januar 2015

Den 13. Niels Kørte os til lufthavnen - dejlig flyvetur, ankom 9.40 til Joburg. Så langt så godt!!

ØV-ØV sikke en start ---------

Den 14. Regnvejr ved ankomst!! Flinke Guy fra bilfirmaet ZEBRA hentede os sammen med 2 unge tyskere. Bilen blev betalt, meeeen. Vi var lovet bilen var 2-3 år. Den er fra 2008 ØHH- nåhh er det mere end 3 år?? Gammel lort! "boligen" bagpå: her manglede låger, hylder, masser af inventar, flere ting - bl.a.gasblus virkede ikke. Efter 4 timers gennemgang og udbedring gad vi ikke mere. Har efterhånden fået det meste udbedret og gjort ren!! På deres regning har vi købt 2 dyner m/betræk. POSITIVT: lys i køleskab, forholdsvis stort,  stor dieseltank 160 l. toaster + el-kedel.

Inden vi fik alt dette ordnet og klaret indkøbene blev det sent. - Samtidig fandt vi ud af, at vores nye "tracks4Afrika" ikke virker som det gamle, her er ingen bykort eller ret meget andet, så svært at finde rundt (enten skal noget downloades eller vi skal have købt en masse bykort).

Så første aften nåede vi kun til Kempton Park camping 18.30. Lige ved siden af lufthavnen, så her lettede flyene lige over hovedet på os, men de beroligede os med, at mellem kl 00 og 03 kom ingen fly!! Herefter starter de store airbus 380 m.m. Vi sov dog ca 4 timer, - som natten før i flyet, sååh

 

Så er vi i Sydafrika 

 

 

 

 

 

 

 

Vores "nye hjem"

15. Bilen var blevet vasket med teltet ude, så det er ryppet ned i vores nye sengetøj! Det var ikke fra nattens regn!! Måtte lige vente på det tørrede, samt fik tingene organiseret, og så af sted mod Pilanesberg dyrepark. P¨å vejen inde at se et øl bryggeri, hvor vi fik wienerschnitzel, så handle mere i Rustenburg.-  Men så let gik det ikke! herfra var der vejarbejde resten af vejen, så vi var først fremme 18.35.

16. Jubii - God søvn på Malyeane camping ved Pilanesberg (men her er meget nedslidt siden vi var her for 2 år siden), tog tid til at få seng, telt m.m. pakket ned (det er lidt besværligt synes vi). Så ind i parken (95 kr. for 2 dage!!). Var lige ved at køre et næsehorn ned! Så en del næsehorn, 3 elefanter, rigtig mange giraffer, næsehorn, zebra og "forskellige rådyr". En flot og interessant park

 MEEN nu begyndte motoren bare at larme. ikke megen telefondækning, så da det endelig lykkedes, ringede vi til bilfirmaet. Efter forskellige samtaler, sms mv. hvor vi "bare sad" i over 1 time på et dårlig sted, lovede de, der ville der komme en mekaniker til campingpladsen senere. Det gjorde der! KL. 22. Da kunne vi ikke lige lave bil, så han kiggede først på den næste morgen, JA det skal repareres, der er noget galt med ventilerne, den kan dog køre noget, men han kunne ikke lave det der, og det er fredag, så vi må på værksted længere fremme. Mandag vil vi prøve i Mafikeng ved Botswanas grænse!

17-18. Lørdag morgen kørte mekanikeren ved 9-tiden, så fik vi pakket, kørte ennem dyreparken, hvor vi så en lille flok elefanter -5 + en meget lille unge. Ja vi så også andre dyr, men elefanterne tæller!! Talte med parkchefen, spurgte om han kendte campingpladser på vej mod Botswana. Han foreslog plads ved en sø lige udenfor Mafikeng. Super - her kører vi til. GPS ingen hjælp!! Efter forespørgsler og kørsler i næsten 1 time rundt i byen fandt vi ud af, at dæmningen var kollapset, så INGEN sø eller camping!!

Men måske Mafikeng Gamereserve!! Pyh nu er kl. 18.30. vi fik lov at køre ind og se pladsen, den var 6½ km. inde, simpel men fin. Det blev for sent at køre tilbage og betale så det må vente, tihi, så kom en af game-rangeren efter penge. Fik hurtigt noget mad, talte med 3 gutter der bor her i telt, da de arbejder på lodgen lige tæt ved. 

