skråning, hvor dyrene kan gå). En vildhund kom også lige forbi i måne­skin­net. Nød formiddagen ved pladsen og fik vasket tøj. En giraf kom helt ind til lejren, desværre havde den et dårligt knæ, så den holder sikkert ikke længe. Elefanter, zebraer m.m. holdt sig lidt længere væk. Vi kørte rundt i parken for at finde flere dyr. Op at kigge i et stort baobabtræ hvor de har lavet et udsigtspunkt. Men det hjalp ikke.  Mødte dog 2 flokke elefanter. Så flodheste og 1 krokodille, da vi kørte ud. Her hilste de kære ansatte på os. Jeg fik betalt brødet, givet en hat + creme til dem – og skulle så lige have en passager med til landsbyen!!!

Gennem landsbyerne ser man tydeligt det er lørdag. Børn alle vegne og store markeder. Gennem en regnbyge til Iringa. En typisk afrikansk by, hvor man leder i alle forretninger og køber lidt her og der, rigtig spændende. Tog 1 time at køre 120 km til River Side Campsite, da de er ved at reparere vejen (nu i 9 måneder), så vi måtte stoppe for 2 gange vejarbejde. Her har det regnet rigtig meget hele eftermiddagen, så her er meget vådt. Men stille og dejligt, og græs. Bruno og Ursula fra Tyskland er her.

Sludrede med bror John på vores nye telefon nr. (255)683310460

27.11

Sikke en nat!! – Kunne høre flodhesten bag os ved det lille vandhul. Nøjedes med tandbørstning m.m. her ved bilen. Var lige faldt i søvn, da John vækkede mig igen, en elefant gik ved siden af bilen. Og det var rigtigt wauw! Senere blev vi vækket af bavianerne, der tømte en plastik skraldespand og ødelagde låget på den. I det fjerne kunne vi høre en masse andre lyde. Det må vi prøve igen, så vi har betalt dyrt for en nat mere (i huset, tihi).

I dag nød vi formiddagen her og fik besøg af 2 x elefanter. Den ene gruppe noget borte, men 6 elefanter hastede over flodengen ca, 100 m borte. Kl.  13 kørte vi ud for at se til løven med bøflen, vi kunne næsten ikke finde det. Der var kun Ribben og hoved tilbage, ALT andet var væk, selv gribbene var forsvundet. Det går knageme stærkt. Har været sjovt at følge på 2 døgn.

Kørte over for at finde lodgen som Graham og Sue bor på. Her stoppede vi for 2 elefanter med en lille unge, der græssede og kom helt hen til os. Herefter ned til floden hvor vi kunne se 4 flodheste helt tydeligt (og ikke kun høre dem). En flot lodge men ingen mennesker og de var åbenbart taget af sted, ærgerligt vi ikke nåede det i går, men da vandt elefanterne!! Der var en ”hippo-pool” hvor der var ca 50 flodheste. Derfor blev folk fulgt hen til restauranten og tilbage igen om aftenen, men deres altaner var helt ud til vandet. På vej hjem så vi både giraffer, zebra, elefanter, vildsvin, impalaer og andre dyrearter, og det er i løbet af ca. 40 min.!!!  Har vist helt glemt at skrive om de utrolig mange fuglearter vi ser – og hører om aftenen.

Fra campingpladsen har vi i dag set giraffer, 2 hold elefanter, den ene flok LØB op ad bakken, samt en masse rådyr. Og endelig i tusmørket så vi flodhesten vandre over fra den anden side til os, hold fast den er stor. Den kravler op ad bredden bagved stedet vi var den første aften, lige ved siden af hvor de andre 5 camperer og hen forbi toiletbygningen. Men nu er skriveriet slut, jeg skal nyde stjernehimlen og lytte til alle de spændende lyde.

 

25.-26.11  Ruaha Nationalpark

Skidekoldt her onsdag morgen kun 16 grader. Skulle via Iringa til parken, men der er masser af vejarbejde(i øvrigt af danskere), så vi fik en rute tegnet, der går via landsbyer, missioner og hospitaler, vældig interessant, men en del af vejen var som et vaskebræt. Vi ventede med at køre til de havde fået udskåret noget kød og købte 2 kg + en kasse med grøn­sager, meget spændende, men hvordan skal det mon bruges? Tja det prøvede vi her torsdag aften hvor vi brugte vores jerngryde, uhm.

Det var skidedyrt at komme ind i parken når man er udlænding, skal man betale for bilen, for parken, for cam­ping­­tilladelse, for camping etc. Vi endte med at leje en Banda, det var billigere end camping, helt åndsvagt!!!! Så skulle man ikke have et campingbevis. (viste sig at være en rund hytte med 2 senge, sengetøj, moski­tonet, fælles køkken, spiserum, toilet og bad). Hytten er lavet af tin, (som Mike Austin i Semonkong!!!) så der er uhyg­ge­lig varmt. Ergo har vi en hytte og bruger camping­pladsen, der ligger ved floden – camp no.1 (det hedder den)!!!! (man må sno sig). 

Vi har ingen brød, men den kære flinke mand ved indgangen fortalte vi kunne få hans, han ville få noget nyt i morgen, så det blev leveret til vores ”hytte”. Han havde virkelig ondt af os og gav os brochurer m.m.  Vi lavede meget sjov, det tog 1 time at få betalt og komme videre, herligt.

Efter at have set Bandaen og campingpladsen kørte vi rundt i parken. Så giraffer, elefanter, zebra og mange forskellige hjortearter, jo ingen klager. Det sidste stykke var der ikke så meget. Vi mødte en turguide, der med glimt i øjet spurgte om vi gerne ville se noget. Ganske kort derfra var et baobabtræ med 3 løver under og 500 m videre lige op til vejen lå en løve, der ganske forædt vogtede over sit bytte – en bøffel. Gribbene sad klar ved siden af. Sikke en oplevelse. På vej tilbage til campingpladsen mødte vi en flok elefanter, men nu var tiden næsten udløbet, så hen for at hent vores brød og ned at campere inden det blev bælg­mørkt, så vi camperede på en lille skrænt, tæt op ad en lille busk og tæt ved toiletbygningen. Ikke andre campister her.

Først fik vi tændt bålet (nødvendigt, da her er ingen hegn eller anden sikkerhedsforanstaltning), så var John oppe at reparere den ene bruser, så vi kunne åbne for vandet, her er træk og slip!!!. Sikke en stjernehimmel. Vi sad med vores kaffe lidt oppe ad skrænten, da vi pludselig kunne se et dyr under vores campingbord, det var en ”Serval” cat (ved ikke hvad den hedder på dansk). Lidt spændende. Vi kunne høre flodhestene i løbet af natten og også løverne i det fjerne. Desværre så vi ikke flodhestene men kunne se deres spor ved flodbredden lige nedenfor teltet i morges. Et rigtig spændende sted.

I dag nød vi bare formiddagen i lejren. Graham og Sue kom forbi, da de var på guided tur. Vi har set mange dyr her: 2 giraffer opgav at gå til flodlejet, da de så os. Vi kan se masser af dyr ude på sletten. Flodengen er bred men med meget lidt vand. Vi kan høre flodhestene, men ikke se dem, det ser ud til de er i vandet ved den anden bred. Her er masser af store og små fugle, et lille paradis. Så fik vi øje på en flok elefanter i træerne på modsatte side af floden, dem betragtede vi længe og endelig kom de alle 12 ned for at drikke vand ikke særlig langt fra os og begyndte at gå hen ad flodengen mod os, vi ventede spændte. Pludselig vendte de om og LØB tilbage op ad skrænten ind i træerne. Aldrig har vi set et sådant syn, de kan knageme løbe stærkt. Hvad det var aner vi ikke. Men samtidig kom 4 impalaer nærmest flyvende ud af buskene vi camperede ved (vi var i mellem­­tiden flyttet hen under et stort træ!!!! Ellers havde de løbet os ned). I aften sørger vi atter for at have et godt bål!!!!

Kom meget sent af sted til en køretur i parken igen, for her er jo alt for spændende. Så atter en del dejlige dyr. Checkede lige løven med bøflen, der var ikke meget tilbage, men løven vogter den stadig og der sad nok 40 gribbe og ventede på at komme til. En anden løve lå lige op ad vejen på den anden side og ventede nok også på sin chance. Men vi havde bestemt vi ville tidligt tilbage, da det tager tid at bruge vores Pojke til at lave mad i. så vi kørte videre selvom vi atter så en flok elefanter!!!! Her var en masse chimpanser, selvom de er sjove at se på, er de trælse, man skal passe på ALT. Men det så skægt ud da de skulle over vandet.  Vi har fået selskab her på camping­plad­sen af 5 andre, hyggeligt. Vi overvejer MEGET at blive en dag mere.

Men underligt at fryse tirsdag aften med 16 grader og svede i aftes og i aften i 27 graders varme. Her var kun 36 grader i løbet af dagen, en god skygge er nød­vendig!! Nu sidder vi atter i bålets skær og lytter til alle Afrika-lydene. Men i aften er der overskyet og så er her MEGET mørkt, i aftes var her måneskin og meget lyst. Jeg kan lige høre en vildhund ude i flodlejet nu. Og kan nu høre at flodhesten er kommet op på land, sikkert gået over til søen 200 m bagved os, så der skal vist lys til, når vi går over til toiletbygningen et stykke borte.

 

23 og 24.11 – 1 måned til juleaften!

I går tog vi ind til byen Mbeya, en rigtig hektisk afrikansk by med masser af småhandel overalt. Vi tog tidligt af sted, allerede kl. 8, MEN det viste sig at Tanzania er en time foran, ha, ha så kl. var 9. Ja, ja campers ser ikke sådanne småting, og der er jo kun gået 2 dage!!

Vi gik i flere forretninger og fandt efterhånden både mælk, ost, pasta, brød osv. Jooo det tager lidt tid, men er  hyggeligt, vejret var til det. Overskyet men dejligt. Lige før vi nåede tilbage til Uligula fik vi handlet lidt løg og bananer ved vejsiden. Så kom en ordentlig byge, på campingpladsen drønede vi alle 4 ind i et rum de lige havde malet. MEEEN så nemt gik det ikke, alt var optaget mandag pga. et amerikansk seminar, så ud igen, rummet skulle bruges, men da var regnen heldigvis ophørt.

Men godt det ikke er mig der har lejet et dyrt værelse og 2 hold campers holder udenfor vinduerne og bord m.m. under vinduet, men vi var dog stille. ØØØHH og så dog, for i morges kl. 5 stod Sue og Graham op og pakkede. Det gik ikke stille af!! De spiste morgenmad på hotellet for at komme tidligt af sted. Det tog kun 2 timer at få æg og bacon!! Vi kørte før dem, det har vi moret os lidt over alle sammen.

Vi kørte til Kisolonza Lodge, hvor der er en gård, hvor vi kan købe kød og grønsager. DOG IKKE lige i dag. De slagter i morgen og skal hente grønsagerne i marken i morgen, skulle være klar kl. 10, men dette er Afrika. Lidt ærgerligt, men vi kører til Ruaha National Park, så vi vil ikke vente, men skal alligevel via Iringa, så vi hand­ler der. Mangler kun kød, grønsager og brød. I aften blev det til suppe, gl. brød og kartofler med chutney sovs.

Her er koldt igen, kun 16 grader, så den varme trøje er fundet frem igen. John har gang i et bål, men træet er vådt, så han puster og puster og det ryger ad pommeren til.

 

Søndag 22.11. Til lykke med 51-års bryllupsdag faster Grethe og Verner

Denne dag vil vi bare nyde ved swimmingpoolen med udsigt til Mbeya Range bjergene. Og tænke på dagen sidste år.

 

21.11. Farvel Malawi!

Alle 4 tidligt af sted. 40 min ad dårlig, smal vej 9 km direkte ned af bjerget, fantastisk. Sikke udsigt. Nu på vej til Tanzania via Kasumulu grænse. Tog kun 1 time og 20 min incl. betaling af 50 US$ for hver visa, 25$ for vej­skat og ?? Carnegie de Passage stemplet begge steder, flot. Kørte på en bjergkam med frugtbart jord med the, bananer, mango og masser andet til Mbeya, i alt 300 km. En ordentlig byge, da vi kørte ind til  Tukuyu for at hæve 800.000. Man skal jo have penge nok med!!! Men denne gang i 10.000 sedler, så det hjælper lidt. Handlede lidt i Mbeya, her videre til Uligula Hotel ca. 20 km udenfor, hvor vi må campere ved tennisbanen/heli­kop­ter landingsplads.  Det er samtidig en kaffefarm, så alle tiders. Bruger swimmingpo­ol­ens toiletfaciliteter lige ved siden af.

Aftensmad på hotellet. Mødte Joe og Jeanet Mills fra Kamp Ya Moto ved Nakuru i Kenya. Vi vil forsøge at besøge dem senere. De havde en masse gode infor­mationer. Det er det pragtfulde ved at møde rejsende. Alle vil gerne hjælpe og videregive informationer.

19.11.-20.11

Fælles afgang til Mzuzu hvor vi fik købt ind. Strømmen var gået, så det foregik på regnemaskine. Jeg var ikke helt tilfreds med at betale 13.604 kwacha, så kontrollerede på min egen, det blev 9.107, så der måtte lige refunderes, hvilket de da også accepterede!!!! Hovedregning er en god ting!! Var inde at få kaffe på en cafe,  hvor gruppen Westlife havde været og få kaffe iflg. ejeren, ha, ha. Pludselig fandt vi ud der var kom­met diesel til byen, så vi fik fyldt op, hurra nu ingen problemer.

Kørte af flotte veje og snoede os 12 km ad en jordvej op til toppen ved Livingstonia. Her er vi på en fanta­stisk campingplads - Lukwe. Ejeren (en belgier) har været her i 15 år og lavet en flot, flot have med træer og grønsa­ger, alt organisk, helt fantastisk. Købte campingpladsen for kort tid siden. Her er ingen vand, men flot ”dash” med ud­sigt. Vi sidder i en bar (dog uden drinks) med udsigt ned over dalen til Lake Malawi og over til Tanzania, man kan se mange km væk.  Vi har bestemt vi bliver min. 1 dag mere.

I morges 6.30 gik vi op til et vandfald. Havde en guide med (hunden Kilimanjaro), der viste os 2 vandfald og ville have os med til en hule. Det fattede vi ikke, så vi vendte om. Så forsvandt guiden, for så kunne vi bare klare os selv hjem!!!

Gik ned til Mushrum farm for at få sen frokost/aftensmad. Ufattelig hvor meget godt mad man kan lave af næsten ingenting i et åbent køkken, rigtig godt. Vandreturen dertil var hårdt op og ned ad bakke. Bål og hygge om aftenen

 

18.11.09

En stormende nat. Sue og Peter valgte at køre ned til deres venner i Monkey Bay via Lilongwe i dag, da der er storm og regnvejr i formiddag. Vi valgte en ekstra dag her, har hygget os i baren, læst om Tanzania, ordnet billeder, læst. Vi kører sammen med Graham og Sue til Livingstonia i morgen og herefter til Tanzania, så vi kan hjælpe hinanden hvis vi kommer i bekneb for diesel. Diesel-situationen og hermed vareudbring­ningen ser ud til at forværres her i Malawi.  Måske kan præ­sidenten bringe det ud med sit nye jet-fly!!

15.11 (til lykke Esben )-17.11 (til lykke Cliff og Laila)

Nu videre på vores færd fra et rigtig dejligt sted. Farvel til alle vores liguaner, der marcherede tværs over pladsen flere gange og sad og kiggede på os fra sprækkerne i klipperne, overhovedet ikke bange. Den stør­ste var ca. 1 m lang, 2 halvt så store og nogle mindre. Rigtig flot og spændende at følge dem.

Vi havde hørt om et sted sydpå. Efter en tur i lokal-området kørte vi til Monkey Bay, hvor vi købte brød for­met som en skildpadde, flot og det smagte også godt! Vi kunne også have fået en krokodille! Vi fandt aldrig stedet, som danskerne talte om,  men kom til Mangochi hvor vi fik diesel, jubiiiii! Mens John holdt i en lille kø løb jeg 3 km ned til en bank for at hæve en stak pengesedler. Så han måtte i kø igen for at få jerrycans fyldt op.

Så Victoria Memorial Tower men bestemte så at køre nordpå for måske kan vi ikke få diesel igen, og vi har lige nok til at komme til Tanzania. Vi kørt til Senga for at se fiskeriet, hvor ”danskerne vi mødte” holder til. Kunne campere ved naboen Wheelhouse Marina . Et ”specielt” sted. En ældre dame havde stedet. Hun var en speciel interessant dame at sludre og diskutere med.

Det hele er bygget op fra et gammelt påbegyndt hus med en rund, meget skæv bar for enden af molen, sikkert nemmest at gå derfra hvis man har fået MEGET at drikke. Masser af liv fra lokale folk. Og de sædvanlige 4-5 hunde omkring os. Men jeg er begyndt at føle mig godt tilpas med dem, mine vagter!!

Men jeg tror at skildpadder forfølger os. Her var en under vasken i dametoilettet. Jeg bar den ud næste morgen den stakkel.

Herefter 400 km op langs søen, som man desværre ikke kan se mens man kører. Var inde et par steder. Men 3 store ”lastbiler” (overlanders) fyldt med unge mennesker var alligevel for meget for os, så vi er endt op i Makuzi Beach. Her er pragtfuldt og vandet er rent, lige til at bade i, selvom det er meget lavvandet.

Så nu – tirsdag eftermiddag - sidder jeg i skyggen af et træ og skuer ud over vandet, flot. Kun én ting: et engelsk par (Liverpool fan) på den ene side Peter og Sue, som har rejst i Afrika i 5 år (ca. ½ år af gangen), og et engelsk par Graham og Sue (Chelsea fan), som er på 4 mdr. ferie på den anden side, så snakken går livligt. De sidste skal også via Tanzania, så nu taler vi om at følges ad, bl.a. pga. diesel situationen. Men jeg håber stadig vi får diesel og kan se det som vi i grunden ønsker.

Desværre ser det ikke godt ud pga. den siddende præsident lige er genvalgt og har købt en ny jet i USA, alle har set billede af den, samt ifølge pålidelig kilde har han også købt 22 nye Mercedes og brugt al udenlandsk valuta, så der ikke kan købes diesel. Tja her er det som alle andre steder, ministrene får først, så må befolkningen vente (her sulte!!)

Nu er det tid til en svømmetur – god arbejdslyst derhjemme!!!

 

Lørdag 14.11.09

Fik mit meget rene vasketøj tilbage i går, så frisk sengetøj indtil John startede aftensmaden og der var røg ind i teltet. Pludselig kom der BARE regn. Fat i paraplyen – over grillen, drønede rundt med gasblus, stole, mad og luk kede telt. Vi blev begge drivvåde (men ikke grillen) og så var det slut igen.  Stående taffel og heldigvis var klipperne hurtigt tørre, så vi kunne nyde et dejligt bål efter den flotte solnedgang, nyde fiskerbådene sejle ud MED STORE LAMPER, læne os tilbage og bare se stjernerne, tjaaaa så kan man vist ikke klage!!!

I morges vågnede jeg ved råben på søen kl. 4.40, stod op og nød solopgang samt landsbylivet ved søen kun ca. 200 m fra vores campingpads. Kl. 7.00 vandrede vi en tur gennem landsbyen for at hente et kort så vi kan komme på nettet i dag. Mødte 2 danskere fra Ålborg, som var nede for at undersøge fisk (2 gange om året i 10 år). Især for fiskeinteresserede: Se deres hjemmeside www.wildcichlids.com, masser fra søen hvor vi er.

Turen gennem landsbyen spændende, da man ser dagliglivet, men skal hilse på en masse, holde mange børn i hånden og desværre bagefter: giv me money (heldigvis fra de få, men lidt træls, smilet blive lidt anstrengt til sidst). Nåede tilbage inden 9.00 ellers er det for varmt. Her kl. 12.00 er der kun 31 grader i skyggen. Jeg har været ude at svømme 3 gange i dag i det lækre rene vand.

Dejligt lige at sludre med jer derhjemme, selvom forbindelsen var dårlig, godt at høre jeres stemmer.

 

12-13 november 2009

Torsdag 12.11-13.11

Efter en dejlig lang snak med receptionisten Linda i går er vi nu klar til at komme videre. Bilen skal lige pakkes igen, da vi nu atter kun er 2. Burde kende hvert et hjørne, men kan stadig ikke finde mit sygrej!! Men der er plads til alt mit lakrids, herligt.

Efter morgenmaden en tur i banken for at hæve 50.000 (mindre kan ikke gøre det), stadig i 500 sedler. Vi skulle have haft det dobbelte, men synes ikke vi kunne have flere. Lidt indkøb og så på landevejen sydpå igen. Fra Dedza kørte vi tværs over østpå mod Monkey Bay, en fantastisk flot tur på bjergkammen (en fra lodgen fortalte om den). Kom til Eagels Nest camping gennem en lidt ”aggressiv”landsby. Det lovede ikke for sikkert, men da vi kørte ind gennem lågen i det fjerneste hjørne, var vi ikke i tvivl. En megalille plads. 4 andre var ankommet og var ikke begejstret for vores ankomst. Havde parkeret bilen midt i indkørslen, men de blev bedt om at flytte den. Senere fandt de dog ud af, at vi selvfølgelig tog meget hensyn til ikke at tage deres udsigt til søen, så ok. Vi ligger 21½ m fra Malawi Lakes bred op ad en klippe, det kan ikke være bedre.

Her til morgen fredag vågnede vi ved lidt regn ind i det åbne telt kl. 5.30. Efter 5 min var det ovre så vi stod op og sad oppe på klippen med en kop the og en bog mens vi så landsbylivet og fiskeriet starte. De er hel­di­ge de har søen, hvor man vasker tøj, tager morgenbad og henter vand til madlavningen. Et fantastisk syn. Efter vores morgenmad klatrede vi op på toppen af bjerget. Store sten med små træer og ind imellem en sti, hårdt, LIGE indtil vi mødte en lokal ældre mand på vej ned - uden sko og med et kæmpebundt grene på hovedet og med fart på. Da måtte vi lige hvile!!!! Godt man kunne få en svømmetur i søen da vi kom tilbage.

Nu sidder vi og hygger os i 32 graders varme. Har lige fået vasket alt vores tøj (man har vel folk til den slags!!!, så er der da et bidrag til lokalt arbejde. Hos Nelly´s fik jeg vasket noget – sagde han, men det var ikke mere rent da det kom retur, men det var vasket, så ok. Så bedre held denne gang).

Vi har besluttet vi bliver en dag mere og har bestilt mad til i morgen aften – FISK!! Så lørdag bliver en slapper. Vi vil forsøge at ringe via skype i løbet af lørdag mellem 12-14, men intet er sikkert, vi prøver.

 

7-11 November 2009
11.11.

Tja hvad skal vi? Sidde i kø igen? Vi besluttede at tømme bilen og få tingene sat tilbage. Checkede tøjet vi havde sat op på taget (det vi vil give væk), det var vådt, så det fik vi tørret, givet noget af det væk og pakket resten ned i én kuffert. I eftermiddag kom de dansende forbi i deres nye tøj, det var skægt at se. En havde fået Johns gamle bordeaux jakke, han var megastolt.

Midt i det hele kom receptionisten ud til os (ca. kl.9.30). En af de ansatte kunne få diesel til os (selvfølgelig til dobbelt pris +++), men han ville selv komme og tage med, for en hvid kunne ikke komme alene. John fik 25 l. Så opsnusede han at en tankbil var ankommet til en tank, så de kørte fluks derhen i kø. Selvfølgelig gik strømmen i lang tid, så gik pumpen i stykker, men efter 6 timer kom John tilbage med en næsten fuld tank, for nu var pengene sluppet op. JUBIIIIII Så vi kan komme ud af byen i morgen tidlig.

Vi kørte lige op for at se, hvor vi kan handle, kørte omkring en kinesisk restaurant her i nærheden, men det var ikke lige sagen, så nu sidder vi atter her hos Nelly´s  og venter på mad. Men regntiden er ved at starte, så der kommer nogle ordentlige byger sidst på dagen og om natten. Det frisker lidt op.

 7.11.-10.11

En dejlig morgen hvor vi gerne ville op til parken Liwonde for måske at se elefanter. En flot køretur via te­plan­tager og hele tiden med udsigt til bjergene. På de afrikanske veje er der altid masser af liv. Lørdag er det rigtig meget, folk overalt på vej til eller fra markedet. Her er der mange cyklister med rigtig meget på bagagebæren, f.eks. kæmpestak bananer, 5 kasser cola, tja alt muligt.

Via storbyen Blantyre for at handle og få diesel. NIX, NIX INGEN DIESEL – ups. Men vi handlede madvarer og bestemte os til at køre direkte til parken og håbe vi kunne få diesel. Der skal være nok til Lilongwe, hvor Ole og Anette skal rejse hjem fra på tirsdag. Nu var vi MEGET glade for de 40 liter vi havde på taget. De blev hældt på undervejs. Vi kom ril parken ved 15-tiden og camperede 3 km inde på første plads (ikke for meget kørsel).

Fandt en lækker plads og bestemte os for at køre ud og se på dyr straks!!! Efter 1½ km så vi en flok på 17 ele­fanter, jubiii. De lavede nærmest opvisning foran bilen 1 times tid. De kom nede fra floden, vi stoppede hvor de gik over vejen, her spiste de pal­meblade og andet godt. Herligt.

På vores plads sad en irsk pige som vi sludrede med mens vi gjorde ”lejren” klar. Så kom elefanterne tilbage langs vejen som var ca. 50 m fra pladsen, jo en vidunderlig oplevelse.

Dagen efter ville vi bare nyde at være på pladsen, da vi ikke turde køre for langt, men vi kunne også se en mas­se dyr ud i over området og floden. Var på en eftermiddagstur, hvor vi lige så elefanterne gå ned til floden. Så en del andre dyr, bl. a. sabel-buk, som vi ikke havde mødt før. Tidligt tilbage. Der blev leveret brænde til vores oksemørbrad, som endelig blev stegt, så var den dag forbi.

Mandag morgen ca. 6.00 vækkede jeg alle, da jeg så en flok elefanter lige nedenfor os. Der var ca. 60 som vadede forbi. Så var det tid at pakke sammen og køre til Llilongwè. Håber at få diesel undervejs. Men nix, så det blev korteste vej og via vores bog fandt vi en lodge – Nelly’s i et stille område. Her blev pakket til hjem­tu­ren, John kørte ud for at finde diesel. Jeg gik en tur ned i byen bl.a. for at hæve penge. Hævede 20.000,- i 500 kwa sedler, der skal jo være lidt til at bruge af!! (ca. 750,- kr, kan ikke få mere da de sikkert fylder for meget at få ud af maskinen. Spiste aftensmad på lodgen. Vi har et kæmpeværelse, men aner ikke hvor lang tid vi skal være her. Pludselig kom et canadisk par (som tidligere arbejdede her), som vi mødte i Mulanje Mountains gående, lidt sjovt.

Ole og Anette måtte tage en taxi til lufthavnen, vi har ingen diesel. Underligt at sige farvel på den måde. Håber alt går vel hjem, for i aftes opdagede de at deres flybilletter var slettet, så der måtte lige ringes til KLM i København et par gange, men så klarede de det.

John har i dag holdt på en tankstation fra 8.30 til 16 uden at få noget som helst. ØV – INGEN DIESEL

 

 

30. oktober  til 6. november

6.11.09

En fantastisk gåtur med guide op til et vandfald. Ole og Anette fandt en masse flotte planter så det blev en spændende og dejlig lang tur. Godt vi startede kl. 7.15, for der har været rigtig varmt i dag. Heldigvis bor vi ned til floden, hvor der er dannet små pools i stenene, og vandet er KOLDT, men dejligt. En rigtig afslap­pen­de dag, hvor vi også lige sludrede med nogle af de omkringboende. Fodbold er altid et godt udgangspunkt!!

4.-5.11. – farvel Mozambique

Tidligt op – 5.15. Efter morgenmaden en dejlig morgentur op på bakken for at se søen (den var altså kæmpestor, Tager 3 dage at sejle til den anden ende, som er Zimbabwe og Zambia). Herefter ned til et lille fiskerleje, her var de bare glade for at tale engelsk og vise os lidt rundt. Bl.a. et interessant fiskeprojekt af Aborre  efter irsk metode. Meget interessant. Desuden kørte vi hen (5 km) for at se dæmingen. Imens havde aberne snuppet vores melon, så de var der hele eftermiddagen for at se om der var mere. Rigtig frække. Lurede rundt om hjørnerne og sprang op på bordet så snart vi var udenfor rækkevidde.

Efter tøj-vask, middagslur, bilvask, kaffe, råhygge skulle vi på en sejltur. Anette lejede en båd på pytoner med oversejl til os fra 16.00 til ca. 19.00. Desuden bestilt drikkevarer og middag (Aborre) med ombord.