Søndag AFSLAPNING. Fik vasket tøj, vasket vognen af indvendig, lavet reparationerne. Tog frokost på campingpladsen, mens 7 giraffer vandrede forbi!! (Da vi lavede aftensmad gik kuduer forbi) Ved 14-tiden pakkede vi sammen og kørte ned til gaten for at betale for i dag. Tog en tur rundt i parken, her er mega-mange dyr, vi har bl.a. set masser af næsehorn, og "blisbok". En dejlig dag. Nu må vi se om vi kan komme ind på værksted i morgen!!! -

19-20. jan. Op kl. 6.00 for at køre ind på Toyota værksted. MEGA flink, de fortalte også at dysserne skulle udskiftes, men havde dem ikke på lager, så kom igen i morgen! Kl. 10.00 kunne vi køre tilbage til vores campinglejr, da var tilladelse m.v. klaret. jubiiii - troede vi!!!!!!

En lille lur i bilen mens tordenvejr - tja så blev jeg våd. Som Ole sagde hvem andre har brusebad INDE i bilen, øv, øv. Så ny reparation.

Efter regnen kørte vi rundt i parken og så atter en masse dyr, bl.a. 7 næsehorn. Nød Bål sammen med 3 arbejdende sydafrikanske gutter. Hans, "Bresse" og George (afrikaner), det var Hans' fødselsdag. Rigtig hygeligt.

 
Atter tidlig op, igen forklare ved "nødgitteret" at vi skulle ud kl. 6.30 for igen at køre på værksted!! (parken åbner 7.30). Brugte computeren, læste, fik kaffe m.v. Gik hen i indkøbscenter og blev endelig hentet kl. 13. Da var vores bil færdig, men desværre middagspause, så check af reparationen var først kl. 14. MEN bilen er bare fing-fjong!!

Nu blev det for sent at køre til Botswana, så tilbage til game-parken. Nu er det 3. gang vi "kommer igen", så der var meget grin!! Bresse kom og hjalp med silicone på taget, så vi forhåbentlig ikke får mere vand ind. De kom senere for at se se bilen indvendig og sludre. Hyggelige mennesker.

   
21. jan.  BOTSWANA   -  (Penge: 1 pula= ca. 0,66 kr) - tlf. +267 75720215

Tog 1 time gennem  tolden og 190 pula for dobbelt gennemkørsel (hvis vi skal via Botswana igen, ellers 140). Pyh Gabarone er blevet stor. Stoppede og fik diesel på lige før byen. Spurgte efter Wildlife department og vupti vi var kørt 1 km. for langt. Fandt det, men der var lige middagspause, (så vi GIK til indkøbscenter, lækker frokost, lidt indkøb) og så fik vi en masse hjælp, reserverede 5 nætter i Central Kalahari desert, men kunne ikke betale før ved indgangen, da hans regnskabsbog var fyldt!!!!!!!!!

Kørte 10 km tilbage sydpå for at campere ved en stor forlystelsespark Lions Park Resort, fint sted m/swimmingpool. Her er os + 1 vagtmand!!! Men vi kan høre løvebrøl meget tæt ved, lidt speciel oplevelse.

22.jan. Op 5.30- Kørte 4½ time til Kalahari-ørkenens indgang. Her overtalte de os til at campere lige indenfor gaten, det var ok, men fjollet, der var ca. 3 kvarter til den tilvalgte plads og dem kunne vi godt have brugt næste dag. Men vi fik sovet og kørt en lille tur for at se på dyr. Så er vi klar!!
23. jan ALL INCLUSIVE- UHA sikke en dag. - Xaka

225 km på 10½ time + ialt 1 times hvil. Dyb, dyb sand, - buske så tætte så bilen er total ridset. Vi kørte konstant i 4-huls træk og med sidespejlene slået ind. Stoppede for at samle brænde op  og John var rasende for vi måtte grave og grave - og kunne ikke komme fri (det hjalp da jeg stille gjorde ham opmærksom på at vi altså IKKE var i 4-hjuls træk).

Mine elskede elefanter har nærmest ødelagt en del af vejen ved at sandbade, knække træer, som lå tværs over vejen. Men heldigvis stod ingen af dem ved vejen, for vi har ikke mulighed for at komme væk. Vi kunne se nyt lort og lugte dem tæt på, men kan intet se ved siden af vejen.