Det blev en særdeles interessant tur!!! Først havde de lavet maden klar oppe i restauranten (det opdagede vi da de kl. 16.20 spurgte om vi skulle have flere billeder af båden, da vi sad og ventede). Så blev maden hastigt bragt ombord i bægre fra is samt et fad med kæmpefisk!! Da vores ”kaptajn” skulle sejle ud, star:­tede han med at sejle i nogle andre både, så i stenene som udgjorde det for en kaj. De lokale på lodgen råbte flere gange til ham, Da vi endelig kom ud var det med fuld gas og i zig-zag. Så synes vi det var nok, og han mente også selv, der var noget galt med styretøjet. Men John viste ham håndtaget på motoren ikke var ok. Det blev bundet op og så sejlede vi videre. EN FANTASTISK  flot tur. Vi sejlede han til dæmningen og videre op ad floden. Hjemturen foregik i mørke med stjerne-himlen som lysleder, helt, helt utroligt. Næsten ærgerligt da vi kom til lodgen igen, hvor der selvfølgelig var lys for at vi kunne finde ind. Lige før vi nåede ind gik alt lys ud, selvfølgelig bragede vi mod en stor sten i vandet, men de kom fluks løbende med lomme­lygter og fik atter gang i generatoren, så vi kom endelig sikkert ind. Fik lige en sludder  og gode råd af nogle af gæster­ne inden regningen blev gjort op, da vi forlader Mozambique i morgen.

Torsdag tidligt op, alt pakket ned og af sted. En spændende og flot tur. Kom atter til byen Tete, og skulle over broen – et mareridt. Vi talte over 70 lastbiltræk, der ventede. (Der må kun være én lastbil af gangen på broen). Efter 35 min (kl. 10.35)blev det vores tur, så ok. Her opdagede Anette, at broen blev lukket for køres 11.00 – 16.00 fra den 5.11 – pyyyh godt vi ikke handlede INDEN vi skulle over.

Grænseovergangen gik fint og smertefrit på ca. 1 time. Det værste var vi havde fået at vide vi SKULLE veksle penge af gutterne der stod klar på Mozambigue-siden, da vi skal bruge kwacha ved grænsen i Malavi for at betale. Vi er stadig lidt usikre på hvor meget kursen er? Men vi fik vekslet, og skulle alligevel intet betale. Hverken forsikring eller noget andet, herligt.

Kørte til Blantyre gennem flotte og afvekslende landskaber, så nu bjerge igen. Var inde at få en kop kaffe og så ud til Mulanje Mountain (3080 m), som vi har læst om. Desværre var vi her først i mørkningen, folk råbte pludselig af os, det viste sig vi ”glemte” at dreje af en vej mellem nogle træer, men de kunne straks se, der skulle vi vist hen. Jo utrolig flinke. Vi campere på en mission - Lildumbula.

Mozambique har overrasket os alle meget positivt, der spores fremtid. Et spændende land, men laaanngt mellem overnatningsmulighederne.

30.10-3.11 (Til lykke Erna)

Afslutningen i Blue Water blev helt fantastisk. En super-lækker middag på en anden restaurant. Ole og jeg fik lækker, lækker fiske-anretning (ja kære frokostkollegaer, det var kogt/stegt alt sammen!!!! – man har jo lært noget Dorthe). Hjem langs stranden i måneskin. Ja så bliver det ikke meget bedre.

Fredag morgen kørte vi ind for at handle i nærmeste by (sidste mulighed med bank, supermarked m.m.). Så en lang køretur, knap 500 km gennem utrolig flot varieret landskab op til en naturpark, Gorongosa. Hele vejen var der beboet i små samfund med utrolig frodige jordlodder, træer og buske overalt og pænt og ryd­de­ligt. Nok lidt overraskende. Men det gjorde også, at det var svært at stoppe og få frokost uden at holde ud for en hytte, men med lidt snilde gik det.

Vi bemærkede også rigtig mange cyklister - herligt, men her er også kun lidt bakket, så perfekt. Folk virker aktive.

Kom til parken lige før lukketid kl. 18. I receptionen havde de god tid, og alt skulle skrives ned, der skulle snak­kes, så vi måtte slå lejr i mørke, men heldigvis var er lys i et par enkelte lamper. Næste morgen var vi glade for stedet vi havde valgt, for kl. 05.00 var aberne i gang med at ryste frugter ned af nabo-træet (så lær­te vi det!!)

Lørdag startede ”elefantjagten”. Vi så 3 slags ”hjorte” vi aldrig har set før. Oribi, buschbock og ??? helt fan­tastisk. Desuden en masse flotte fugle, rigtig mange vortesvin, vildsvin, impalaer, 4 løver der var lidt aggres­sive overfor hinanden,  og masse andet, men ele­fanterne så vi aldrig, kun enkelte spor og lidt elefantlort. Her har været masser af dyr før krigen, men alt blev ædt under krigen. Men vi så huset som løverne havde  ”besat” – også på 1. sal (dette så vi i en TV-udsendelse på nettet hjemmefra). Vi så rigtig meget om formid­dagen. Regnen nåede os så vi kunne hel­digvis krybe i ly under et åbent køkken da vi kom tilbage til cam­ping­pladsen efter 9 timers kørsel.

Søndag kørte vi i parken 4 + 2 timer (drønede ind af porten 18.01, de lukker kl. 18). En god oplevelse i par­ken, som en amerikansk finansmand har investeret en masse penge i og køber dyr tilbage, så be­folkningen  atter får mulighed for at se deres dyr. Og det må være fordi det er en IT-mand at man ude i Ingenting kan komme på trådløs netværk!! En lidt underligt fornemmelse!!

Mandag morgen af sted nordpå, dog først omkring Chimoio for at købe mad til de næste dage, som skal til­bringes  ved Cahora Bassa Dam.  Vi havde hørt der var flere lodger m.v. inden Tete, men vi fandt ingen. En køretur på 540 km og meget af det på rigtig dårlig vej. Desværre mørkt før vi nåede byen. Det blev rigtig svært. Vores GPS viste en lodge nord for byen, den satsede vi på, da hoteller midt i byen ikke gav sikkerhed for vores bil.

Sikke en oplevelse! Larm og masser af mennesker og vi kunne ikke finde frem til broen over floden, der var MEGET mørkt. Men vi kom da op på broen i en laaang kø. Her blev biler flette ind mellem lastbilerne fra 2 køer, OG hvad skete. Lastbilen foran os var venstrestyret og med lang snude, så han kunne ikke se den lille Nissan, der trængte sig foran og skubbede den bare ud til siden. Hold da op et kommers. Politiet stod i for-vejen og dirigerede, men foretog sig ikke særlig meget. Efter ½-times tid fortsatte køen dog.

Nu var det umuligt at se noget. Bælgmørkt, en smal asfalt-vej, modkørende biler hvor lygterne peger i alle retninger og mørke mennesker gående i vejsiden, det var ikke morsomt. Vi havde en ide om hvor lodgen lå, men det var svært at se skiltene. Endelig kørte vi ned mod en restaurant, spurgte en minibus fyldt med men­­­­nesker. En gut kom ud fra taxaen, ind i vores bil og kørte os lige til lodgen, så kunne han selv gå hjem bagefter!!! Alt optaget, så hen til den næste 300 m væk. Et herligt afrikansk sted – Baobab lodge. Vi fik 2 væ­relser, kolde drink og aftensmad. Pyh hvor var vi lettede og en stor oplevelse rigere. Hjælperen blev kørt hjem og HAN takkede mange gange for at få lov at bruge sit engelsk. (Her har vi vist noget at lære!!!)

I dag tirsdag kørte vi ud til dammen. 140 km, - 70 km gennem uvejsomt område og det daglige landsbyliv. Det var helt sjovt at opleve og vi har aldrig vinket så meget (følte os helt kongelige). Meget spændende og stø­vet!!! Så endelig på asfaltvej. Efter 4 timer ialt mødte vi en anden bil!! Joh vi var kommet udenfor ”alfar vej”.

Er nu på Tiger Lodge ved denne kæmpe sø. Et pragtfuldt sted. Vi skulle campere, men indehaveren mente ikke der kom mange, da det var midt på ugen, så camping foregår i 2 værelser og et udendørs køkken med terasse og udsigt over dammen. Bedst af alt: Anette og Oles værelse er under et kæmpe Baobabtræ, der måler 10,75 m i omkreds.

Vi har sat alt mad i køkkenet, fået pakket ud, fået bad og skyllet sandet af, drukket masser af vand, slappet af ovenpå et par hårde køreture. Her er fantastisk dejligt. Nu ved vi hvad varme er. Her er 34 grader, men tørt. Der bliver drukket masser af vand.

 

 

 

 

Modtaget den 30 Oktober 2009 (Webmaster John G)

28-29.10 (Valg hernede den 28.

Så en rigtig festdag for alle, herligt – forhåbentligt frit valg, men det kan I nok følge i medierne)

ON THE ROAD AGAIN!!! Efter et par dejlige dage igen nordpå. Startede kl. 7.00. Vi mødte en herlig ”gubbe” ved den berømte færge (hvor alt gik glat denne gang). Han fortalte os et par steder vi skulle campere. Vejret overskyet og småregn ind imellem, så en rigtig køredag! OG det blev det. Igen god vej og så pludselig masser af huller.

Vi skulle have diesel på, Anette så nogle flotte buske, som jeg var over at kigge på ”drengene” stod pludse­lig og talte med en pige. Ja, verdenen er lille!!  Jeg fik øje på bilens side, hvor der var en skilpadde på. Det var jo de sydafrikaner vi havde fået fortalt om og set deres hjemmeside, de gør det samme som os, bare modsat – og er nu næsten hjemme igen!! Vi fik en lang snak og mange gode råd.

Valgte at køre længere tid mod nord til Bazaruto-øerne. Nåede ikke til Seta Camp i Inhassoro, men campe­rede udenfor Villankulos på Blue Water Lodge. Her sider vi underpalmernes skygge og ser ud over et blå­grønt hav. Atter noget galt med pumpen til brusebad, så vi har fået en nøgle til et hus, vi kan benytte. MEN vand er svært at få ud af den – AFRIKA!! Ellers er her rigtig flot. Havet lækkert og varmt og en lækker swim­ming­pool hvor vi kigger ud over havet. Så efter en hård formiddag med vandretur ad stranden, tøjvask og råhygge har vi besluttet at spise på restaurant og forhåbentlig få krabber. Nu er her meget varmt, vi må sidde i palmernes skygge!!!

 

25-27.10 (til lykke Inge og Vuije)

Tidlig op og i festtøjet til at modtage Anette og Ole. Lige en gtur til havet og så ned til færgen, heldigt den holdt på vores side, så vi kom tidligt af sted. MEN en varebil skulle også med (der er plads til 6 privatbiler, når de pakkes rigtigt og 2 hjulpar på hver bil hænger ud over nedkørselsrampen!!!) Der var ca. 3 cm. til beg­ge sider af bilen, men det gik. Desværre lavvande, så da vi kom over på fastlandssiden var de ikke sejlet tæt nok ind og varebilen hang på bagladet!! Med pæle, sten ramper og andet forhåndenværende materiale kom den fri efter ca. ½ time, så måtte de sejle tættere ind, så vi kunne komme af (den er lidt tung med al vo­res oppakning). Men det gik og det var vist ikke første gang det skete. Jeg er imponeret over deres måde at tackle det på.  Og ingen trafikproblemer på vej ind til lufthavnen.

Lufthavnen er lille. Pga. valg den 28. var VIGTIGE personer med flyet, så det tog 1½ time før vi så de dejlige, kendte  ansigter. Straks mødte de det rigtige Afrika. Trafikkaos, mennesker overalt, boder, sol og 32 grader og færgeoverfarten med åben maskinrum m.m. OG dybe sandveje. Vi hyggede og sludrede og fik de mange dejlige hilsner hjemmefra. TAK - så lige artiklen i Silkeborg Avis med Thris.

Dagen efter vågnede vi tidligt. Nød morgenmaden og skulle lige have fundet ud af hvordan vi nu pakkede bilen. Så gik det nordpå af en fantastik dejlig vej. En ”guide” vi havde mødt fortalte hvor vi skulle campere og hvor vi ikke skulle. Lidt overskyet, så vi valgte at køre langt af denne gode vej og så blive 2 dage på samme sted. Desværre ophørte den gode vej, så det tog meget lang tid og  på et tidspunkt var det for sent at vende om. Vi fik købt frugt og grønsager ved vejsiden, en kæmpeposefuld af UUHHMMMM –sager for 16 kr.  og hun var rigtig glad. Så også en kæmpe lastbil med store træ-kevler på og geder (levende) bundet fast på læsset.

Det var et varieret og flot landskab vi så. Folk virker arbejdsomme og venlige, så forhåbentlig er der gang i tingene efter den frygtelige krig hernede. Vi har fundet en simpel campingplads, men ligger med udsigt over havet under skygge af silkefyr, PRAGTFULDT. Spiste fisk i restauranten (6 gæster i alt). Og i dag tirsdag har vi travet lange ture langs stranden, badet i det pragtfulde vand. Spiser frugt, sover, læser og bare nyder tilværelsen mens vi spejder over de hårde bølger og lytter til havet. (minder meget om Vesterhavet, bortset fra temperaturen). ”Drengene” har købt brænde, vi skal prøve vores ”hotpot” i dag. Jooo vi klarer det lige.

Mens vi spiste dejlig aftensmad begyndte det at knitre. Pludselig var der ild i ledningerne 25 cm. fra stråhyt­tens tag. Vi rykkede borde og stole ud og klar til at flytte bilen, da den og teltet stod tæt på. Men her var de lokale kvikke. De kom og kiggede på el, lånte en lommelygte (for det havde de da ikke lige med!!), pillede det fra hinanden – også da det også gnistrede voldsomt på læhytten overfor. Kom og fortalte: stort pro­blem og kørte så igen -  øøøh hvad med lys til os!! Nåh pyt, vi har jo vore hatte med lys i, selvom de ikke virker så længe som lovet.

 

24.10.09 Farvel Sydafrika

Så er det slut for denne gang. Er i Mocambique. Men skulle jo over grænsen, pyyyyyhhh.

En laaaaaaaaang bilkø,  men ok, vi var klar med kryds og tværs og bøger. 2 gutter kom og gav indtryk af de kom fra et forsikringsselskab, og en forsikring skulle vi jo have (jeg må indrømme jeg tvivlede og ville gerne se dokumentation, men vi er jo 2 om den slags – og kvinder tiltales ikke i den slags vigtige sager i Afrika).  De hjalp os igennem denne heksekedel. Visa gik rimelig hurtigt, selvom der i et lokale på størrelse med vo­res forhave befandt sig ca. 150 mennesker til forskellige skranker. Et virvar uden lige. Carnet de Passage skulle stemples, og i Sydafrika stemplede de forkert og trods Johns mange protester hjalp intet. Det gav selv­­følgelig problemer i Mocambique  og vil sikkert gøre det igen når vi skal videre. De 2 gutter var godt irriteret på os. Jeg talte med en kvinde, der havde boet i landet i flere år. Hun fortalte os at det var godt med hjælpere, men pas på de ikke smutter med jeres papirer, så vi vogtede som en høg over alt. Jeg insi­sterede på at bære pas og alt andet selv (vi har vist prøvet nok). Bagefter skulle vi alligevel ikke have for­sikring og de ville nu have 200 Rand for hjælpen, de havde aldrig ment de var fra et forsikringsselskab!!! Under protest gav vi dem 40 (kvinden fortalte at en hjælper skulle have ca. 25). Men det var det hele værd, tog kun i alt ca. 2 timer.

Pyh så til en campingplads vi havde fundet i en bog. MEEEN 2 der hedder næsten det samme. Den vi kørte til gennem MEGET dybt sand (men der stod det var 4x4 kørsel) var nok ikke lige det vi håbede. Men en hjæl­per  for­talte hvor den rigtige var – på en lille ø, men at vi skulle tage en anden plads Tan-´n-Bike, som ligger i læ fra havet, og det har han ret i. Vi har fundet et lille ”smørhul” synes vi. Har sat teltet op til Ole og Anette i morgen, som vi henter i morgen formiddag (forhåbentlig). Vi kører dog i god tid, da der åbenbart er valg hernede, og trafikken var rent kaos fra Maputo og hertil, (samme vej til lufthavnen) og det bliver det samme i morgen, men også sjovt at se, hvordan alle trafikregler bare tilsidesættes. Store korteger med masser af mennesker i bilerne, hornet i bund og musikken gjalder, mens de kører på kryds og tværs – HERLIGT. En oplevelse rigere.

 

22.10-23.10

En rolig start. Vi så ikke meget, men  kørte omkring Orphen Dam. Her kom fluks en lille flok elefanter ned for at drikke. Det var en flodhest ikke helt tilfreds med, men den var elefanterne ligeglade med, også med den kro­kodille som stod med åbent gab, men senere måtte fortrække op til makkeren på den anden bred. Vi så flere elefanter og andre dyr komme ned og kunne slet ikke løsrive os, først da 3 højt snakkende franske selskaber kom, fortrak vi.

Videre fremme så vi bøfler i vandet æde vandplanter, så flodheste græsse på land på den anden side af floden, helt utrolig. Da vi kom til Lower Sabie fik vi lidt frokost mens vi så ud over floden. Her var 2 krokodiller, 7 + 2 sovende flodheste på sandbankerne. En del Impala og senere kom 2 små elefantflokke ned for at drikke.  Så selvfølgelig kom vi sent ud af parken, hvor vi måtte haste lidt forbi nogle af dyrene. Samtidig et meget specielt land­skab, der var meget tørt.

Jeg havde set der var en flot campingplads tæt ved Mocambiques grænse i en halvstor by. MEN der ville vi simpelthen ikke være. Prøvede en anden der var lidt bedre, men vi endte med at køre 25 km. vest for byen og fandt endelig en god camp Henk van Rooyen camp. Lige ned til floden, som var i Krüger, så her var stadig en del vildt. Vi kunne høre løver og flodheste om aftenen OG fik besøg af aberne, der Sked på Johns bil, hvad siger I??  Vi lejede dog en hytte, da vi jo er pensionister!!!! Og derfor var prisen 140,- kr. pr nat. Lækkert sted.

Næste dag, fredag var der  meget varmt. Vi kørte ind til grænsebyen for at komme på nettet, fylde benzin på, købe de sidste madvarer, da der blev fortalt vi intet kunne få her i Mocambique ( jeg stak hovedet ind i en by tæt ved Maputo, sjældent har jeg set  så stor og velassocieret indkøbscenter med masser af kød!!!!). Eftermiddagen brugte vi på den dejlige plads. Fik gjort bilen klar til vore gæster i morgen, så der også er plads til dem, selvom vi nu har lidt ekstra mad. Tog en lille svømmetur i poolen.

 

 

Modtaget 23. oktober 2009

18.10-21.10 (Krüger) – sidder og skriver i flot solnedgang med en gin og tonic og ser ud over savannaen!!!! (Mangler lige en elefant komme forbi, det er kun Sydafrikaner der kommer)

Regnen fortsatte, men så rigtig dejligt med diverse hilsner, tak.

Mandag den. 19 regnede det, skyerne hang lavt, så vi så stadig intet, men prøvede. Var ude for at se Gods Window, men der kunne man slet intet se. Så snart vi kom ned i lavlandet var der rigtig flot igen. Så Berlin-vandfaldet, flot meeenn svært at måle sig med hvad vi havde set. Vi talte med en lærer fra Billund landbrugsskole, som var af sted med en flok elever. Stoppede flere (mange) gange ved Blyde River Canyon, ih og åh mange, mange gange. Ved Bourke’s Luck Potholes stoppede vi, fortrød lidt da der var rigtig mange turister (det er vi jo ikke – vel??) og lidt halvdyrt syntes vi (80 kr. i alt!!!), men pyt da, vi gik lid modstræbende derind, hold da fast det var ENORMT flot og fantastisk med broer over, svært at tage af sted.

Men nu drønede vi af sted, valgt at køre til Olga i Mfubu Lodge, som Thorbjørn anviste os til, hvor herligt. Ingen pladser, men hun åbnede et lille stenhus for os (selve lodgen er fantastisk flot), hurtigt var det klar, en tur til floden. Herefter spiste vi sammenbragt mad hos ”os”, en fantastisk kvinde fra Chekoslovakiet, boet i Sverige, Lesotho, Botswana og nu købt denne lodge. Nej hvor vi hyggede os, og vi faldt om kl. 23.00 lige til kl. 8.00 næste morgen, så hun måtte sende sine hunde ned for at vække os. (Man er vel vant til at stå tidligt op og gå tidligt i seng!!!!!)

Efter en tur i området, som faktisk er en del af Krüger, da de har taget hegnet ned imellem dem, kørte vi og så lidt dyr på vej ud. Handlede i Phalaborwa, -mødte Olga- og så ind i parken, her forventede vi dyrene stod ved vejsiden og vinkede, men nix det gjorde de ikke. Men vi så en del, også nogle elefanter lige op ad vejen og en kæmpe flok bøfler, der skulle over vejen fra et flodleje til et andet, der var over 1000, ja et tusinde, så vi nuppede lige en kop kaffe, som man jo altid har klar i bilen pga. vores lækre termokande!!!.

Efter ca. 90 km. nåede vi op til en Lodge, som var blevet anbefalet at betale og campere ca. 15 km. derfra. Det tog kun ½ time at betale, flot, (i dag var de 3 kvarter). En rigtig dejlig stille plads, hvor vi rigtig så stjernerne. Vi fik plads nr. 6, kunne bytte til nr.5, men så skulle vi ringe, pyha der må være mange. DER var ca. 28 pladser og 6 campister!!!! Så vi tog bare en som vi synes lå godt. Da vi åbnede teltet, var alt plaskvådt fra stormen for et par dage siden, så der blev tørret og luftet og skiftet sengetøj, men det gik og vi bestemte at vi skulle være samme sted de næste 2 dage.

I dag stod vi så op 5.30 (FRIVILLIGT) og kørte nordpå for at se dyr. Nu er det vist sidste gang vi står op så tidligt. Vi så et par flodheste, og nogle elefanter et par gange, men efter 3 timer var vi tilbage til lejren. Så startede vi sydpå og forventede en masse biler som alle taler om. Men det var ingen problem. Vi kørte via Letaba til Olifant langs floden og til  Satara, hvor vi er nu. En flot tur. Så flodheste gå og græsse i flodbred­den, masser af elefanter. Bl. a. stod vi på en bro, hvor de gik i flodbredden lige under os (jeg havde nær hoppet ned til dem). Så bøfler i flodbredden i planterne lige ved siden af os (blev lidt bange, bad John køre væk fra stedet straks, da vi ellers ikke kunne vende rundt, og så tilbage igen – kender du det Erna??). Vi så Sjakaler lige op af vejen, 3 løver ligge og slumre (hanner selvfølgelig) og senere en han og en hunløve komme travende, tja nu kan vi næsten ikke kapere mere. Selv de mange elefanter vi så lidt væk kørte vi forbi, tja hvad siger I så, men vi var trætte da kl. var 15, så vi fandt denne campingplads, ikke den bedste, hvilket Peter Kåri også skriver, så vi tager alligevel kun 1 nat.

Jeg har vasket sengetøj kl. 17, såååå det bliver vist ikke tørt, men pyt nu er det ved at være mørkt, men sikke en solnedgang og en dejlig drink og 30 grader, hvad mere kan jeg ønske?

Tja lidt mere: Vi spiste buffet i restauranten. Kunne se ned over et oplyst vandhul et stykke derfra. Her kom pludselig en masse bøfler. Jeg bad tjeneren skaffe en elefant i stedet for!!! Vupti pludselig forsvandt bøfler­ne og 1 hyæne samt en kæmpe elefant kom til syne!!! Hvem tror I fluks kom springende? Tjeneren selvføl­ge­­lig. En dejlig afslutning på en god dag. Og nu kan vi høre en masse lyde, fantastisk.

 

 

 

Modtaget 18. oktober 2009

17.10 – 18.10.

Så er vi tilbage i Sydafrika for 4. gang. Her er nemt og dejligt. Fantastisk dejligt vejr. Handlede lidt, da alt her er hermetisk lukket om søndagen. Kørte til Sabie, her skulle være mange vandfald. Fandt en super campingplads, her var også mange mennesker. Selvfølgelig parkerede vi tæt ved toiletter og bad OG ved en opvarmet pool, herligt. Der var eet telt i forvejen.

John måtte virkelig dæmpe mig for ikke at blive uvenner med vores ”nabo”. Han råbte og jagede en flok sorte børn væk fra poolen kl. 18 om aftenen, fordi de larmede!!! Og da de kom igen senere hentede han den kolde vandslange og pøsede på dem mens han råbte, da fik jeg nok (for 2. Gang). Det var han ikke i tvivl om, men jeg snakkede kun dansk!!!

Lige inden gik vi ned for at se et vandfald, som de fortalte var 500 m. væk og som vi var kørt forbi. Ak ja vi gik en lille tur, for selvfølgelig skulle vi da se det lille ”pjask”. Vi fik øjne som tekopper, det kom fra hver sin side ned i en kæmpe slugt, var 25 m dyb, hold da fast det var flot, wauw! Efter aftensmaden kunne vi høre musik både godt og forfærdeligt. Vi gik ned til baren (alt her er telte), her var karookie, hold fast de havde det skægt. Da regnen pludselig styrtede ned blev vi der et par timer, rigtig sjovt.

Her søndag morgen har John det skidt. Men vi kørte ud og så 4 – FIRE forskellige, flotte vandfald. De 2 første Bridal Vell falss og Lone Creek Fall og  var 65 m høje, fantastisk, det 3. Var Horseshoe Falls, der faldt som en hestesko, herefter til Mac-Mac Falls som var ligeså høj. Dette så vi fra oven og i bunden var en hel flok på tur, der svømmede fra under faldet og tværs over til land. Helt utrolig. Men John skal i seng, så vi er kørt til Graskop Panorama Rest Camp og har lejet en hytte. Desværre er her fuldstændig lukket af tåge, småregn og koldt. Men da kl. kun er 14, håber vi stadig. Har en hytte lige over kløften. 10 skridt frem, så er du på vej ned.

Nettet virker ikke i dette vejr, så jeg kører lige ind til byen, ellers bliver det en dag senere.

13.-17.10. – Swaziland

Vi bemærker straks dette er en helt anden mentalitet samt et helt andet landskab. Husene ligger alle et stykke fra hinanden (ser ud som om de fleste har et lille stykke opdyrket land), børn vinker glade UDEN at tigge, dejligt. Ser ikke mange ”hænge rundt”, men virker som om de har gang i forskellige ting. Dog ikke mange udendørs ”dash”/toiletter og ikke taxi alle vegne.

Tirsdag via Hlathikhulu til Hlane naturreservat. En meget flot og dejlig tur. Jakarander (lilla træer) er utrolig smuk­ke. Camperede og kørte ud for at se dyr. Så rigtig mange springbukke, 2 næsehorn meget tæt på bilen, flere vortesvin, giraffer, gnuer og meget andet, men elefanterne fandt vi ikke. Om aftenen opvisning af lokale dansere, sjovt at se, men inden da i bælgmørke så vi elefanter med deres unger nede ved vandhullet et stykke derfra, men selvfølgelig forsvandt de, da vi alle brugte lommelamper og blitz!!!

Onsdag kørte vi atter lidt rundt, men fandt næsten intet indtil vi var tilbage til lejren, her lå/stod 6 næse­horn ved vandhullet – fantastisk. Vi kørte nu tilbage via Croydon, handlede i Manzini, købte varm papa og kylling i grønsager, spiste det på en bænk udenfor King Sobhuza’s  memorial, var herefter inde i parken., kørte til til Mlilwane naturreservat (var det mon der vi var for 25 år siden – måske, men den næste vi besøgte havde vi bestemt ikke været på). Men vi bestemte vi ville køre op i bjergene på noget der hedder Tea-ruten, det var helt fanta­stisk, vi kunne se enormt langt derfra.

Men selvfølgelig gik der lang tid, så kl. 17.30 (½ time før der blev mørkt) drønede vi ind i Mlilwane natur­reservat for at overnatte. Her var 3 km. til campingpladsen. Det er samme sted som vi var sammen med Anette og Ole for 25 år og 2 uger siden, helt fantastisk. Et meget læk­kert sted med masser af over­nat­nings­muligheder, restaurant, swimmingpool, men pas på at bade i den rigtige, da der er krokodiller i den ene. Rådyr, vildsvin, zebra vandrer rundt på pladsen, så vi skal ikke have mad stående, især da vi også så en abe.

Her mødte vi Sue og Matt fra England, som bruger deres penge og tid på at rejse som de har lyst til (kender I typen???), de er dog kun ca. 45 år. Vi sludrede i den lune aften lige til 22.45. Fortsatte torsdag morgen og pludselig var det for sent at køre videre, så det blev en vaskedag m.m. og masser af snak. Men det er også et rigtig dejligt afslappende sted, så herligt. Men i morgen fredag kører vi tidligt nordpå til Pigg’s Peak (ellers snakker vi også den dag væk).  Til lykke Anja og Kevin.