Her er kun 3 camping pladser de første 300 km. Vi stoppede i Bape for at få frokost. De sidste 13 km til vores campingplads -ved et vandhul - var med 7-20 km/t - Pyh nu trængte vi til en kold øl, MEEEN trængslerne var ikke forbi. Hvor var "magic-nøglen - det specielle sikkerheds håndtag til "huset" bagpå?? den fandt vi ikke. Var nok glemt i Bape!! Gode råd var dyre!! Vi var allerlængst væk fra alting. En enkelt nat foran i bilen med 2 kiks og gl. vand i en vandtank kunne gå, men hvad så??

Denne gang holdt kma hovedet koldt! Normalt løftes taget op hvor der er en slags telt med fluenet. Det må kunne åbnes udefra. Så må vi kravle ind den vej!!! JEP. John legede abekat og pludselig åbnede han også bagdøren. Han kunne lirke låsen op indefra. Selv lågen der skal ned for at få lavet seng fik han klaret. Så nu kl. 8 var alt fing, fjong!!

NÆH, næh så fik vi lige en oplevelse mere!!! Vi havde hele tiden hørt løver tæt på men koncentrationen lå jo andetsteds. (her skal lige bemærkes at der ingen hegn, vand eller toilet er på disse pladser). Da vi vaskede op udendørs følte vi nogen gloede på os. John sad klar med kaffen udenfor under lampen, da han pludselig kom ind: Nu føles og høres de for tæt på!!! Dagen efter kunne vi se de PLUDSELIG var stoppet op ca. 4 meter fra vognen MOD OS. - men det vidste vi først næste dag, tihi.  Her tænkte vi lige på oplevelsen i Zambia med Erna!!

 

Biller "fragter" elefantlort

 

 

 

Denne udsigt i 11 timer - her elefantspor på vejen 

 

 

.

 

Her står John ved løvesporet, den er stoppet brat, forpoterne dybt nede i sandet.

24.1. En kort tur 55 km, godt 3½ timer - pyh. Stadig dyb sand og tæt. Kom til en lækker plads under et stort træ, midt i ingenting.. Sov, læste, rekreaerede. Bøffer kl.18!! Dem måtte vi selv stege i dag. - Her er 35-38 grader. LUNT!! også om aftenen, dog ned til 24 grader, tihi

 

camping - toilet og bad (spand m/bruser) - ikke spaden denne gang.

 

Upps! Han fandt ikke toilettet 

 

 

 

 

25-26. jan.

Tidligt af sted. Så en del dyr på vej til Piper Pan. Her ville vi stoppe på den ene plads der er og spise frokost. Her holdt knageme 1 sydafrikansk par vi havde set et par gang før. Vi endte med at blive sammen med dem. De havde siddet fast i sandet 2 dage før i 3 timer med en elefant MEGA tæt på. Så de var lykkelige for selskab og vi havde en skøn dag sammen. De kunne så låne os en "magic-nøgle". Han arbejder p.t. i Kina. Her var meget at sludre om. De har købt en "off-road" trailer, som skulle prøves af. De havde simpelthen ALT! Eet problem, deres bil kunne ikke starte, så de måtte bruge deres solar-heater 1 times tid. Men selvfølgelig fik de strøm fra vores bil, også mandag morgen.

Her kørte vi op til Deception camping og så en del undervejs. Masser af oryx, springbukke m.m. tæt ved et vandhul, så vi kørte dertil. Her var ingen, men vi fandt en kop kaffe og kunne se dem et stykke derfra. Pludselig rejse en løve sig for at tisse, Her var faktisk 2. Vi havde nær tabt koppen!! Senere så vi 2 geparder komme luntende over vejen foran os. En masse strudse med mange unger - ja og meget meget andet. Hester og Kobus er her også, men på en anden plads. Vi sludrede ned dem på deres plads efter en lille tur for at se dyr. Har lånt "magic-nøglen" og lovet at komme i morgen tidlig og hjælpe med at starte!! I morgen skal vi til Maun

Det har været en rigtig hård tur, men også fantastisk og en stor oplevelse at køre de 700 km tværs over Kalahari-ørkenen.
27.-29. jan. MAUN

Fik startet Kobus og Hester bil. Efter 5 timers kørsel - og 240 km kom vi til Maun hvor vi drønede rundt for at købe "magic nøgle". Det blev et bil-håndtag, men det virker, så pyt. Frokost + andre småting - så ud til Audi camping og en tur i poolen samt tøjvask. Pladsen ligger lige op til en landsby og de har nu fået problemer med tyveri.

Onsdag morgen regn - havde vi overdækning på teltet? - næh, så op i regnen og få det på, samt indsamle vasketøjet. Men kl. 10 var næsten alt tørt igen.

Fik ringet 4 forskellige steder, hvor de lovede vi kunne køre til Moremi og Chobe og betale ved indgangen, det bliver spændende om de har ret, men det er knageme dyrt derude.

Samtidig flyttede vi til Island Safari Lodge, en skøn campingplads med fri strøm!! og internet. Hyggede os lidt med et østrisk par Macell og Gaby, der kunne fortælle at de havde været sammen med "familie på farten" for et par dage siden.

Her torsdag efter regnen kørte vi til Crocodil camping for at finde dem, men nix. Har handlet til i morgen, spist lækker mad til aften på restauranten, og så er vi klar til "atter en hård tur" de næste 5 dage. Det lyner og tordner, men vi håber regnen max bliver som i morges - ca. ½ time.

30.-31 jan MOREMI DELTA

kørte 9.15 fra Maun, var ved 3rd Bridge (en campingplads) kl. 15, en hård men dejlig tur. Mange huller i vejen - porcelæn m.v. er rystet godt og grundigt sammen!! Så elefanter, giraffer, kudu, springbuk "leechwe", ja masser andre "rådyr" samt en vred flodhest. Fik frokost og kørte så ca. kl. 16 til næste camping Xakanaka kun 16 km herfra, det ville tage ca. 3 kvarter. Men først skulle vi lige gennem vand over knæhøjde, ved en primitiv bro!!

Et eller andet gik galt. Vi fulgte gps-en, men sporene blev mindre og mindre. Et sted turde vi simpelthen ikke køre gennem vandet (der var heller ingen spor fra andre), så vi fandt en alternativ vej. Vi havde jo både kort og gps og vi var meget tæt på pladsen. Masser af sump, vand, høj græs, smalle spor, mon vi skulle forsøge at køre tilbage, men hvor var vi mon? - vi brugte dog co-ordinator, som vi havde på vores kort, meen --- Ved 19.15-tiden (før mørket) valgte vi at stoppe da vi fandt en lidt åben plads, hvor der gik nogle impalaer, så sikkert ingen løver!! Her valgte vi at campere for natten og prøve igen i morgen. Alt ok, selvom vi var lidt usikre. Fik tændt bål og lavet pasta. Og lyttede til flodhestene tæt ved.

MEN MEN, MEN så startede tordenvejret OG regnen!! Og selvfølgelig regnede det ind, så gasbordet svømmede og dyner m. m. var våde ØV. - Uha kan vi kommer herfra i morgen?? ikke meget søvn. Var noget utrygge, for ingen kommer denne vej

 

Vred eller opvining!!! 

 

Jubii - igennem, men ups hvor er nr.pladen? 

 

 

 

 

 

 

Sikke en solopgang, smuk og ikke alt stod under vand. Vi prøvede at finde vejen, men den endte i en stor sø, så vi blev enige om at forsøge at køre sammen vej tilbage som vi kom (kan se det på gps-en) til 3rd Bridge. Det var ikke såre nemt, pludselig mange spor og vi så ikke altid dem vi havde kørt, regnen havde visket det ud. Et sted kørte vi gennem lidt vand, det var pludselig blevet noget over knæhøjde!! Jeg gik gennem med en pind til løvesporene på den anden side!! Men så ingen løver - heldigvis. Så kom John med speederen i bund, det gik. Dog mistede vi den forreste nr. plade (kender I det Ole og Anette??).Men nu har vi fået nok, vil bare ud. Måske ikke engang til Chobe.

Endelig nåede vi den store vej. Fandt senere et "Y-kryds" uden skilt, hvor vi var kørt til venstre i stedet for højre. Så vi nuppede lige den anden vej og endte endelig i Xakanaka.Her kunne vi se Hester og Kobus´s trailer, så faldt der ro over os. Vi fik os etableret, hev alt ud af bilen til tørre, selv papkasserne, John gav taget endnu mere silikone. Dejligt gensyn da de kom tilbage til pladsen sammen med deres yngste datter Christa. Masser af hygge, så det blev lidt sent - Her til aften igen masser af torden og regn. Indtil videre intet IND i vognen.

   
Februar