I dag fredag den 16. kørte vi tidligt via  flotte Maguga dæmning, hvor vi var på en lille vandretur, så op til Phophonyane Falls, det var fantastisk flot. Kørte stejlt ned af en smattet jordvej, hvor en masse på mountin-bikes kom den anden vej, de så trætte ud. Vi fandt ud af, at der er en 3 dages cykeltur her i området. Efter 129 trin - hver ca. 40 cm. høje kom vi ned til bunden, det var rigtig flot, herefter op igen og en lille vandre­tur i 33 graders varme, så lækkert med en svalende drink med udsigt over floden m.m., fantastisk.

Tilbage til Maguga dæmningen, som er den nærmeste campingplads. Overnatning blev på en nyanlagt cam­pingplads ved lodgen, men toiletbygningen er stadig laaaangt væk fra pladsen, så vi parkerede på græsset op ad bygningen. Satte os med et glas vand med udsigt over dammen og bjergene, flot, flot. Da det blev mørkt blev lyset tændt lige over bilen og en gut kom med en skraldespand og undskyldte at der ikke var el!!

Bestemte os for at spise på lodgen, vi var 7 mennesker!! Sad ude på en flot terrasse i 31 graders varme, her­­ligt. Pludselig kom nogle ordentlige vindstød, ALT fløj rundt. Vi stoppede fluks med spisning, skrev på bonen og lovede at betale i morgen - og drønede i sandstorm op til teltet, som vi havde ladet stå åbent, pyhhh  alt vel. De brænder marker af her om aftenen, det blev pludselig til et kæmpebål, men er ok igen. Lyn og torden, regn, storm - i alt i ca. 1½ time. Heldigvis har vi trukket os ind foran bygningen (et kursus­cen­ter, hvor vi bruger toiletfaciliteterne), et lille smørhul, som vi nyder i dette vejr. Godt man er lidt ”fræk” en gang imellem. Nu er her stille og dejligt, så GODNAT. I morgen tidlig er det farvel til Swaziland.

Fredag morgen desværre småregn og meget diset, men vi kørte alligevel over grænsen Bulembu oppe i højderne. Håbede på at skyerne forsvandt, men nix, men vi kunne fornemme det ville være rigtig, rigtig flot, så alligevel turen værd af snoet grusvej.

 

11.10-12.10 (til lykke Heine)

En regnfuld dag. Men alligevel ingen hindring. Fik en MEGET interessant rundvisning af Katze dæmningens opbygning. Fortalte at den planlagte dæmning i Qachas Nek sikkert ændres til Mokhotlong, da overløb her går automatisk, men Qachas Nek skal der pumper til. En stor oplevelse at se og høre om. Bl.a. fik vi nu svar på hvorfor vi har bemærkert, at rigtig mange har latriner. Dem sørger regeringen for, da vandet ellers bliver forurenet

Så blev Sani Pass droppet , da regnen tiltog. Da vi kørte tilbage til Leribe kørte vi ind i skyerne i 3050 m højde. Kunne ikke se 3 m frem ca. 4 km i hårnålesving, lidt uhyggeligt, den næste ½ time kunne vi se lidt længere, godt vi så den smukke natur på vej dertil.

En dag med 427 km kørsel hvor meget var i tåge, kaskader af regn og lidt kedelig vej via Bethlehem mod Swaziland (GPS viste en anden vej end tiltænkt, og det varede for længe inden jeg opdagede det). Vi fandt over­­nat­­ning på dejlig capingplads i tørvejr i Vrede i Lions Den. Masser af dyr at se og 6 løver (dog indheg­net) lige ved pladsen. Dejligt at høre dem om natten og 2 store unger legede lige op ad vejen da vi kørte derfra mandag morgen i småregn efter en nat med regn og storm.

Igen en rimelig lang køretur med masser af vejarbejde. Nu er vi i Swaziland via Mahamba grænsen. En græn­sevagt gav os en fantastisk brochure om Swaziland og fortalte os de havde en god lodge lige ved siden af, og det var bestemt korrekt Mahamba Gorge Lodge, som landsbyen selv klarer – et fantastisk sted at campere. De har 6 x 2 senge, som varmt kan anbe­fa­les. Smukke omgivelser 4½ km fra landevejen ved grænsen. Vandfald, vandreture, vagt, flod, ja alt. John tog en lur, jeg gik en tur, mødte ”vagten” som viste mig hvilken vej til vandfaldet (uden vand!!!). På vej til­bage trådte jeg lige ved siden af en slange, fyrens råb gjorde den vist bange, men nåede lige at se den inden den var væk. 

Solar-systemet i udu, så vi fik en nøgle til et af husene, som vi camperede udenfor. Her kunne vi hente vand og bruge badeværelset, FLOT. Om aftene masser af insekter omkring vores lampe og mægtig store som­mer­fugle, tror vi det var. En rigtig lun aften, dejligt.

 



 

LESOTHO 5.10-11.10

10.10.09

Vores vært havde foreslået jeg tog med på en travetur kl. o6.00 (hun kender mig vist ikke!!!), men vi pak­kede og kørte dog kl. 8.15, da var hun ikke kommet hjem, så fint at det ikke blev aktuelt. Vi ville nemlig ned at se den nye store dam i Lesotho og der er rigtig langt med masser af sving og op over bjergene, det højeste sted var 3088 m højt OG STORMENDE, men utrolig flot. Vi ville campere, meeeeennn da vi så den forladte plads, måtte vi nuppe et værelse på lodgen, værelse nr. 2. Godt det er 2 værelser med fælles bad i midten, for ingen kan så bo i nr. 1, MEN vi har hentet bord og en lænestol. De har nemlig en Unicef-konference og har brugt alle stolene på værelserne. Men man kan vel altid ommøblere?

John skulle lige bruge 4-hjuls træk for at bakke fra camping-pladsen, UPS ingen virkning!!! ØV, ØV nu troede vi lige alt var ok, så mon vi skal tilbage til Bethlehem så de kan reparere det, det var åbenbart ikke blevet checket! MEN min kære husbond tog del af gearkassen fra hinanden indvendig og med brødkniv og skrue­træk­­ker fiksede han den ”klemme” de havde glemt at sætte på, samt fik sat beskyttelsesdækslet under bilen sammen, det havde de ikke lige gjort. PYH så slap vi for en ekstra dag i Bethlehem, godt gået, det var 2 timers arbejde værd.

7 - 9.10.2009

Onsdag morgen stod vi atter tidligt op, fik dejligt morgenmad og kørte til Me Mekoali (vores tidligere arbejds­giver) så vi var der 8.15. De havde møde men efter ½ time så vi hende, nej hvor dejligt og lidt røren­de. Hun har haft det virkelig hårdt, har vundet en retssag - og hvad hjælper det? Thaba Khupa er væk, men hendes navn er renset, det er vigtigt for hende. Nu kører hun et rehabiliteringscentrer efter samme princip­per, og det fungerer godt, så måske holder hun snart – er trods alt 70 år!!! Så vil hun op og gøre lidt for sin landsby i Mt. Moorosi. Vi skriver til hende.

Herefter nordpå, hvor vi ville se om Jens og Mamokwachi var hjemme og herefter til det nye vandresourva­re eller på værksted med bilen. Inden T.Y blev vi stoppet i de normale vejspærringer af politiet. Det blev en ubehagelig oplevelse!! Vi kunne straks se det på hans fremtoning. Han insisterede på vi skulle have et papir i vinduet, hvor vi har betalt vejskat i Lesotho. Selvfølgelig ikke, men så ville han arrestere John. Først troede han det var en joke, men nix. Efter megen snak – og han sendte en anden politimand over til os, som mente vi skulle få en ”ordning” så vi slap, men det ville jeg ikke, så måtte vi jo køre til politistationen. Efter ca. 3 kvar­ter fik vi lov at køre. Fandt hurtigt en internetbutik og spurgte efter Jens og Mamokwachi, ha,ha vi stod i deres forretning!

Dejligt at se de trives godt. Det korte visit endte med overnatning og en rigtig hyggelig aften, hvor vi også oplevede den lokale ”hverdag”, herligt. En stor afrikansk diskussion omkring hendes køer. Og som den dejlige kvinde hun er accepterede hun ikke vores oplevelse. Pludselig stod politichefen hos os og ville høre hvad der var sket. Desværre var hun ude at se til sit jordstykke om morgenen, så vi fik ikke sagt farvel til hende, men en STOR oplevelse og velkomst rigere. Sønnen Peter samt en nevø ordnede meget af det prak­tiske og så blev jeg forelsket: Deres barnebarn på 1 år, nej hvor var han kær uhmmmm.

Vi fik ringet til Toyota i Bethlehem, (hvor bilen er nu) torsdag. Så vi var nødt til at køre ved 9-tiden. Var inde at se vores projekt Hololo, det ser sørgeligt ud, MEN der er traktorer i garagen, reservedele på lageret og traktorredskaber i det gamle ”store-rum” alt tilhørende regeringen nu!!! Stadig 4 mennesker siddende på Mashupas gamle kontor med hånden under kind, men herligt at sludre med. Vores gamle hus er der intet sket med siden vi forlod det – undtagen alt inventar er væk!!! Vi gik en tur rundt i landsbyen, som lignede sig selv, dog med enkelte flotte huse og meget mere opdyrket.

Herefter via Golden Gate til Toyota i  Bethlehem hvor vi nåede et kvarter før lukketid. De henviste os til dette dejlige B&B sted Madeleine’s place. Her hygger vi os i dag, hun har sat en vaskemaskine ind til os, vi laver selv mad. Så skal alle de flotte oplevelser lige bundfælde sig.  Nu skal vi en tur ned i byen og håber bilen bliver færdig i dag. De har check på det og 2 af dem kunne huske John.

Og bilen var færdig kl. 17.10 jubiiiiii, vi drønede op til et indkøbscenter. Vi brugte nemlig eftermiddagen på at handle, men det var svært i selve byen, i hvert fald ikke det vi ville have. Vi travede rundt med vores com­­puter, men ingen netcafe, der kunne tilsluttes vores.

OG HER ER ALT FOR VARMT!!! – skøøøøøøønt.

6.10.2009.

Hurtigt af sted fra dette ikke særlig spændende sted. Spiste morgenmad efter lidt kørsel, rigtig hyggeligt, hvor en ”Me” kom forbi. Hun var nede at hente brænde. Hun fik en kop kaffe og et stykke brød og var rigtig hyggelig at tale med. Herefter ledte vi efter Hennings hus i Mafeteng, fandt det ikke, så via  Matsieng til Thaba Khupa. Henrik og Susannes hus står rigtig flot med mønste på og er nu en klinik, dejligt at se. Vejen herfra var forfærdelig og vi fandt så ud af man nu kommer dertil fra Thaba Bosiu vejen. For det er nu en LODGE: Khotsong Lodge!!! Underligt at se og ærgerligt, men her var virkelig flot og rigtig mange menne­sker. Spisesalen var en flot restaurant, MEN de havde knageme lavet vores hus til en privat bar, flot meeen!

Vi hilste på principalen og fortalte hvem vi var. Fik lov at bare gå rundt. Meget underligt, men folk var meget flinke. Alle husene bliver brugt, selv hønsehunsene er ændret til boliger. Vi mødte ejeren som fortalte os hvordan folk fra landsbyerne havde hentet alt, da projektet blev forladt (fordi kirken tog alt af værdi og solgte og forlod stedet). Så han købte det , byggede det op og lavede en lodge, hvor goverment nu kommer rigtig meget (alt dette bekræftet af en medarbejder Tsavo, som var formand i markerne hos Johs.  Men den nye ejer har bygget det hele op på 1 år (incl. En meget flot bolig til sig selv på bakketoppen over Mahases hus). Han fortalte dog at betaling til folk var dog meget lille.

Han fortalte at Me Kuali var i Thaba Bosiu på et center for alkoholiker m.v. Vi kørte dertil, men hun var i Maseru, så vi talte med hende i telefonen. Aftalte at vente på hende, men efter 1½ time kørte vi hurtigt til Maseru (Hovedstaden) og lovede at komme tilbage i dag eller i morgen tidlig, alt efter hvad der sket.

John var hos Toyota, der er noget galt med gearkassen, men stoler ikke helt på dem, så vi kørte hen til Mellemfolkelig Samvirkes tidligere kontor, hvor der nu er en masse småkontorer for forskellige hjælpe-organisationer, dejligt at se og tale med dem, der var der. Vi tog lige nostalgien gennem byen og så tilbage, men det var for sent at køre til Me Kuali, så vi har indlogeret os rigtig dejligt lige ved siden af (gåafstand ca. ½ km) på Mmelisi Lodge, et meget hyggeligt og flot sted. Så må vi tage på besøg i morgen tidlig.

Ved rondavelen var mange myrer, så vi ville have en anden, men den var mærkelig indrettet, så John ville ikke være der (enig), så vi flyttede tilbage til den oprindelig, hvor de i mellemtiden havde brugt myregift, dette var til megen morskab for os alle. 2 sundowner (dobbelte), 1 øl og 1 flaske vand, i alt kr. 36, men så kostede aftensmaden altså også 40 pr. person! Dette var incl. lyset forsvandt 5 gange. Men hyggeligt og bare herligt. 

Så må bilen forhåbentlig laves i Bethlehem, vi må ringe i morgen.

Håber vi snart kan sende dagbog + mails.

 

5.10.2009 – LESOTHO, vi havde glemt hvor smukt her virkelig er!!!

Op til lækker æg og bacon på en flot dag. Forsøgte at hæve penge, men havde glemt det er første åbningsdag efter den 1. Så ingen penge i maskinerne eller en mega-lang kø rundt om hjørnet!! Vi smuttede til LESOTHO, sikke en smuk tur. Ind i Qacha’s Nek gennem meget flinke grænsefolk. Forsøgte at finde hvor Birthe havde boet, men der er sket rigtig meget siden vi var der sidst.

Det ser heldigvis ud til folk har det bedre, bedre huse og masser af opdyrkede arealer, det overraskede os. Så ad den smukke natur OG ASFALT-vej hele vejen, underligt til Mphaki. Helt ukendeligt, der er blevet rigtig meget by og masser af butikker. Værkstedet så lidt tomt ud, men vi kørte ikke derop. Herefter til Quiting – og havde vi mon helt glemt hvor smuk en tur det er – tjaaa! Sikke bjerge og floder. Vi tog ind for at se Leloaleng Teknical skole, talte med principal, som selvfølgelig var MEGET glad for at se os, han kunne nemt huske Flemming, og havde vi lyst til at hjælpe med at forbedre projektet, var han villig til at tage imod pengene. Så bare start indsamling!!!!!!

Tiden var selvfølgelig fløjet af sted, så atter sent på den. Vi kørte til Mohales Hoek, hvor vi bor på Mohateng hotel. Her er det hele, som vist var flot for 20 år siden, men det er ok for en nat. Vi kørte lidt væk (ved siden af en fodboldbane) og lavede aftensmad. Herligt. Her virker lidt lunt, men nu her kl. 20.14 styrtregner det og vi har set flere lyn, godt vi er inden døre. Nåede desværre ikke til Malelea Lodge, var usikker på køretiden og vi har dummet os et par gange, så vi stoppede kl. 17.40.

4.10.2009

Først tak for alle de mange mails. Vi er på et gæstehus i Matatiele og fik lov til at låne han computer, så vor dagbøger m.v. sendes når vi får chancen til det.

Efter vi krøb til køjs i aftes kom en vildhest forbi, lidt sjovt. I morges stod vi heldigvis  tidligt op, for kort tid efter kom en familie for at fiske.  Vi spiste hurtigt, pakkede sammen og kørte tidligt. Igen en vild flot tur, som vi var blevet anbefalet af den lokale gut.

Op over Barkly Pass – fra ca. 1400 m til 2016 m højde, smukt, smukt. Så skulle vi dreje fra for at krydse over til hovedvejen. Men vejen var bred og pragtfuldt og vi så kun en lille ”snolde” sidevej, så fremad. Det viste sig at være den vi skulle have kørt ad. Men turen vi kom på var flot, flot, flot over Rhodes, en herlig speciel by, og så skal jeg love for vi kom op og ned, op og ned, op og ned. Over 2 pas mere, det ene 2500 m højt, man kunne nogle steder kigge lige ned i kløften, men vi zig-zaggede os op og ned, det tog meeget lang tid, men var ubeskrivelig. Endelig mente vi at nu var vejen ok. MEN - ingen nævneværdig op og ned, - men klipper, så vi sneglede os af sted OG benzinmåleren nærmede sig hastigt mod 0, - med samme hastighed som Johns humør. Det var træls, ja men vi kunne jo intet gøre.

Selvfølgelig klarede vi det, (og der var til mindst 20 km mere!!!) i byen Mount Fletcher var der en enkelt tankstation. Og det hele kunne altså ikke tage nydelsen af den igen, igen utrolig flotte tur.

Nu er vi MEGET tæt på Lesotho, men tiden er gået og grænsen lukket, så vi bor i Matatjele på Resthaven Guesthouse hos nogle fantastiske mennesker, som har forskellige slags værelser og som også gerne vil køre os ture rundt i Sydafrika. Vi fik aftensmad og en masse fortælling om hvad vi skal se i Krüger og i Lesotho. Dejligt, MEN vi glæder os rigtig meget til at komme til Lesotho i morgen, kan næsten ikke vente, selvom vi ved meget er forandret siden vi var der sidst. I MORGEN kommer vi!!!

3.10.2009.

Først vil jeg sige vi tænker meget på jer derhjemme. Mindes jer dagligt, når vi bruger computeren, tasken dertil, skuldertasken, musikken, årskalenderen, hattene, pandelamperne, termoflasken, gps med Afrika­kort, kikkert, fotografiapparat, kikkert, inverter, skål til peanuts, tætte dåser til mad, grydelapper, skære­bræt, glas, solcreme, varme tæpper, poncho,  fritidsdragt på camping, nattøj, lagner, pudevår, alle bøgerne, som jeg er godt i gang med og vore 3 elefanter som er med sammen med lykkekortene og ikke mindst  al de gode materialer til opbygningen. Jeg kan godt forstå vi fik klaret alt, vi føler os lidt privilegeret. Tak til jer alle, også det jeg kommer i tanker om senere. Men også den hjælp vi har fået hernede. Har Thorbjørn og Lauras gasflasker og al den hjælp og råd vi har fået fra dem samt Sonja og Jørgen.

Vi vil også ønske jer alle til lykke med fødselsdagen, dette gælder indtil udgangen af 2010!!! TIL  LYKKE!!

Dejligt vejr, højt sol og op til 28 grader, herligt. Fik handlet lidt i Queenstown, så via Dordrecht til Elliot, som jeg havde læst, der skulle være et 80 m højt vandfald og specielle klippeformationer og masser af aktivite­ter ved en dam lige udenfor byen, hvor der var en campingplads. Efter en igen utrolig smuk køretur hertil forsøgte vi at finde pladsen, det var næsten umuligt. Spurgte et par gange og ja vi var kørt af den rigtige vej. Endelig – Det har været en fantastisk smuk plads, men nu er der masser af spredt affald, ingen vand i toilet­terne, men dog i vasken. Vi mødte et par med 2 børn her fra byen, som samlede hestepærer m.v. til haven. Han ville gerne finde en guide til at gå med os ud til vandfaldet, som man kan se fra oven, men det er på privat ejendom. Vi overvejer lige.

MEN hvor er her smukt, så vi besluttede at blive, vi har jo en spade med. Kom ca. 14.30, parkerede lige ned til dammen med de specielle bjerge til den anden side og byen modsat. En tiltrængt travetur rundt om dammen var rigtig flot, her er masser af borde og bænke (som dog er smadret nu) hele vejen rundt.

Da vi havde gang i maden og fik en sundowner fik vi næsten tårer i øjnene af det fantastiske syn: dammen med ænder, bjergene, hvor de i øjeblikket brænder af, de smukke spidser, som de sidste solstråler dansede på og hjorte i baggrunden og en utrolig stilhed.

Nu kl. 20.45 sidder jeg – helt surrealistisk - i måneskin og skriver og en frygtelig larm af frøerne. På den anden side af dammen holder nogle unge mennesker fest, vi kan svagt høre musikken. Ilden brænder på bjerget og John holder gang i vort stinkende bål . Jeg fik et chock for lidt siden. Pludselig kunne jeg se en skikkelse komme gående, ved nærmere eftersyn var der 4 ben og så kunne jeg se det var en flok zebraer  - 7 stk. – på vej ned for at drikke vand, men selvfølgelig forsvandt de igen, da jeg ville se nærmere på dem!!

2.10.2009.

Vågnede op i en kæmpeseng til dejligt solskin, herligt. Vores guide Siyolise på 11 år ventede allerede på os kl. 9.00. En time senere som aftalt kørte vi op til gården, hvor vi sludrede med Gay and Mandy Livey, et par herlige mennesker. Så af sted på vores 2-timers tur.  En utrolig smuk tur op på toppen af et ”bjerg” (1600 m) hvor vi kunne se 360 grader rundt, det var bare SÅ flot. Vi følte os helt tæt på det 2369 m høje bjerg. En rigtig stenet markvej deerop, men ok. MEN da vi kørte videre og skulle nedad, fortrød vi at vi ikke vendte om, føj DET var slemt. Men er man startet, så ingen vej tilbage. Tog 2 timer ned og bilen er ikke helt den samme mere. Gay havde vist ikke tænkt på hvor lav og tung den er selvom de studerede bilen meget inden afgang.

Vi læssede vores lille guide af som havde åbnet en masse låger for os og nød køreturen, MEN ingen billeder af ham, og han blev mest muligt i bilen, herlig knægt. Herefter videre, nu lidt forsinket, men der er ca. 200 km. til Elliot, hvor vi ville overnatte, så ingen problem – troede vi! Den valgte vej  er smuk, MEN ufremkom­melig. Selv om den har et vejnr. 351, kørte vi mellem 8 og 25 km/t. Absolut 4x4 track, men der var altså 98 km ad den vej, pyh vi har fået nok af den slags kørsel for en stund, men stadig smukt, smukt, smukt. Her så vi en masse vildheste i bjergene.

Blev enige om at vi ville overnatte i bjergene (vi har jo alt med os) hvis vi ikke var nået til Sada inden kl. 18.00 men vi var der 17.50. Kørte videre til Queenstown, blev stoppet i en vejspærring, men ok, og fandt ind på et B&B (viste sig at være et 4-stjernet hotel), men her spadserede en gut rundt med et gevær, jeg synes ikke lige det var sagen. Fortsatte til Livingstone Lodge. Har fået et dejligt værelse, fik lov at bruge deres køkken, tja her nyder vi det og samler lidt op på den ”hårde”, men flotte dag.

Ja der sker hele tiden noget uventet og som regel spændende – bagefter!!

 

1.10.2009

Op i regnvejr. Kl. 5.40 og ud på ”safari”, så ikke meget. Tilbage og få morgenmad og så af sted derfra. Det regner, er koldt, ingen dyr, tænkte lidt: hvorfor denne skøre ide, nu kunne vi sidde hjemme i vores dejlige hus med gode venner og nyde tilværelsen. MEN pludselig var der 6 elefanter, humøret højt igen og nu ved jeg hvorfor vi drog af sted –eventyret og det uvisse!!! Vi endte med at se mange kudu, sjakal, vildhund, bøfler og lige ved siden af bilen kunne vi se hvordan en elefant sparker rødderne op af småbuske og æder det hele, elefantisk at betragte!

Vi måtte videre nu, i øsende regnvejr ad en hovedvej til Cradock. En flot tur, hvor omridset af bjergene var flotte, men vi kunne desværre ikke se meget. Byen eret skønt sted med mange restaurede huse, som Peter skrev om i ”Turen går til Sydafrika”. Her afholdes mesterskab i kano i morgen, så der var rigtig mange menne­sker.  Vi bestemte os dog til at drage videre trods opfordring om at overvære racet.

Men her var ikke nem at finde overnatning. Da vi er i 1500 m. højde er det for koldt at campere. Var på et Holiday-center, men følte os ikke godt tilpas der. ½ time senere fandt vi et B&B, Knowsley Country Cottage ved Fair View, men ingen hjemme. Spurgte en bil der kom imod os om de kendte et sted vi kunne sove. De henviste til gården ved siden af (den eneste i omegnen viser det sig). De ejede B&B stedet og vi fik det for kr. 260,-. Her er 4 soveværelser, en kæmpestue MED en åben pejs. Johns smil er STORT, jooo det er hårdt at være på camping, men så fryser vi vel ikke i nat! I morgen har han inviteret os på en 2 timers køretur op i hans bjerge, bare der er tørvejr.

Så en møgdag blev rigtig, rigtig god, sådan vender det hele tiden. Tanken vender lige et år tilbage, da var det modsat, og så dog! NYD tilværelsen og tag hvad der kommer.

30.9.2009

ELEFANTDAG! Så  vores første elefanter.

Kørte til Addo Elefantpark, hvor vi bor på camping. Var her heldigvis allerede kl. 12.00, for inden 14.00 var der fuldt hus. Fik frokost, læste og kørte så af sted i parken. Så en masse ”leopard”-skilpadder, nej hvor sjovt. En del kuduer og pludselig stod elefanterne der bare!! Vi har set 3 hold, de sidste 5 fulgte vi i lang tid, først ved vandhul og så langs vejen som de krydsede foran os, herligt.

Men hjem til campen inden 18. Aftensmad hvor vi glædede os til kaffe og en kage, da her er lidt lunere, men, men, men – her kl. 20 sidder vi atter i teltet, det regner! Og vi vil ikke stille oversejl op, da vi skal ud og se elefanter - og måske de løver vi kan høre brøle i det fjerne – kl. 6.00 i morgen tidlig. Så det er bare ud af sengen, tøjet på, teltet slået sammen og så af sted.

Nu er ferien slut!!!! – hilsen efterlønneren

29.09.2009

Dejligt at vågne med udsigt til havet, herligt. Denne dag er afslapning med maskinvask, checke tøj, efterspænde diverse skruer og forsøge at få ruderne rene igen samt mulighed for at komme på nettet.  En dejlig travetur langs havet på klipperne, så de dejlige strande, da vi kørte ind til Port Elizabeth, ind for at spise fisk.

Igen en lille udfordring med vores kære GPS. Man trykker bare spisesteder og så kører man selvfølgelig efter anvisningen herpå. Vi kom mange mærkelige steder, men ingen der havde åben. Det sidste sted den viste os: vi skulle gennem en bom, her fik vi udleveret et kort til et casino!!! Joo  man er vel hvid! Men vi fulgte GPS-anvisningen og pludselig var vi tilbage på landevejen hvor vi kom fra!!!  Man kunne ikke køre ind i centret – vel?? Fik lækker fisk, uhm.

 

 

28.09.2009

Tjaa – igen en dag hvor vi siger FANTASTISK, helt unikt. Lige fra flotte kløfter til store vidder med høje bjerge i baggrunden og er nu sluttet ved havet (ca. 25 m fra den rundavel vi har lejet) i Willows Resort ved Port Elisabeth. En hollænder og en sydafrikaner som vi mødte på den smalle, stejle bjergvej insisterede på vi skulle køre hertil – godt valg. Det lyder udenfor som en efterårsstorm, og det er kun havet!!

De første 30 km tog os 3 timer. Bjergstier med huller som --??? og skrænten LIGE NED, op og ned, op og ned, og ind imellem gennem dybe floder - MEN hvor var der flot! Så gik de næste km lidt hurtigere og pludselig på asfaltvej, lidt underligt. Vi kom gennem store appelsin- og citron-lunde. Jeg tog chancen og købte et net nyplukkede appelsiner. Kr. 3,50 men så er der også ca. 40 appelsiner deri!!!!  Næsten 10 øre stykket!!

Vi skal vist have et par dage til at fordøje alle de smukke indtryk!! Jeg ville ønske I alle havde mulighed for disse naturoplevelser.

 

27.09.2009

I Baviaanskloof berge! FANTASTISK! - Er nu gået i seng – kl. 20.00- med sædvanlig tæpper. Men der er 14 grader og vi er på Doodsklip camping, hvor man kun kan være mod tilladelse!! Tjaa den må vi så se at få.

Har kørt 110 km siden i morges kl. 10 til 16.00 med kun 1½ times ophold (og de små stop undervejs). De sidste 20 km. i 4-hjuls træk, lav ca. 8 km/t, så vi venter med de sidste 98 km til i morgen.

Har mødt mange kudu og en del bavianer samt andre aber. En uovertruffelig tur ad vej 332, den østlige del kan kun foretages i 4x4. Vi kan vist aldrig møde flotte og mere spændende natur end vi har gjort de sidste dage, selv kulde og småregn kan slet ikke tage begejstringen fra os!!

Men så bliver det nok noget andet vi oplever. Bilens nr.plader giver utrolig meget kontakt!

 

26.9.2009

Så er vi på farten igen. Stod op kl. 6.00 og kl. 7.00 op ad bjerget fra Die Hell. Smukt, smukt, smukt. Men det må jeg sige om alt hvad vi så i dag. Groot Swartberge og Kammanassieberge  er bare så flotte, wauv!!! Og som vi var blevet fortalt var Swartberg Pass helt unik. Men hvad kørte forbi os: en cyklist!!!!! Var han kørt forkert fra Tour de France??? For her var mere stejlt. Vi var inde i byen Prince Albert, en sjov gl. by. Her var vi lige på internettet og modtage dejlige mails, som vi læser senere, herligt og fik vores mails og dagbog sendt samt fik en god tiltrængt kop kaffe og en scones, så er vi klar igen.

Ad en smuk smuk vej R407 til Meiringspoort (poort betyder at passet er langs en flod med lodrette bjerge). Her mødte vi pludselig et vandfald på 60 m, der havde lavet en hulning – som en lille sø på ca. 8 m bredde, men 9 m. dybt, helt fantastisk. En flot sti førte 200 m. ind til vandfaldet. Det tog laaang tid før vi kørte væk (så først lige en far med en 2-årig dreng hoppe over stenene, med det resultat ati de begge faldt i vandet. Kun kameraet kom til skade (men klarede det fortalte han senere), men vandet er Iskoldt.

En smuk vej til Uniondale Poort, men ombestemte os og kørte tilbage for at køre gennem Baviaanskloof. En 4x4 track! Nu igen meget sent på den og lidt spændte på om vi fandt den rigtige vej, det gjorde vi. Stoppede ved første campingplads, men koldt og bestemte os for et af de 4 nybyggede ”værelser” med køkken. Ha-ha. Jo man skal bare udenfor  og ind i køkkenet (der er til alle).Her er 2 gryder, 1 kogeplade og et hul til at grille i. Ingen vand, affaldsspand, knive eller lignende, men til gengæld kun ca. 100 m. ned til vask og toiletter!!!! Men til gengæld har vi det varmt og dejligt.

 

DANSKE REJSEBREVE SKRIVES AF KMA, ENGELSKE AF JOHN – som vi hver især oplever det.

 25.9.09.

Ren afslapning i Die Hell!!

Tirsdag var vi i de smukke omgivelser i Ladiesmith. Vandrede en smuk, smuk tur op i ”bjergene” hvor der var utrolig mange smukke nye blomster der myldrede frem, da her har været meget regn. (takket været Ole og Anette har vi lært at SE dem, så vi har taget mange smukke billeder). På toppen kunne vi se 360 grader rundt: bjerge, bjerge, bjerge og SMUKKE dale.

Helt overstadig kørte vi til byen (9 km.) for at købe ind. Var lige i internetcafe og downloade. Så kom vi ned på jorden igen: mit – kma´s visakort er blevet misbrugt og der er hævet en masse penge. Så mail fra Kirsten Jyske Bank at kortet var blevet spærret. ØV, øv, men godt det kan afvises, pyyyhh! Men lige en lærestreg: pas endnu bedre på.

Onsdag afgang. Kørte en lille omvej, helt fantastisk flot, 13 km gennem en kløft som vi aldrig har set noget lignende og tilbage igen, facinerende!!! Så ad en utrolig smal grusvej gennem en dal mellem højevbjerge. Ude igen  på vej til ”helvede” (så nu har vi været der, frygt ikke!!!). Men først op i 1545 m højde, det kan I nok regne ud tog MEEEEGet lang tid, vi stoppede rigtig mange gange – og pludselig var vi lidt sent på den, for de næste 59 km tog over 1½ time UDEN stop. Her snoede vi os ad bjergkamme til vi pludselig skulle zig-zagge os MEGET stejlt ned ad det sidste stykke. Utrolig spændende og flot. Og en pragtfuld plads, bare vi passer på baboons! Men her er ski..koldt om aftenen og natten. Vi fryser, men er i skygge om dagen!!

Torsdag – til lykke Lene - nød vi stedet, kørte langs dalen, så de gamle nybygger-huse, som de har i stand­gjort til turister, da dette for få år siden er lavet til et reservat. Vi skulle ind til et kontor og bestille en over­natning mere. Den ansatte kvinde var utrolig charmerende, boede derude og NØD det. Ingen stress og jag og verdensproblemer kendes ikke.  I dag har vi bare gået en lille tur og nydt udsigten. I morgen fortsæt­ter vi ad et pas til Prins Albert og det skulle være endnu flottere end det vi har set.

Men nu er Gin og tonic klar, så skål og til lykke Jens Nabo!!!

 

21.9.09

Km’s hals har det ikke for godt, så vi bestemte vi ikke ville køre for langt og finde en ”bolig” denne nat. Har kørt gennem smukke, smukke omgivelser - bjerge overalt! Kørte til Ladiesmith og fulgte nogle tilfældige skilte UD i bjergene. Kom hertil Mymereng Estate. Ligger utrolig smukt. Da en ansat åbnede døren troede vi vi var gået forkert!! 2 store værelser med bad en kæmpe opholdsstue/køkken og en dejlig lille have. Men da ejeren kom hjem (fra ferie) var han ikke vildt begejstret for at se os, indtil han så vi selv havde alt mad med, så stort smil, for han gad ikke lave mad eller morgenmad til os i morgen.

Vi nyder det rigtig meget og har bestemt vi tager en ekstra dag her, der er masser at se i omegnen - og en gin og tonic mens solen går ned bag bjergene og masser af fuglefløjt (ikke hanegal som i morges kl. 3.00) og 2 katte på besøg, tjaa hvad mere kan vi ønske os? Jo at vennerne var her med os!!!

 

Søndag. 20.09.2009 (kl. 20.09)

Som nummerolog er man da nødt til at skrive kl. 20.09 (men da spiste vi altså aftensmad).

Torsdag: Til stor morskab for vores værter  pakkede vi om igen. Nu har vi fået en stor gl. kasse ovenpå bilen til diverse reservedele, gummistøvler, ”nødrationer” og hvad vi ellers kunne finde et lille hul til. Så blev der plads til mad og tøj bagi bilen. Pludselig fandt jeg et lille hul mere, så skulle det selvfølgelig  udnyttes, så om igen. Og nu kan jeg slet ikke finde noget mere, ha ha.

 

Fredag fik vi købt stole og nogle andre småting, OG pakket færdig!!!  Sidst på dagen  var der champagne – ikke fordi det var vores sidste dag (hulk) men Sonja og Jørgen Dahl kom lige forbi og vi fik sludret med dem, - dejligt, samt der var besøg af en forretningsforbindelse fra Danmark.

LØRDAG: Vi havde besluttet, at nu VILLE vi af sted (selvom vi endnu ikke har fået bordet udleveret). En hyggelig morgen, herefter fulgtes vi alle ad op ad ”den lille bakke”-  Table Mountain, sikke en udsigt, fantastisk. Der blev lige taget nogle billeder, og så afsked (mega-hårdt, vi var blevet en ”storfamilie”,  men vi ses vel på tilbagevejen).

Vi kørte en flot tur langs havet ned til Hermanus, hvor vi så hvaler helt inde ”i havnebassinet”. Helt fantastisk. Fik kaffe hvor vi kunne se dem ca. 25 m væk. Utroligt. Fandt en lækker campingplads i Onrus, hvor nu pakningen m.m. nu skulle stå sin prøve. Perfekt, men hold fast der er koldt.

 

 

I dag skulle vi altså lige ind og kigge efter hvaler igen, der var rigtig mange. Fik lækker frokost, masser af rejer - uhm!!!! Og lidt laks alt imens vi atter betragtede hvalerne lege ganske tæt på. Efter 3 timer i byen besluttede vi os til at fortsætte turen. En STOR oplevelse rigere.

Herefter fortsatte vi ind i landet og besøgte byen ASHTON. Vi forsøgte at få en kop kaffe, men søndag er alt jo lukket, så vi kørte til byen Montagu, hvor vi fandt - først en kop kaffe og kage, og så en rigtig dejlig campingplads. Men det blæser og er stadig meget koldt, så jeg sidder i vores tagtelt her  kl. 21.00 og skriver (ovenpå stræklagen og mit dejlige hovepudebetræk og tænker på jer kære kollegaer - og iført varmt sjal fra Tyrkiet, der sender andre tanker). Det er lidt anderledes og faktisk rigtig hyggeligt, men en underlig fornemmelse.

 

 

 

Fødselsdagsfest med Silas, John, Thorbjørn, Laura, Stephen (fra Miami) Linus og lækker kage

16.09.09

Ja vi er stadig hos Laura og Thorbjørn. Lørdag brugte John på at forsøge at købe dele til bilen samt vores kære GPS, som har sin helt egen historie!! Der er brugt rigtig mange timer og penge på at finde rigtige ledninger, købt et ekstra dvd-drev, der måtte byttes til et rimeligt stort ”skrummel”, da et lille smart et kun havde en lille sammenflettet ledning og der skulle være 2 indgange til computeren (vores indgange sidder i hver sin side). Så manglede vi en ekstra ledning til strøm, da GPS’en skulle tilsluttes. Endelig alt ok, men stadig duede det ikke. Efter igen mange timer (og en oprevet kone) ringede John til Garmin og da den var downloaded i Europa og ikke Sydafrika, skulle der en anden til. MEN i dag fik han en kode og tilsyneladende virker den nu!!!!!!!!!  Jubiiii

Vi har købt en stor (gammel militær) metalkasse til taget.  Vi har efterhånden så meget udstyr og reserve­dele, så der ikke er plads til mad og tøj. Den skal nu boltes fast. Ser forfærdelig ud, er overmalet, men det passer bedre til et Afrika-eventyr. Vi har efterhånden fået købt alt vi skal bruge, mangler dog stole, tihi.

Men vi har købt en støbejerns-potte. Den skulle bare stå over ilden i 2 timer med bestemt slag eddike, så helt kold, slibes, så koges over ild i 2 timer med gulerodstoppe, skræl m.m. så kold igen, slibes. Herefter skal den varmes over kul og smøres med Oksenyrefedt!!! Så nu er den klar!!! H

Søndag fejrede vi Johns fødselsdag med dejlig kage, lys og gaver, herligt. Mandag atter indkøb. Tirsdag som var Johns fødselsdag købte vi ind til GPS og her overgav han sig da klokken blev 17!!! Jeg pakkede om. Aner efterhånden ikke hvor tingene er, men vi finder dem vel når de skal bruges.

Men i dag legede vi turister. Tog til Cape Point. Var lige omkring det feriested ved Simonstown som vi boede på sammen med mor og far i 1984. Det var sjovt at se og tænke på. Det er en utrolig flot tur og dejligt at gense. Men selvfølgelig kom vi sent af sted (pga. GPS skulle færdiggøres), så det gik lidt hurtigt.

Nu skal bilen samt andre småting laves i morgen, så ser vi hvad tiden bringer. Vi mangler stadig at få bordet udleveret fra havnen. (Har vi det mon for godt her??)

 

Fredag 11.09.2009  -  en speciel dato, især for vores amerikanske studerende her!!!

I dag har vi bare nydt at pakke bilen ud, omorganisere, se hvad vi havde med og finde ud af hvad vi mere skal bruge. Er  blevet enige med vore ”sløve” Maria her om hvad der skal stå i Carnet de Passage. Så ok.

I dag kom tolderen kl. 10.30 for at inspicere det kære medbragte spisebord. MEN Maria kunne ikke nå at udfylde papiret  så vi kunne hente bordet  i dag, det kan først blive på mandag, hun skal trods alt hjem inden kl. 17!!!

Men hvor har vi hygget os med gin og tonic i solen. Grillet T-bone, blåbær og andet godt. Jooo dette kan vi godt vænne os til. Igen er det blevet en sen aften, og vore kære værter skal til karate kl. 8.15 i morgen tidlig, de stakler.

 

10.9.2009

YEEEEEEESSSSSSS vi har nu endelig fået vores bil udleveret og har kørt i den i dag.

Det har været en sej omgang. Vi har rykket for den mange gange og hvorfor det tog så lang tid aner vi ikke. Men bl.a. var containeren udtaget til control og gennemlysning!!!! Siges der.  Det betød bare ekstra lang tid og  ca. kr. 3.500,oo mere end forventet for udleveringen. Lidt af en kamp.

Tolderen og os skulle komme i går, så jeg forventede den blev frigivet den 09.09.09 kl. 09.09 wauww, meeen det blev først udsat til kl. 14, og pga. vi skulle betale kr. 3.500,00 mere, havde vi ikke penge nok med os,  så det blev først betalt i dag, tak til Jyske Bank.

Vi har nydt solen i haven, haft besøg af Jesper fra Politiken, været oppe i bl.a. Birgit og Peters lejlighed, den  er rigtig dejlig. Set sæler i havnen mens vi sad og fik frokost. Været med Thorbjørn ude at se på camping-ting og reservedele (de 2 var som børn i en slikbutik). Og fået en besøgende mere i huset. Steffen på 24 fra Miami – med en dansk far – som skal studere her i 2 år. Med et svensk statsministerbesøg har Thorbjørn meget travlt og Laura gang i en masse i øjeblikket, Silas og Linus skal hentes og bringes til skole og fritidsaktiviteter og med 3 besøgende, er her  hektisk ind imellem. Vi forsøger at give en hånd med hvor vi kan. Bl.a. har John arbejdet på deres bil, dejligt. Men i dag fejrede vi bilens ankomst: åbnede champagnen og fik hel norsk laks – uhm!!!

Nu mangler vi kun lige at papirerne på Carnet de Passage var korrekt udfyldt af tolderen!!!  Det må vi slås med i morgen. Så skal bilen pakkes ud og set hvad mere mangler vi at købe til bilen (har brugt en formue i dag). Herefter pakkes igen, købes mad, gøres klar, så mon ikke det først bliver i næste uge vi kommer videre. Bilen skal også døbes. Men det bliver også svært at forlade disse dejlige mennesker.

4.9.2009

Godt vejr. Så i dag kom vi til Robben Island. En fantastisk oplevelse. Meget spændende hvor en tidligere fange viste os rundt, tænk hvor meget mange ofrede for at andre kunne leve i harmoni. Det skal vi vist huske lidt mere på. Bl.a. så vi nogle ”bunkers” med store kanoner, som englænderne havde bygget for at benytte i krig, helt fantastisk, især da de blev færdige EFTER krigen. Som guiden sagde, englænder var altid for sent ude (hvorfor jeg husker dette ved jeg ikke helt!!!!)

Hjemme igen var vi alle ude i en nærliggende park for at spille fodbold, herligt at være ”barn” igen og så nyde en drink på en lille hyggelig gammel pub. I det hele taget er det en fantastisk lille - rigtig gammel bydel de bor i. Men vi kommer alt for sent i seng, vi hygger os bare så meget her  hos dem.

 

3.9.2009   

I dag skulle vi bare til Robben Island. Vejret lidt vådt, men fint – vi glædede os. Checkede med turistbureau alt ok. Så taxi ind til byen. Men, men næh ingen båd derover i dag, og da vi kom ud på Molen forstod vi hvorfor, sikke en storm. Skibet med vores bil kan hellere ikke læsse af, såååååh nu får vi den måske på tirsdag!!! (vi venter lidt på den, især af hensyn til ikke at belaste vore fantastiske værter for meget, men vi har det bare super her. Nu er familien endelig samlet. Sikke en spændende tur Thorbjørn har været på i det nordvestlige Namibia wauvvv. (men også hårdt).

Så nu har vi travet rundt i Cape Town. De bygger overalt, skal være klar til VM i fodbold juni 2010. Stadion ligger næsten lige ved siden af Birgit og Peters m.fl. lejlighed – heldige asner!! De har bygget nyt nede ved havnen, kaldet Waterfront, helt fantastisk flot. Vi tror på de bliver færdige til 2010.

 

2.9.2009.

Hejsa. Sikke en afslutning. Lynnedslag søndag morgen. Ingen EDB-kontakt. Vores computer og router ødelagt. Håber Mathilde og Lasse har fået den nye til at virke. OG at Jens nabo har klaret computeren. Hvad skulle vi gøre uden gode venner???

Selvom søndag blev en meget hektisk dag, nød vi den. Tak til jer alle, og vi nåede det hele  (tror vi). Op igen kl. 3.00. Jette og Sara kørte os til Billund, Herligt, men også lidt vemodigt at sige farvel, selvom det er på gensyn.

God flyvetur herned, og sjovt da vi ankom. Hotellet ligger lige bagved. Jeg fik ringet derover, de ville hente os. Vi skulle bare gå ud gennem P-huset. Fluks kom en gut gående tog vores bagagevogn og gik af sted. Ha, ha - 4 min.  senere var vi på hotellet, og han var ansat i lufthavnen, så hotellets bil holdt derovre endnu. Jo de er smarte, og utrolig venlige. Vi faldt fluks om på sengen. Selv en fodboldkamp kunne ikke holde os vågen.

Tirsdag regn, regn, regn. MEN vi tog ud til Laura, som lige var kommet hjem fra Danmark. Helt fantastisk. Vi NYDER at være sammen med hende og de 2 dejlige drenge Silas og Linus. Den sidste: Thorbjørn er p.t. på opgave i Namibia, så ham har vi til gode!!!  Dette er virkelig en blød landing, og den stakkels Laura hjælper os med bil, papirer, telefon m.v.  Sikke en energi hun har. Vi er dybt taknemmelig.

BILEN: Vi troede den holdt her næsten klar til os, meeenn nix. Måske får vi den fredag, eller mandag!!! Så vi må fortsat lege turist. I dag har vi travet op til et stort indkøbscenter, dejligt at bevæge os lidt. I morgen forventer vi at tage til Robbin Island og/eller Table Mountain. Det afhænger af vejret.

Og så sludrede vi jo lige med Ole og Anette, Jette og Erik og Sara på Skype, tjaa man er ikke langt hjemmefra. Mange tak for hilsner på hjemmesidens gæstebog.

Knus fra Cape Town (5. september 2009)

 

 

Fars fødselsdag

Så er det snart afgang. Her på min fars fødselsdag kan vi få sagt ordentligt farvel og på gensyn til min kære familie. I torsdags fik vi sagt farvel til den større del af familien.

Og den 20.8. en fantastisk morgen med mine kollegaer fra Jyske Finans samt en del af tidligere kollegaer fra Jyske Bank kom forbi, tak til jer alle.

Så startede den ny epoke. Først en masse frustrationer. Jeg har fået en ny garmin-GPS. Pludselig virkede den ikke. Efter mange rykkere kom endelig en ny, hvor Afrika-kortet skulle på. Men det fungerer ikke, ØV. Vi er ikke imponeret over Garmins service. Så var bilens papirer fra England sendt til vore venner i Manchester – og anbefalet, så det tog tid at få det udleveret og sendt hertil.  Sådan har der været rigtig mange ting. MEN nu har vi vist fået alt.

Så er huset gjort klar til Mathilde og Lasse, tingene fundet frem og pakket. Men hold da fast der pludselig er meget teknik. Det har overrasket os hvor meget vi gør os afhængig af dette og hvor meget det fylder.  Vi håber vi får glæde af det.

Nu skal vi på eventyr og forlader dette skønne Paradis.

 

 

08.08.2009:

Nu er det MEGET snart!!! Jeg stopper på min arbejdsplads Jyske Bank/Jyske Finans i over 31 år den 20.8. Det bliver en rigtig hård dag. Farvel til gode kollega og det liv jeg kender, men glæder mig også meget til at komme af sted, turen har fyldt rigtig meget, især de sidste måneder. Så det bliver en "blandet" dag!!!


Gæsteværelse???
Nu er vi rigtig glade for at Ole og Anette holdt min 60-års fødselsdag – TAK, TAK, TAK. En rigtig fantastisk dag, hvor vi også fik set og sagt farvel til de fleste venner og familie. Herligt, for vi kommer til at savne jer. Men glæder os også til – forhåbentlig at sidde ude i "ingenting" under myggenettet og læse mails fra jer i lyset fra vores nye kasketter (se www.rejsealarm.dk)
 
Bilen, Anette, Ole, Karen Margrethe, John – KLAR!

 

Vores planer er:

Ankomst Cape Town den 31.8.09, overnatning ved lufthavnen. Herefter kontakt til Laura (tidligere Silkeborg-pige), som vi har korresponderet en del med og fået mange informationer fra. Glæder os rigtig meget til at møde hende og hendes familie. Når bilen er ankommet, ompakket og "tør-mad", stole, gasblus m.m. er indkøbt kører vi østpå. Nordpå langs den østlige del til Addis Ababa i Ethiopien, så tilbage til Sydafrika via Midt-og Vest-Afrika. (Cape Town ligger ca. på samme breddegrad som Malta)

 

Køreturen ser ca. således ud: Sydafrika, Lesotho, Sydafrika, Swaziland, Mozambique (her kommer Ole og Anette den 23.10 til Maputo og rejser hjem fra Malawi) , Malawi, Tanzania, Kenya, Ethiopien, (så vender vi) Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, Tanzania, Zambia, (måske Zimbabwe), Botswana, Namibia, Sydafrika

START:

Efter vores store udfordring som ulands-frivillige 1983-85 har drømmen om at køre hjemmefra til Sydafrika spiret i os. Så nu skal det være! Chancen fås ikke flere gange.

Allerførst skulle vi være sikre på at vi begge ville det - og vil stå sammen - 24 timer i døgnet på et meget lille sted i meget lang tid, alt blev endevendt.

Men meget skal overvejes – viljen er dog stærk:

  1. Hvornår og hvor lang tid.
  2. Kan vi klare strabadserne
  3. Kan vi undvære familie og venner i lang tid
  4. Økonomien (ca. beløb påført)– skal opsparingen satses

Så vi tog på ferie til England i september 2008, for måske at finde en gammel bil, som John kan bygge op (den skal være højrestyret). I løbet af 2 dage fandt han den, og (hvor er jeg naiv) selvfølgelig kun 1 år gammel!! En Toyota Hi-lux med dobbeltkabine og lad. Nu ingen vej tilbage – beslutningen er taget.

John stoppede fra Silkeborg Tekniske Skole i febr. 2008, så han var klar til at bruge sine kreative evner sammen med sin gode dieselmekaniker-uddannelse til at ombygge bilen. Og han har virkelig haft brug for alle sine evner. Kender bilen ud og ind hvilket gør os tryg når vi "rasler rundt" i ufremkommelige egne. (se Vehicle, der er opbygningen jævnligt ajourført, dog på engelsk!).

KMA blev først endelig involveret ved indretningen. Men "gode råd" er givet hen af vejen til Johns store "begejstring" . Mange har hjulpet med ideer og fundet materiale, hvilket har gjort det fantastisk for os. Der har været meget hjælp undervejs. Bl.a.

  • Værkstedsplads hos Per Veller– Stolebutikken i Marienlyst www.stolebutikken.com
  • Svejsning hos Bo Holms Smede og Maskinværksted, Silkeborg
  • Materiale og ideer hos Team Bertelsen www.team-bertelsen.dk
  • Og mange private STOR TAK TIL ALLE

Vi er meget spændte på hvordan det vil virke i dagligdagen dernede. Men ellers må "håndværkeren" ændre lidt igen, tihi.

Det er noget helt andet når vi bumper rundt. Kan alt holde og har vi plads til det hele? Jeg har brugt - og medtaget - hvad vi har herhjemme, så må evt. overflødigt smides ud dernede. Mangler vi noget kommer Ole og Anette på besøg den 23. Oktober – jubiiii.

Udfordringer under ombygningen

En kæmpe udfordring blev, da vi fandt ud af, at jeg - som dansker - under ingen omstændigheder kan få visa til Sudan. Forsøgte endda at dække mig ind under engelsk giftermål, NEJ. - De kære Muhammed-tegninger har været skyld i meget!! Libyen fik vi ikke undersøgt, det var pludselig ikke interessant.

Så måtte DRØMMEN ændres. - SKUFFET - Nu starter vi i Cape Town – op til Sudan og tilbage igen

Men mange overvejelser, kampe, begejstring, øv-situationer undervejs. Alt går ikke så nemt, som vi gerne vil. Men det har heller ikke gjort det nemmere, at bilen er indregistreret i England. Vi kan ikke prøvekøre den her i Danmark, men har lånt prøveplader når den skulle fragtes til værksted eller til containeren.

Hvad skal vi tænke på – også omk.-mæssig:

  • Carnet de Passage (et slags tolddokument til alle lande vi skal igennem). Her skal vi tegne en forsikring på 2 x bilens værdi (dog 8 x bilens værdi hvis vi skal gennem Ægypten) – æv hvorfor skulle det være en så ny bil!!! Anskaffelse koster 26.500 kr. hvor 13.500 tilbagetales efter hjemkomst, men som ansat i en god bank klarer vi det med en bankgaranti for ca. 8.000,00. Alt gælder kun 1 år, så skal det hele forlænges. (Godt John har en god forbindelse hos RAC i England)
  • Bilforsikring mens vi er i Afrika – det er en større udfordring: endelig med hjælp fra Laura, Jørgen og Sonja i Cape Town fik vi kasko-forsikring gennem Alessie i Holland for den nette sum af årlig præmie 25.000,00. (desuden + personlig forsikring ca. 15.000 årlig gennem Gouda).
  • Fragt af bilen til Cape Town. Hvordan og hvad koster det? Hvor starter vi: selvfølgelig hos Mærsk!!! Vi endte med henvisning til Fairplay Shipping, som har været en god medspiller. Vi har haft mange spørgsmål, de har beroliget os når det var nødvendigt!! Den er meget værdifuld for os, det er jo vort hjem i meeeeget lang tid. Bilen blev den 30.7.09 afleveret på kajen i Århus – og vi ses først i September i Cape Town.
  • Udstyr. Hvad skal vi medbringe? - John klarer alt vedr. bilen, det meste skulle han selv kreere. Jeg lærte mange nye ord, når intet liiigee var som det skulle være: Større dieseltank fra Australien passede alligevel ikke til denne model , projektørlygterne lyste når det regnede, etc.etc. Sidste aften inden afgang opdagede vi at tagteltet var vådt indvendig! Men da vi starter i Sydafrika bliver det nemmere. Her kan alt prøves af, korrigeres og købes hvis nødvendigt. OG som John pointerer, der er stadig 1 års garanti på bilen, som også gælder i Afrika!!!!

Men hvor meget skal vi tage med?? Hvor meget tøj, håndklæder, dyner eller soveposer, antal bøger, spil, kuglepenne? Jeg/vi beslutter at medbringe det absolutte nødvendige, samt hvad vi har, som kan være der og som vi synes kan blive nyttig. Men vi tænker også på, at vi skal gennem mange toldsteder.

  • Telefon, computer, Kort, GPS m.m. Hvad er nødvendigt? Jeg fik både mini-pc, afrika kort til gps. samt ny gps-er til min fødselsdag (den er dog lige til reparation), så der bliver masser af kontakt. En underlig fornemmelse for os. Bror John Gammelgaard kan "næsten altid" kontakte os.
  • Hvordan ordner vi økonomien dernede?? En rigtig god bank-kollega som rådgiver samt inter-net klarer dette for os. Vi vil medbringe en del US$, samt 2 Visa-kort og Master-card. Desuden fuldmagt til en veninde (som også er i Jyske Bank), tja hvad kan så gå galt.
  • Boligen herhjemme?? Vi har sorteret og smidt ud - og det har jeg svært ved -, da vores kære niece Mathilde og hendes kæreste Lasse passer det for os - herligt. De er forberedt på at flytte hjem igen, når vi meddeler vi vender hjem. Vi kende jo ikke tidshorisonten.
    • Så alting fortsætter som hidtil. De skal modtage post, sørge for betaling af regninger, aflæsning af diverse el, varme, vand.
    • Dog mange flere spørgsmål: vores bil herhjemme, bankens computer, telefon, kabel-tv, internet-linie, reklamer etc. Evt. opsyn og reparationer bliver bror Johns område, evt. sammen med vores gode naboer Strange.
  • Vaccinationer og medicin. PYH det er et kapitel for sig selv. Heldigvis har nogle læge-venner hjulpet os meget med hvad vi skal medbringe og hvad vi skal vaccineres for - 4 stk. vaccinationer den 11.8, det glæder jeg mig ikke til. Malaria-piller? Vi vælger at medbringe til 1 år, så må vi finde ud af det, hvis vi skal bruge mere. Lægen mener vi skal medbringe til 300 dage, øøhh 1 hver dag, kr. 4.500!! Desuden skal jeg medbringe min nødvendige medicin. Vi skal vist have et nyt banklån!! Men vi har masser af 1.hjælps udstyr med. Af hensyn til min kære faster måtte jeg lige gennemgå et førstehjælpskursus.
  • Fodbold: Vi kommer helt bagud, MEN måske får vi chancen for at se VM i Sydafrika i juni 2010!!

Redaktør KMA